Det summer af forår

Der er ingen tvivl. Nu er det virkeligt blevet forår. Overalt i haven er der en summen af insekter, der vimser rundt for at samle nektar. Der er rigtig mange bier af forskellige slags.

Men bierne er ikke ene om at indtage luftrummet i gourmethaven. Fuglene farer flittigt omkring for at samle materiale til redebygning, og at finde noget at spise. Mistanken om at solsortene har et varslingssystem er nærliggende. I samme øjeblik greben eller kultivatoren rammer jorden, lyder signalet: "Skynd jer. Kom i en fart. Han graver nu!" Og så er der ormegilde.

Men ikke alle fjerkræene er lige velkomne. En due har taget for sig i haven den sidste tid. Fruen omtaler dyret som "den fede due". Det skal nok tolkes som en nedsættende bemærkning, der indikerer ønsket om at den flyver hen, hvor peberet gror. Mon ikke gourmet-far giver medhold, hvis kræet stadig kommer i haven, når det bliver salat-tid.

Men det er nu ikke sikkert, at den holder så længe. Den opfører sig underligt, måske er den syg. Ellers må der komme lidt mere fiberdug end vanligt i anvendelse i år. Ihvertfald skal "den fede due" ikke spise sig federe i vores salat og ærter.

Højbedene skal vedligeholdes

Højbedene i gourmethaven blev fra starten af anlagt ved brug af genbrugstræ. Prisen var attraktiv, det kostede ikke noget. Det var ret tit nødvendigt at skifte brædderne, men til den pris kan man jo ikke klage. Nu er lageret af genbrugstræ imidlertid sluppet op, så læderet må frem fra tid til anden. Der er blevet skiftet en del træ i højbedene i år. Også sidste år var det nødvendigt at skifte meget, ligesom der skal skiftes meget næste år.

Men så kommer der til at gå en del år, før der skal gøres noget særligt, for så er næsten alle bedene fornyet. Det har ikke været til at skaffe lærketræ til en rimelig pris, så det er fyrretræ, der er brugt.

Træet er ubehandlet, for tanken om forskellige giftige stoffer i trykimprægneret træ eller forskellige træbeskyttelsesmidler er ikke just stimulerende for appetitten, når havens avl skal på bordet. Erfaringen viser, at den type træ holder omkring 10 år i den ret fede jord her i haven. Det er vel også iorden.

Måden, højbedene er lavet på, er enkel. Brædderne er 15 cm. brede, og savet til i længden. De holdes fast af træ-pløkke, der er banket ned i jorden, og der er ikke sømmet noget fast.

Bedene er 120 cm. brede, så der er plads til 5 rækker grønsager, og vi kan nå midten af bedet, når der skal arbejdes i haven. Gangene mellem bedene er 30 cm brede, eller lige akkurat nok til at en træsko str. 43 kan vende uden at komme i klemme.

Når engang vi bliver ældre og får større fødder, kan gangene blive lidt bredere. Så bliver der ganske vist kun plads til 4 rækker, men det bliver til gengæld nemmere at nå midten af bedene.

Udplantningen må vente lidt

Den opvarmede kuvøse i drivhuset er ved at være overfyldt af tomat- peber og chiliplanter, majs med mere. Men jordtemperaturen i drivhusene er endnu ikke meget over 10 grader om morgenen, så det kommer til at vente lidt endnu, før der kan plantes ud. Majsene er det alt fortidligt at tænke på at flytte udenfor, så når kuvøsen pilles ned, skal de stå tid i drivhuset og nyde varmen.

Porrerne vokser støt og roligt til. De må også vente en tid endnu på udplantning, så kan bruge ventetiden på at blive lidt større og få flere rødder. Om et par uger er det tid at tænke på afhærdningen.

Alle kartofler er sat, men toppene er endnu ikke kommet op. Det gør heller ikke noget, for faren for nattefrost er ikke helt ovre.

De første spinatplanter er dukket frem over jorden, og en stor del af spiseløgene er spiret. De fleste af gulerødderne er sået, og i det hele taget er der vældig travlt i haven. Der bliver jævnligt gjort et bed eller to klar, og næsten hver dag bliver der sået et eller andet.

Travlheden i haven blev lidt mere intensiv af, at vi har været på årets første Cykel/campingtur på Orø i bededagsferien sammen med medlemmer af Dansk Cyklist Forbunds Århus afdeling. Havearbejdet har jo ikke udført sig selv, mens vi er væk. Men det går nok alligevel. Det gør da heller ikke noget, hvis der er en tot ukrudt hist og her.

Apropos ukrudt. Vi har et hjørne, skvalderkål var ved at blive for dominerende. Sidste år var der mange skvalderkål i enden af et bed i havens fugtige hjørne. De kommer fra hækken, vandrer over gangen og ind i bedet. I år var der næsten ingen i bedet her til foråret, men gangen og hækken har stadig mange.

Gangen bliver gennemgravet en af dagene med greb, og skvalderkålens rødder skal rystes fra. Det skal nok hjælpe. Men dem inde i hækken bliver det svært at få udryddet uden at grave hækken op. Det siges, at man kan udrydde skvalderkål på en sæson, hvis man jævnligt kapper alt det grønne af. Vi får se, om det passer.

Læs eventuelt også:

Varmekasse