Hønsefødder og gulerødder

Gourmethaven er minsandten blevet landskendt nu. Hvis altså den ikke allerede var det. For godt en måned siden kom der en besked i indbakken. Det var én, der var ved at skrive en artikel til Børsen om køkkenhaven.

Efter lidt korresponderen blev vi enige om, at det ville jeg da godt medvirke til, så på et godt tidspunkt blev jeg udsat for et længere telefoninterview.

Det resulterede i en pæn og sober 2-siders artikel i et havetillæg, Børsen Privat onsdag 12. april, dagen før påskeferien.

Kombineret med at jeg for nogen tid siden kom til at sige ja til at skrive en artikel om gulerødder i næste nummer af Praktisk Økologi, der snart udkommer, kommer det muligvis til at betyde, at jeg kommer til at blive kendt som "ham med gulerødderne". Det må jeg så lære at leve med, selvom der er mange andre spiselige vækster, der har lige så stor eller større plads i mit hjerte.

Fugleinfluenzaen har haft store følger for en hel del stakkels fjerkræ, der egentlig skulle have været frilandsfugle, men skrækken for en epidemi skal man ikke spøge med, så fjerkræ på friland er indtil videre afskaffet. Et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det her passer rigtig fint ind i fjerkræindustriens burhønsestrategi.

Det er ikke så længe siden, at paniktankerne for gennem min egen hjerne. Igang med at fjerne staudegrene og lignende hørte jeg pludselig den mest ynkelige pippen og klynken henne fra bagved kompostbeholderen. Det var en spurvehøg, der sad fast i en kløftet gren i hækken, den flaksede helt vildt.

Der gik lidt tid, før det gik op for mig, hvad der var los. Den havde tilsyneladende kastet sig over en solsort, som slap løs igen. Solsorten tumlede forvirret om nede på jorden i 5-10 sekunder, inden den tog sig sammen til at stikke af, men spurvehøgen sad fast i hækken, hvordan så end det gik til - måske fulgte den efter solsorten?

Men mens den hang og baskede helt vildt i hækken og udstødte de mest besynderlige ynkelige lyde, stod jeg der med markedets bedste læderhavehandsker på hænderne og tænkte på, om jeg nu også turde hjælpe den fri, for sæt nu den var smittet.

Men inden jeg fik tænkt færdig var fuglen selv sluppet fri, så jeg fik ikke engang tid til at prøve at handle rationelt. Det er ufatteligt, som vi kan blive ramt af frygten uden grund.

Mens vi venter på, at vi forhåbentlig snart besinder os efter fugleinfluenza panikken og tillader at lukke fjerkræene ud igen, kan vi glæde os over, at vi nu kan begynde at nippe til årets første salatplanter.

I drivhuset vokser flere slags salat ret vildt lige nu, og det gælder om at få spist salaten, inden planterne begynder at gå i stok på grund af varmen.

Også tomat- peber- og chiliplanterne til udplantning begynder at få noget størrelse, så tiden nærmer sig, hvor de skal i jorden.

Læs eventuelt også:

Børsen 12. april 2006
Varmekasse