Lidt om rødder
Nu er de sidste peber- og tomatplanter plantet ud i drivhuset. Det er godtnok lidt koldt om natten endnu, men på et eller andet tidspunkt skal det jo gøres, og man skal også passe på, at planterne ikke bliver alt for ranglede. Tomatplanterne kan sagtens plantes dybt, hvis de er blevet lidt langbenede, men de bliver for besværlige at håndtere, og knækker nemt. Hvis det bliver for koldt om natten, må de gode gamle petroleumsvarmere findes frem, så det går nok endda.
Og det leder så tankerne hen på, at man skal passe på rødderne. Ikke ungerne. Dem skal man skam også passe på, men her tænker jeg på planternes rødder. For en lang række forskellige planter gælder den tommelfingerregel, at der er lige så meget under jorden, som der er over jorden.
Der er selvfølgelig forskel på planter, men som generel betragtning, er det ikke helt galt.
Når tomat- og peberplanterne tidligt i deres liv bliver for store til at være i såbakken, bliver de priklet over i mælkekartoner, hvor top og bund er skåret af. Om det så er kartoner fra fodformet økologisk mælk fra Sverige, eller om det er fra dansk monopolmælk, kan i den sammenhæng være lige meget. Kartonerne har samme mål. Det passer lige, hvis man tager en 23 liters legekasse fra Hammer Plast. I den er der plads til 20 mælkekartoner, og en fin sprække til at vande i i den ene ende.
I starten skal der ikke vandes så tit - måske en gang om ugen, men senere når planterne bliver større, der vandes med et par liter omkring hver tredie dag. Vandet fordeler sig fint i hele kassen, og suges op efter behov. Der er så meget jord, at man ikke behøver at checke vand hver dag.
Den fremgangsmåde giver nogle gode, sunde udplantningsplanter med et meget veludviklet rodnet. Tænk engang på de udplantningsplanter, man køber i havecentre og planteskoler. Planterne ser som regen sunde og mørkegrønne ud, men hvordan skal der dog være plads til et ordentligt rodnet i sådan en bette potte? Et ordentligt rodnet er vigtigt for sunde planter, så man ikke behøver at gå og sjatvande hele tiden. Istedet skal man kunne fylde jorden ordentligt op med vand i god dybde, så planterne kan suge det op efterhånden, som der er brug for det.
Her er det måske på sin plads at nævne, at plantesække i kapilærkasser ikke lige er noget, der passer her i haven. Her dyrkes planterne i rigtig jord - også i drivhusene.
Jorden i drivhusene er forresten ikke blevet skiftet i over 10 år, bortset fra at der hvert forår tilføres et par centimeter velomsat kompost, som blandes ned i jorden. For at få plads til det, må der selvfølgelig fjernes et tilsvarende tyndt lag jord. Desuden gødes et par gange med et tyndt lag næsten omsat kompost.
Der har aldrig været sygdomme i tomaterne, men et par fugtige somre, har der været lidt skimmel i nogle af agurkerne og enkelte meget skimmel-følsomme chili- og pebersorter. Og hvert år har der været godt udbytte. Så alle de historier, om at jorden kan blive træt af at dyrke tomater i samme jord flere år i træk, er altså ikke slået igennem i gourmethaven endnu. Måske er det noget der er opfundet af dem, der sælger plantesække, kapilærkasser og drypvandingssystemer, eller måske går det bare godt her, fordi jeg ikke ved bedre.
-
Gode rødder
-
Musvitter går gerne i redekasser. Her fodres ungerne.
-
Perlehyacinth
-
Hestebønner og spinat er gode mellemafgrøder i kartoffelbedet.
-
Asparges og hvidløg.