Måneformørkelse og frøsnapperne
Forrige weekend, natten mellem 3. og 4. marts, var der total måneformørkelse. Vi havde i forvejen snakket med på børnene om, hvad det var, der ville ske. Tidligere på aftenen var vi sammen ude for at se den klare, hvide fuldmåne. Vi aftalte med børnene, at vi skulle komme og vække dem, når det blev måneformørkelse.
Aske var desværre meget søvnig. Han sagde høfligt "Nej tak" med en meget lille stemme, lagde sig om på den anden side og sov videre. Herligt med høflige børn af og til. Toke og Freja stod op for at se det.
Nøøøøøj! var reaktionen til den gyldenrøde måne vi så - helt forskellig fra den stærkt lysende hvide måne, vi havde set få timer tidligere. En kort tid var ungerne lysvågne og facinerede, og så ville gerne i seng igen.
En av vores venner, Ole, tog det flotte billede af månen, som vi ser herover. Det er taget, inden formørkelsen blev total. Hvor er det facinerende! Vi må vente det meste af et år, inden vi får chance for at se en total måneformørkelse igen. Lad os håbe, at vi er lige så heldige med vejret til den tid.
Med frøsnapperne på højskole
Weekenden efter var gourmetfar på højskole. Der var frøsamlerkursus i foreningen frøsamlerne. Ca. 20 medlemmer fra hele landet var samlet for at lære mere om deres fælles passion, at samle frø. Kurset fandt sted i fantastisk dejlige omgivelser på Forundringens Have.
Lørdag aften havde eleverne fest i salen, og vi fortrak til et mere stille mødelokale. Desværre fandt vi senere ud af, at vi gik glip af at se os selv på scenen, hvor vi i en parodi var blevet til frøsnapperne. Det ville ellers have været muntert at overvære.
På kurset var der en blanding af indlæg fra professionelle, os selv og gæster fra udenlandske frøsamlerorganisationer. Det var en god blanding af teoretisk viden og praktiske efraringer - spændende fra undervisning i grundlæggende genetik, eller arvelighedslære om man vil, til praktiske erfrainger fra en frøsamler, der uden at viden noget som helst (på det tidspunkt) om hverken genetik eller fava bønners formering kunne fortælle, hvordan man kan lære af sine fejl. De praktiske erfrainger understregede på fin vis den teoretiske viden.
I en pause mellem lektionerne og de mange lækre måltider, fik vi også mulighed for at se Forundringens Have, der blandt andet byder på en selvforsynende urtehave, halmhuse, naturlegeplads og forsøg med Maria Thuns såkalender.
Læs eventuelt også:
-
Med "frøsnapperne" på højskole.
-
Halmhus ved Forundringens Have.
-
Medlemmerne og nogle af gæsterne havde mange frø med til at bytte.