Gourmethavens gulerødder, 2003

Jamen jeg indrømmer det. Det løb altså helt løbsk med gulerødder i år. Jeg har længe gået og tænkt over, at det kunne være sjovt at have en masse forskellige slags gulerødder. Hvert år har jeg prøvet nogle sorter, jeg ikke tidligere har haft. Så nu besluttede jeg, at i år ville jeg have mange slags. Hver gang, jeg kom i nærheden af en frø-hylde, skulle jeg lige hen og se, om der var nogle spændende gulerødder. Det var der tit. Og så var der jo også lige alle resterne fra de sidste par år. De kunne da også hver få en meter rækkeplads i haven. Så det blev til rigtig mange slags, inden jeg blev færdig. Se bare her:

Resultatet blev da også meget godt. Hvis vi ser bort fra de Djerba og Berlicum 2, som begge var temmelig gamle frø, der nægtede at spire, så gik det enegtlig meget godt. Alle de andre spirede udmærket undtaget Nutri Red. Nutri Red er iøvrigt en noget speciel gulerod. Jeg fik frøene fra Praktisk Økologi, der havde et medlemsforsøg med den sort. Se Praktisk Økologi 6/2003, hvis du vil se mere om forsøget.

Nutri Red er en nærmest rød gulerod. Den er noget skarp i smagen, hvis man spiser den rå, men kogt har den en god kraftig gulerodssmag. Størrelsen var ikke imponerende og spiringen var ikke særlig god. Jeg ved ikke, om dårlig spiring er karakteristisk for sorten, om jeg bare har været uheldig, eller om frøene er blevet beskadiget (f.eks. fugt under forsendelsen). Men jeg kan se i artiklen om forsøget, at de andre testere havde rødder af nogenlunde samme størrelse som dem, jeg dyrkede.

Som følge af den overflod af gulerødder, der er væltet op af jorden, har vi kunnet spise mange. Og alligevel bugner jordkulen af gulerødder. Herligt at have lidt til resten af vinteren.

Favoritten fra de tidligere år er stadig unden nævneværdig konkurrence havnet på førstepladsen. Det er Chantenay Red Cored. Det er en dejlig stor rod, der har gode lagringsegenskaber. Og frem for alt, så smager den godt - både rå og kogt.

Børnenes favorit er nok Jaune de Doubs. Ikke fordi smagen er bemærkelsesværdig. Bevar os, den smager udmærket, men det er serveringen, der gør forskellen. Det er jo en ret stor rod. Egentlig er det vel en fodergulerod. Når man skærer den i 3 mm tykke skiver har man de herligste guldmønter. Alletiders, når man er 3-6 år! Og forresten, så bliver Belgium White hurtigt til sølvmønter, og Gonsenheimer Treib til kobbermønter. Husk at skære en stor portion!

Læs eventuelt også:

Frøfirmaer
Frøavl af gulerod
Udvælg gulerødder
Gulerødder på Ærø
Gulerod Belgisk Vit
Gulerod Pariser torve
Gulerod Early Scarlet Horn
Gulerod James Scarlet Intermediate
Gulerod Küttiger Rüebli