Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Dagens grønt
Grønt hver dag












Langskulpet vinterkarse blomster
Dagens grønt 11. maj

Langskuplet vinterkarse blomst

Langskulpet vinterkarse, Barbarea verna er nem at dyrke. Hvis man lader den gå i blomst, og lader blomsterne modne, vil man helt automatisk få den som ukrudt, for den selvår ivrigt. Glem enhver tanke om at høste alle modne frø, det er helt umuligt, for så snart skulperne er tørre, falder frøene ud, inden man når at sige "samle frø".

Det gør nu ikke så meget, for planterne er så små, at de ikke generer andre afgrøder, hvis de da ikke lige beslutter sig for at komme i selve rækkerne. Desuden har man glæde af at kunne høste små bitre blade om vinteren.

Men i dag handler det om blomsterne. De små gule blomster. Nip blomsterklaserne af, og drys dem i salaten. Det er flot, og det giver et anelsen af skarp sennepssmag med et strejf af sødt.

Lad være med spise alle blomsterne, lad nogle sidde tilbage, så du kan få lidt frø.

Blandetsalat med blomster af langskulpet vinterkarse
Blandt salat med lidt af hvert. Læg især mærke til de gule blomsterklaser fra langskulpet vinterkarse
Læs eventuelt også:

Langskulpet vinterkarse
Frøavl af vinterkarse