Kinaskok, knoldgaltetand

Knoldgaltetand, Stachys knolde, Japan-kartofler, japansk artiskok, crosne, korogi. Den lille sjove Michelin-mand, der på officielt plantedansk hedder kinaskok, har mange navne. Knoldgaltetand er nok det, der har været brugt mest gennem tiden.

Knoldgaltetand stammer fra Asien, og blev i starten af 1880′erne bragt til Europa af de to franske botanikere, Auguste Pailleux og Désiré Bois. De prøvedyrkede den i Crosne nær Paris, hvilket antageligt har været med til at give den sit franske navn. Prøvedyrkningen faldt ud til begejstring, og allerede få år efter var den ganske udbredt i Europa. Den er omtalt første gang i dansk litteratur i 1902.

Knoldgaltetand har det videnskabelige navn Stachys affinis og er medlem af læbeblomstfamilien, Lamiaceae. Knoldgaltetand blev tidligere kaldt Stachys sieboldii, og læbeblomstfamilien blev kaldt Labiatae. I samme familie finder vi f.eks. grøn mynte, Mentha spicata. Slægtskabet fornægter sig da heller ikke, når man ser de små planter, som grangiveligt ligner mynte over jorden. Bladene er dog helt uden den duft, der er karakteristisk for mynten.

Dyrkning

Knoldene lægges i 10 centimeters dybde med en afstand på ca. 20 x 30 centimeter i starten af april. Knoldgaltetand gror bedst i en humusrig jord på en solrig plads, men er ikke specielt krævende.

Gennem sæsonen er der ikke meget arbejde med at dyrke knoldgaltetand. Jorden holdes fri for ukrudt, og der kan tilføres et lag halvomsat kompost et par gange. Jorden må ikke tørre ud, da væksten så standser.

Knoldene dannes sidst på efteråret, hvorfor der tidligst kan høstes i oktober. Knoldgaltetand tørrer meget let ud, så der bør først høstes, når der er brug for knoldene.

Flere kilder oplyser, at knoldgaltetand ikke tåler frost, men her i haven har den overvintret fint uden beskyttelse i mange sæsoner. Hvis man vil vinteropbevare knoldgaltetand skal det være så fugtigt og koldt som muligt, men frostfrit.

Knoldgaltetand er perfekt til dyrkning i en økologisk køkkenhave, da der meget sjældent forekommer sygdom eller skadedyrsangreb.

De små knolde kan f.eks. spises som tilbehør ved festlige lejligheder. En håndfuld smørristede knolde eller to er en delikatesse, der højner oplevelsen af et godt stykke kød.

Læs eventuelt også:

Jordskok
Helianti
Yacon
Anu, Mashua

Litteratur om emnet:

[67] Køkkenhaven
[104] Jordens Täppor, Köksträdgårdar i hela värden
[59] De glemte køkkenurter
[120] Nordisk Illustreret Havebrugsleksikon, Bind I - III