Asparges

Asparges, Asparagus officinalis tilhører liljefamilien, Liliaceae, og er en meget gammel plante, der har været dyrket i kultur før vor tidsregning. Asparges er en strandplante, der i Danmark kan findes vildtvoksende hist og her på strandvolde og -overdrev. Den trives godt i kalkrig, sandet jord, men kan sagtens vokse på kraftigere jorde.

Asparges er en af køkkenhavens nemmeste afgrøder at dyrke, men det kræver nogle års tålmidighed, inden man kan begynde at spise. Asparges sås om foråret det første år, og plantes ud i passende dybde året efter. Rødderne plantes i render, der er ca. et spadestik dybe. En aspargesplante klar til udplantning er som en slags roset, der har spirer i midten. Rødderne lægges bunden i renden med spirerne opad, så rødderne breder sig ud fra midten som en stjerne. Rødderne dækkes til, og efterhånden som planterne gror, fyldes renden op med jord.

Andet år må man nøjes med at kigge på de smukke planter. Tredie år kan man spise nogle ganske få asparges fra hver plante. Først det fjerde år kan man høste normalt. Men så har man også god forsyning af asparges i mange år med minimal arbejdsindsats. Vil man spare et års ventetid, er det muligt at købe rødder i en del planteskoler.

Pasning hvert år

Jorden ikke bearbejdes, når først aspargesplanterne er plantet. Detfor er det en god ide at sikre sig, at der ikke er flerårigt ukrudt som f.eks. tidsler, mælkebøtter, skvalderkål og kvik i aspargesbedet. Når først aspargsene er plantet, er det næsten umuligt at fjerne flerårigt ukrudt uden at skade rødderne.

Hvert år luges nogle gange, for at holde ukrudt væk, og der tilføres en godt lag kompost om foråret. Man kan supplere med forskellige typer jorddække, og pasningen i sæsonen er minimal.

Høst af de fine aspargesskud kan ske fra de begynder at skyde i maj og frem til Sankt Hans aften. Derefter lades planterne i fred, så de kan få fred til at samle energi i rødderne til næste års høst.

Hvid eller grøn?

Mange anser hvide asparges for at være finere og mere delikate end de grønne. Her i haven er grøn den foretrukne farve. Smag og behag er forskellig.

Hvide asparges eller grønne asparges. Der er ingen forskel. Det er de samme planter, der skal dyrkes.

Når asparges-skudene kommer op over jordoverfladen, bliver de grønne. Så længe, de er dækket af jord, er de hvide. For at få hvide asparges, hyppes aspargsplanterne, så der er en jordvold over planterne. Når spidsen af skudene bryder jordoverfladen, høstes de ved at stikke dem under jorden med et asparges-jern, lidt ligesom når man tager mælkebøtter med et tidsel-jern.

Der findes en del forskellige aspargessorter. Nogle sorter får som grønne asparges et violet skær, mens de som hvide eller blegede, om man vil, får et rødligt skær.

Et aspargesbed holder i mange år. Gourmethavens aspargesbed er etableret i 1989, og giver stadig i 2005 en overdådig høst. Mange steder står der i bøgerne, at man skal regne med 10 år for et aspargesbed, men der findes også beretninger om aspargesbede, der stadig giver godt udbytte efter 30 år.