Frøsamlernes nyhedsbrev juni 2005
Dette nyhedsbrev med indbydelse til Frøsamlernes 4. årsmøde sendes til alle med posten, medmindre man har tilmeldt sig nyheder-pr.-email-listen (dvs. at man regelmæssigt læser sine emails osv.). Hvis der er flere, der gerne vil modtage de mindre skrivelser elektronisk, vil vi gerne høre - mail til (mailadresse slettet - for kontakt se frøsamlernes hjemmeside). Den store Frøliste med billeder sendes dog til alle med posten.
Indhold i dette nyhedsbrev:
- Seernes Have i Den Økologiske Have, Odder
- Hvornår er hvidløgene modne? af Søren Holt, vores løggruppe-koordinator
- Indbydelse til Årsmødet 16.-18. september 2005 på Ærø
- Snegleproblemmer?
Seernes Have
Som mange af jer vil vide, optager DR2 8 udsendelser i år samt flere i 2006 i "Seernes Have", der er under opbygning i Den Økologiske Have i Odder. Hertil efterlyser programmets vært, Kjeld Slot, seernes gamle planter af alle slags. Indtil nu har flere bidraget med gamle roser, blomsterløg og enkelte krydderurter. Men der mangler stadig både stauder (blomster og flerårige grønsager), frugtbuske og -træer, jordbær, køkkenurter og flere krydderurter.
Mange af jer har spændende gamle sorter og arter i jeres haver. Det kunne blive en fin mulighed for os at sprede kendskab til kulturhistoriske værdier, frøsamling og bevarelse af planternes genetiske ressourcer. I opfordres til at kontakte Kjeld Slot på www.dr.dk/seerneshave/forside, eller med post c/o DR, Olof Palmes Allé 10-12, 8200 Århus N.
NB: "Seernes Have" er rent fysisk en hurtigt skiftende kulisse, ikke en historisk have! Donorer bliver skrevet op og med tiden kommer der nok et billedarkiv til udstilling i en af havens små hytter. Men I skal regne med en mulighed for god reklame for vores sorter og deres historie, en spændende form for "udstilling" - men ikke med bevaring af netop disse eksemplarer for eftertiden. Vi håber på at kunne se dem fremover i Haven - men kan ikke garantere det.
Hvornår er hvidløgene høstklare?
Et godt hvidløg består af fed samlet under en fælles skal. Skallen består af tørre blade. For at få en god skal på hvidløgene er det derfor vigtigt, at der er grønne blade som efter høsten kan tørre ind. Da hvidløg har en vækstspurt sidst i deres udvikling, skal de ikke høstes for tidligt. Ved sen høst oplever man at den omsluttende skal er mere eller mindre opløst og hvidløget har en jordslået farve. Hvis hvidløgene ikke skal gemmes gør det ikke noget, men vil man gemme dem er de bedre beskyttet, når skallen ikke er nedbrudt.
Ønsker man at bruge hårdnakkernes* yngleløg i toppen, må man selvfølgelig vente på at de er klar. Toppen kræver energi, og koster måske en tredjedel af løgets tilvækst, men giver masser af opformeringsmateriale. Har man ikke planer om at bruge yngleløgene kan topskuddet passende spises mens det endnu er ungt og lækkert.
Hvordan finder man så det rette tidspunkt? Der er selvfølgelig mange meninger om den sag, hvilket blot betyder at man må finde den metode der passer bedst for en selv.
Start med at kigge godt på dine hvidløg. Det hjælper dig til at lære dine sorter at kende. Bemærk hvor mange grønne blade der er tilbage. Nogle anbefaler at høste, når der er seks grønne blade tilbage, andre når der er 60% grønne og 40% brune blade. Atter andre kigger efter tidspunktet hvor bladene får brune spidser. Disse metoder forudsætter at hvidløgene er i god vækst så de følger deres egen rytme. De er altså ikke så velegnet ved bladskader, f.eks. efter sygdomsangreb.
Den sikre metode er at grave et gennemsnitligt hvidløg op. Hvidløget skal være veludviklet, med en tætsiddende skal. Har man kun få hvidløg kan man forsigtigt grave ned til et hvidløg og se om det er høstklart.
Af hensyn til næste generation bør man straks under høsten sortere sine hvidløg, så de største tages fra og kan lægges igen i efteråret. Hvidløg kan angribes af virus, som påvirker vækstkraften. Derfor fravælger man mange virusinficerede hvidløg ved kun at sætte fed fra store veludviklede hvidløg. For ikke at invitere svampe indenfor i hvidløget kan man undlade at vaske dem, der skal lægges igen om efteråret.
Til denne tekst har jeg hentet inspiration hos: Janet Bachmann, 2001, www.attra.ncat.org. Har du andre erfaringer hører jeg gerne fra dig.
Søren Holt.
* Man deler hvidløg op i hårdnakker og blødnakker. Hårdnakkerne sætter en blomsterstængel med yngleløg, og er derfor ikke egnet til at flette hvidløgsranker. Blødnakkerne sætter ikke blomsterstængel, og er derfor velegnede til at flette.
Har du snegleproblemer?
Nogle steder vader man i dem. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug arbejder i år på en "folkeafprøvning" af Maria Thuns råd i årets Såkalender. Måske kunne nogen af nyhedsbrevets læsere også få lyst til at afprøve, om metoden virker. I så fald kan det lige nås i egen have.
Maria Thun skriver: " Herefter befinder fem planeter sig foran vandrige stjernebilleder, til stor glæde for sneglene. Det betaler sig derfor, den 26. juni tidligt om morgenen at røre kiselpræparatet i en time og sprøjte grundigt i haven, inkl. alle stierne samt langs med kanten til græsplænerne." Tidligt om morgenen betyder, at man starter med at røre ca. kl. 6 og efter en times røring sprøjter vandet ud i hele haven med en forstøversprøjte, af den slags man bruger til blomster eller vinduspudsning eller lignende.
Til en alm. have bruger man en alm 10 liters spand og fylder den 3/4. med lunkent vand. Deri kommer man en knivspids kiselpræparat, som man kan købe færdigt hos den biodynamiske forening. Man rører med en pind eller med hånden/underarmen på en nærmere beskrevet måde, der kan ses i Havebogen af Maria Thun.
(Af forskellige praktiske grunde har foreningen frøsamlerne lånt spalteplads på dette site. Derfor finder du ikke denne side på frøsamlernes hjemmeside i øjeblikket).
