Jordbærhindbær
Jordbærhindbær er en lavtvoksende plante, der er velegnet som bunddækkeplante, da den breder sig villigt.
Den gror til ca. 40 centimeters højde med et virvar af små ranker, der er besat med spidse pigge.
Jordbærhindbær vokser på samme måde som Guldbær, og breder sig kraftigt med underjordiske udløbere. Det er muligt at så bærrene. De skal sås om efteråret, da de kræver kuldebehandling for at spire, men det er meget nemmere at tage stiklinger fra de underjordiske udløbere.
Jordbærhindbær, Rubus illecebrosus, tilhører Rosaceae familien, ligesom f.eks. hindbær Rubus idaeus, brombær Rubus deliciosus og guldbær Rubus xanthocarpus, og man kan da også straks se slægtskabet.
Jordbærhindbær stammer fra Japan.
Smagen af jordbærhindbær hører ikke til blandt kulinarisk store oplevelser. En venlig beskrivelse vil være, at det smager nogenlunde ligesom et glas vand med en dråbe hindbærsaft i. Bærret kompenserer for den manglende smag ved et ualmindeligt tiltalende udseende.
Videnskabeligt navn: Rubus illecebrosus Focke
Familie: Rosaceae
Svensk: Smultronhallon, jordgubbshallon
Engelsk: Japanese strawberry-raspberry, Balloon berry
Tysk: Erdbeer-Himbeere, Japanische Himbeere
Læs eventuelt også:
Litteratur om emnet:
-
Jordbærhindbær er en lavtvoksende plante.