Junglen i drivhuset

Det var så den ferie. Herlig var den. Især fordi vi stak til Belgien en god uges tid, og vejret dernede betydeligt bedre end den kolde klamme sommer herhjemme. Dernede havde vi en herlig cykeluge på AIT Rally. Da vi havde været hjemme et par dage, kom sommeren til Danmark. Måske nok lidt sent, men den kom da.

Nu er badebassinet pumpet op - Freja talte møjsommeligt godt 800 pumpeslag med den store cykel-fodpumpe. Børnene nyder det hver dag. Gad vide, om naboerne nyder lyden af frydefulde børn?

Drivhusene blev vandet af vores gode nabo, mens vi var væk. Det kostede os en pose gode belgiske øl, og det var det værd, for mens vi var væk, er det blevet en sand jungle. Agurker og slægtninge er groet helt vildt, og vi var nødt til at have en vældig gang tzaziki for at komme til bunds i beholdningen. Siden da har vi kunnet holde trit med produktionen, for 3 agurkeelskende børn kan spise en masse agurker.

Planterne måtte have en ordentlig tur med beskæresaksen, for de står tæt, og der skal også slippe lidt lys ind hist og her. Det er også nødvendigt med lidt luft, for at den høje luftfugtighed ikke skal give for gode betingelser for skimmelsvampe.

Tomaterne er ved at komme godt med nu. Det er ellers ikke gået særlig hurtigt, for de fleste af sorterne har manglet varme og sol. Men nu varer det ikke længe, inden der er rigelig forsyning til salatskålen hver dag. Her kan du læse mere om nogle af tomaterne i gourmethavens drivhuse.

Det er snart tid at kappe toppen af tomatplanterne, for de er ved at nå loftet, og nye blomster kan snart ikke længere nå at udvikle sig til modne frugter, inden frosten sætter stop for gildet. Så kan man lige så godt standse blad-væksten, og lade planterne bruge kræfterne på at udvikle de frugter, der allerede er sat.

En af de lidt mere sjove ting i drivhusene, Achocha er begyndt at danne frugter nu. Gad vide hvordan denne lille pudsighed smager.

En andet eksperiment i år er African Horned Cucumber, også kaldet Kiwano. Det er stadig lidt usikkert, om den kan nå at danne frugter i år, for planterne har lidt under den kolde sommer. Kiwano er måske alt for varmekrævende til at klare sådan en kold sommer, som vi har haft i år. Det ville nok have været meget bedre sidste sommer. Men tiden vil vise, hvad der kommer ud af det.

Chili og Peberfrugter trives meget fint i år. Egentlig underligt, for de fleste sorter er meget varmeelskende. Der kommer alligevel et overordentligt stort udbytte i år.

Selv nogle udplantningsplanter, der blev til overs og blev plantet ud i et bed udendørs, kommer til at give en lille smule. Her kan du læse mere om nogle af chili og peberfrugterne i gourmethavens drivhuse.

Bladlusene er stærkt på retur. De var lige ved at tage overhånd lige før ferien, og der var ikke en mariehøne at opdrive i haven. Og så var det for sent at bestille rovmider med posten, for vi skulle jo på ferie. Heldigvis kunne et par gange insektsæbe tage toppen af angrebet, så selvom der er nogle grimme pletter på nogle af peberfrugternes blade, så er det store og stærke planter, der giver et godt udbytte.

Det er egentlig underligt. Nogle planter fik mange bladlus, mens andre planter lige ved siden af, gik næsten fri. Enten har bladlus (som mennesker) favoritter blandt de forskellige sorter, eller også er der forskel på, hvor godt de forskellige planter modstår angreb.

Babymajs

Det er ikke alt i haven, der lykkes godt i år. Sidste år havde vi et væld af forskellige flotte majs, men i år har det nok ikke været helt varmt nok til dem. De har fået en solrig plads og et godt lag af den allerbedste helt omsatte kompost, men det er nogle sølle små planter. Måske bliver der nogle babymajs, men overflod som sidste år får vi ikke.

Det mere almindelige ting, som løg, porrer, gulerødder, ærter og den slags går det meget bedre med. Men det er jo også vækster, som hører hjemme i vores klima. Løgene er ved at falde. Skalotteløgene er allerede taget op og ligger til tørre. Om et par dage skal også kepaløgene tages op. Selvom det ikke bliver nogen rekorthøst i år, bliver der da til et stykke hen på året. Når løgene er væk, bliver der plads til at gulerodstoppene rigtigt kan brede sig, og når ukrudtet mellem rækkerne er fjernet, skal der lægges et tyndt lag kompost på, så gulerødderne har noget at leve af til de skal graves op.

Frø fra gourmethaven

Efter den kolde tid, er der nu ved rigtig at komme liv i insekterne. Det summer overalt, og de flittige insekter vimser rundt fra blomst til blomst. Det tegner til en rigtig god frøhøst fra Musselburgh porre, som er en gammel vinterhårdfør sort. Om alt går godt bliver der rigeligt med frø til frøsamlernes medlemmer det næste par år.

Også ærten Amerecan Wonder er godt på vej til at levere modne frø. Frøene skal gerne være helt modne, inden der høstes, så resultatet afhænger meget af, hvordan vejret bliver i den kommende tid.

I drivhusene er der en række tomater, chilier og peberfrugter, der skal høstes frø fra, og flere af sorterne er snart klar med godt modne frugter.

Bladgrønt

Det er ved at være sidste ombæring for at så alt godt til salatskålen nu. Det meste er allerede i jorden, men man kan stadig nå at så forskellige hurtigtudviklende salater og en række orientalske bladgrønsager, bla. sareptasennep (f.eks. Green in Snow og Red Giant), rucola, komatsu og mizuna. Julesalat, som er en cikoriesalat, kan også sås nu, og rødderne kan sidst på året tages ind til drivning.

Mange af tingene er allerede sået, men nogle rækker af forskellige ting mangler stadig. Husk, at almindelig salat (havesalet) ikke spirer ret godt, når temperaturen kommer ret meget over 20 grader.

Næsten alt er sået nu, og snart er det blot et spørgsmål om at læne sig tilbage i stolen, for så engang imellem at gå ud og høste årets afgrøder. Det er da til at have med at gøre.

Danmark som GMO frit område

Der var en bemærkelsesværdig nyhed den anden dag. For første gang siden 1989 er der ingen marker i Danmark med gensplejsede afgrøder. Landmændene har tilsyneladende ingen interesse i at dyrke de genmodificerede afgrøder. Når man tænker på, hvordan ihvertfald én af de virksomheder, der sælger frø til genmodificerede afgrøder farer frem, kan man ved nærmere eftertanke måske godt forstå der. Se nærmere om dette her.

Set i et dybere perspektiv er det en positiv udvikling, der er med til at bremse tabet af genetisk arv, som har været under udvikling i mange år.

Men der er stadig lang vej igen, før den genetiske mangfoldighed er sikret. For selvom der ikke anvendes genteknologi, er der stadig faren for at der dyrkes færre og færre sorter. Og jo færre sorter, vi er afhængige af, jo mere sårbar er vor fødevareproduktion.

Læs eventuelt også:

Frøavl af chili og peberfrugt
Frøavl af porre
Frøavl af skorzonerrod
Frøavl af pastinak
Tomat Black Krim