Fr�samler �rsm�de 2006

S� har gourmetfar igen v�ret udenfor h�kken. Foreningen Fr�samlerne havde �rsm�de sidste weekend p� Houens Odde Spejdercenter, hvor Gilwell-hytterne dannede perfekte rammer om m�det.

Ved tankerne om dette danner der sig l�jerlige billeder i fantasien om en flok mennesker, der if�rt korte bukser render rundt og samler fr�. Tankerne er p� den ene side absurde og pudsige, p� den anden side ikke s� langt fra virkeligheden endda...

Gilwell-hytterne ligger smukt p� spidsen af Houens Odde i skoven f� meter fra vandet. Der er en fantastisk natur med mulighed for gode g�ture i omr�det. Hytterne har gode m�defaciliteter med internetadgang, projektor og hvad man nu ellers har brug for som moderne fr�samler.

Overnatningsmulighederne ved Gilwell-hytterne er talrige. Nogle lod sig indkvartere i hytterne, andre ville hellere ligge i telt p� lejrpladsen, nogle valgte at sove i skoven med bladene som seng og tr�kronerne som tag, og endelig valgte en enkelt at v�re g�st hos en fr�samler, der bor i n�rheden.

Der var helt stille dernede bortset fra vindens susen i tr�erne og pippen fra fugle og spejdere, der undertiden passerede forbi.

Hvidl�g

Omkring en snes fr�samlere fra hele landet var m�dt op med h�jt hum�r og store forventninger til weekendens alsidige program.

Fredag aften, da alle var n�et frem, og vi havde f�et en let anretning, gik vi straks over til de mere seri�se indl�g.

Hvidl�g var m�dets f�rste emne. Umiddelbart t�nker vi p� hvidl�g som bare hvidl�g, men n�r vi t�nker lidt efter, s� ved vi jo godt alle sammen, at der er forskel p� hvidl�g. Nogle er store, andre er sm�. Nogle er st�rke, andre milde. Nogle har f� fed, andre mange. Og n�r man kommer under overfladen, er der rigtig mange egenskaber, der adskiller forskellige hvidl�gstyper og -sorter.

S�ren gav en meget interessant og detaljeret gennemgang af de forskellige hvidl�gstyper. Mange af dem har han selv dyrket i sin egen have, han har en stor samling. Det var overordentligt interessant at f� et indblik i den verden. I �r var der p� fr�samlernes bytteliste 8 hvidl�gssorter, som ikke findes i almindelig handel.

I en pause i hvidl�gssnakken n�d vi en kage til kaffen for at fejre, at foreningens formand Lila lige netop den dag kunne markere 30-�rsdagen for sin indrejse i Danmark.

Hildegard af Bingen

L�rdag tilbragte vi for- og eftermiddag i Krydderurtehaven, Plougstrup Gl. Skole. Mona fra krydderurtehaven viste rundt, og det er s� her, vi kommer ind p� det med de korte bukser. Ikke at s�rligt mange af os havde korte bukser p�, men Mona gav os lov til at tage fr� af planterne i nogle af bedene. Og den slags skal man ikke sige to gange til en flok fr�samlere.

Mona viste rundt i krydderurtehaven, og havde mange sp�ndende planter at berette om. De fleste af os havde ikke nok i de fr�, vi kunne samle, og benyttede lejligheden for ogs� at k�be et par planter med hjem i potter.

I krydderurtehaven er der et s�rligt afsnit, hvor der er anlagt en klosterhave. Klosterhaven er baseret p� bogen Physica, der er skrevet af den tyske abedisse Hildegard af Bingen. I klosterhaven gav Mona ordet videre til Gunvor Juul, der fortalte levende om mange af de forskellige urter, Hildegard af Bingen brugte.

Allerede fra f�dslen var hendes sk�bne beseglet, for hun var af adelig familie og det tiende barn i s�skendeflokken.

I middelalderen var det skikken i de kredse, at det tiende barn skulle vies til kirkeligt liv. Hun levede derfor det meste af sit liv i kloster. Allerede som 8-�rig blev hun overgivet til nonnen Jutta af Spanheim, der boede i en hytte n�r et munkekloster. Hytten udviklede sig efterh�nden til et nonnekloster, og som 14-�rig valgte hun at forts�tte klosterlivet, hvor frivilligt, det nu har v�ret.

Hildegard af Bingen var en alsidig kvinde. Urters anvendelse var kun �t af hendes vidensomr�der. Hildegard af Bingen blev trods sit k�n meget anset, og blev betragtet som �n af tidens st�rste kapaciteter indenfor det kirkelige, l�gekunst, politik og naturvidenskab. Hildegard af Bingen skrev ogs� flere b�ger, blandt andet om botanik og l�gevidenskab, ligesom hun var komponist og digter. I moden alder stiftede hun to benediktinerklostre.

Det kan v�re sv�rt at forst�, hvor alsidig Hildegard af Bingen har v�ret. Det er klart, at nogle af hendes omtaler af forskellige urters egenskaber og virkning idag f�r os til at tr�kke p� smileb�ndet, men den dybe viden, hun har opbygget og videreformidlet aftvinger dyb respekt.

Etnobotanik i Borneo′s regnskove

Over middag skiftede vi scene. Urterne og bedene blev skiftet ud med en m�rkelagt skolestue, hvor etnobotaniker Hanne Christensen viste lysbilleder og fortalte om sine oplevelser. Det blev et par underholdende og f�ngslende timer.

Hanne har levet to �r i Sarawak i Borneos regnskove i to sm� lokalsamfund: Nanga Sumpa og Pa Dalih. Under sit ophold har hun udf�rt en detaljeret kortl�gning af forskellige anvendelser af langt over 1000 plantearter. Undervejs i kortl�gningen er hun flere gange st�dt p� nye arter, der har vist sig ikke at v�re kendte af videnskaben i forvejen.

Foredraget var interessant af mange forskellige grunde. Dels fik vi information om de to samfunds anvendelser af planter til blandt andet forskellige praktiske form�l, til mad, krydderier, farvning, bekl�dning og til religi�se form�l. Dels fik vi en forst�else for, at man ikke kun anvender kulturplanter, men ogs� i h�j grad vildtvoksende planter. Og endelig fik vi indblik i det daglige liv i de to sm� samfund. Og - ikke at forglemme - var vi henf�rt over de mange smukke billeder, b�de fra helt dagligdags situationer, flotte plantebilleder og ikke mindst de n�rmest overv�ldende billeder fra regnskoven.

N�r man h�rer om den v�ldige variation og rigdom i plantelivet, og de mangfoldige anvendelser af planter, kan det ikke undg�s, at det s�tter tanker i gang om, hvor fattig vi har valgt at g�re vores egen verden, hvad ang�r planter. F.eks. findes der s� n�sten ufatteligt mange forskellige spiselige plantearter i verden. Alligevel har vi valgt at basere vores f�devareproduktion p� blot et par h�ndfulde arter. Der er virkelig noget at t�nke over her......

Projekter og fors�g

L�rdag aften kunne vi, m�tte af indtryk, s�tte os til bordet i Gilwell-hytterne. Vi holdt aftenen fri for formelle emner. Det bet�d nu ikke, at der ikke blev snakket - snarere tv�rtimod.

N�-ja, �t lille seri�st indslag var der, nemlig den n�rmest obligatoriske gulerodssmagning. Det er skam en alvorlig sag. I �r smagte vi p� 5 sorter: Blanche � collet vert, Gul Bosnisk, Early Scarlet Horn, Fynn og Berlicum. Det bliver sp�ndende at h�re resultaterne af smagningen.

S�ndag formiddag var der forskelligt foreningshall�j, der skulle p� plads. Herligt at se, at der er styr p� regnskab, og at der er s� mange aktiviteter igang.

Vi havde i �vrigt forlagt formiddagens program til de udend�rs b�nke-bord s�t, for vejret var alt for godt til at sidde inde.

Der var ogs� plads til indslag af mere faglig karakter s�ndag, blandt andet disse:

Vi har i foreningen 7 forskellige h�je �rter, der alle er arvesorter. I �r har der v�ret udf�rt pr�vedyrkning af de h�je sorter sammen med en referencesort hos Landbrugsbotanisk Have p� Gl. Estrup. Fors�get viste tydeligt, at nogle af sorterne er helt forskellige, fra hvad vi ellers kender af h�je �rter.

Vi fik en interessant gennemgang af metoder til at kende forskellige �rtetyper fra hinanden. En viden, vi nok kan have brug for til at systematisere vore iagttagelser.

Vi har forskellige aktiviteter i gang p� gulerodsfronten. I �r er 3 sorter dyrket i stort antal med henblik p� at udv�lge r�dder, der skal avles fr� af n�ste �r. Det er sorterne Blanche � collet vert, Gul Bosnisk og Early Scarlet Horn. Endvidere er pariserkarotten Pariser torve i �r dyrket til fr� i stor m�ngde, s� der n�ste �r kan dyrkes mange r�dder for udv�lgelse til videre avl.

Den geografiske have

S�ndag middag hastede vi videre. Nu, hvor vi var lige i n�rheden af Kolding, m�tte chancen til lige at bes�ge Geografisk Have ikke forspildes. Vi fik en kort rundvisning, og havde herefter tid til en dejlig frokost og et par timer i haven, inden vi tog hjem til hvert vores hj�rne af landet.

Det var en intens weekend, med mange indtryk, der skal bearbejdes. Der vil blive mange gange i vinterens l�b, hvor noter, billeder og udleverede materialer vil blive taget frem for at genopleve og reflektere.