Fluer og gamle gulerødder

Idag var det (blandt andet) gulerodsbedets tur til at blive luget. Der var en herlig og ret højlydt summen af alverdens insekter dernede - en utrolig aktivitet. Hundredvis af insekter på ét sted larmer overraskende meget. Det var nemlig ikke bedet med gulerødder til at spise. Det var bedet med gulerødder fra sidste år - bedet til frøavl.

Gulerødderne overvintrede i kule i vinters, og blev plantet i foråret nogenlunde på det tidspunkt, hvor de tidlige gulerødder blev sået. Og nu er de gået i stok og står med fine blomster. Dvs. De store hovedskærme er allerede afblomstrede, og frøene er dannet, men de mindre sekundære skærme står stadig smukt med blomster. De bliver hver dag besøgt af en lang række insekter - mest fluer lige for tiden.

Gulerødderne er af sorten Pariser Torve. Den sort forsvandt desværre fra det danske marked, da Danfrø for nogle år siden gik over til udelukkende at sælge frø fyldt på pose af udenlandske selskaber. Men i foreningen frøsamlerne vil medlemmerne fremover kunne få adgang til frø af denne lækre pariserkarot.

Salat på stok

Bedet ved siden af er vores dejlige salatbed. Det har været vores yndlingsbed i nogen tid tid, og vi nyder stadig godt af den overflod af salat, som vi får ud af de par kvadratmeter i denne tid.

Normalt vil men helst undgå, at salat går i stok, dvs. medmindre man ikke vil avle frø. For salat, der går i stok bliver bitter, og det smager ikke godt.

En undtagelse er aspargessalat. Den skal danne en stok eller stamme, om man vil. Efterhånden som den gror, plukkes bladene af og spises, og til sidst kan selve stammen snittes i stave, blancheres og spises.

Sorten her hedder Celtuce, og har en lang historie. Den er ikke særlig kendt her hos os, men i fjernøsten er den ret udbredt.

Vi glæder os til at se den udvikle sig og til at smage stammen, når den er klar til at blive spist.

Læs eventuelt også:

Frøavl af gulerod
Hvorfor avle frø selv?
Salatskålen
Havesalat, aspargessalat Celtuce