Dagens grønt 17. oktober
Pibeløg
Det er sådan set noget pjat at kalde Allium fistulosum forårsløg, for de kan vokse på mange andre tidspunkter på året. Det "korrekte" danske navn er da også pibeløg. Desuden omtales de ofte som snitløg - hos os er det egentlig et meget dækkende navn, for det er sådan, vi oftest bruger dette milde løg. Nu, hvor efteråret rigtig sætter ind, er det snart slut for i år, i hvert fald på friland. Det skal dog ikke afholde os fra at udnævne pibeløg til dagens grønt.
Anvendelsesmulighederne er utallige. Brug f.eks. snittede forårsløg som drys på en suppe eller salat.
Selvom vi bare skulle have kålpølse, kunne det jo godt blive lidt lækkert. Det er næsten ikke til at få øje på dagens grønt blandt alle
herlighederne, men det er de snittede forårsløg, du skal lægge mærke til.