Endelig forår

Så kom foråret langt om længe. Det var en lang vinter, og mange ting er lidt vel sent på den. Men under sneen var frosten ikke så hård, så når vi nu begynder at få frostfrie nætter, varer det vel ikke så længe, før jorden bliver varm nok til at få de første kartofler lagt og de første løg sat.

Kan vi så få det kombineret med en tid uden nedbør, vil det være helt perfekt, for jorden er i den grad fedtet og smattet lige nu. Det duer simpelt hen ikke at begynde at rode rundt i jorden nu, for så klasker den helt sammen. Men når lidt af vandet er fordampet eller trukket længere ned i jorden, kan bedene klargøres uden at den fine jordstruktur ødelægges.

De erantis og vintergækker, der sidste weekend tittede frem gennen snedynen står nu flot i haven. Især erantis danner flere stæder et smukt tæppe af små flotte blomster. Det er lidt sjovt med erantis. Om dagen folder de blomsterne helt ud, som strandløver, der spreder arme og ben ud for at få størst muligt udbytte af solens stråler. Så kan man rigtigt se den smukke blomst. Men om natten lukker de for forestillingen, og blomsten bliver nærmest kuglerund. Hvorfor skulle de også spilde energi på at se flotte ud om natten, når der alligevel ikke er nogen, der kigger.

Påskeliljerne når ikke at komme frem til påske. Ihvertfald ikke uden hjælp, for foråret er sent og påsken tidlig. Både blomsterne og vejrguderne er åbenbart ligeglade med vores kalender. Så kan vi vel også være ligeglade og nyde narcisserne senere på året.

Køkkenhaven

Der er ikke noget at lave i køkkenhaven lige nu bortset fra, når der skal hentes gulerødder i kulen eller graves jordskokker op. Godt det samme, for gangene er glatte af mudder, og det er ikke nogen fornøjelse at skøjte rundt der.

En af de gode overraskelser, da snetæppet smeltede var, at under den isolerende snedyne havde efterårsløgene stået og groet stille og roligt. Det er kepaløg af sorten Radar, som sættes i det sene efterår, så de kan nå at sætte rødder, men ikke top, inden frosten kommer. Nu er de allerede godt igang med at gro, så vi får tidlige løg til køkkenchefen. Også hvidløgene står pænt på række med et par centimeter grønt skudt op over jorden. Og et par stykker af Babington's Leek, Allium Babingtonii, der endnu ikke har gjort sig fortjent til et dansk navn, er på vej op.

Inde i køkkenet står der nogle æggebakker med kartofler i. De står og venter på, at jorden bliver lidt varmere, så de kan komme ud og lave en masse kartofler til os.

Æggeblomme

Apropos æggebakker: én af kartoffelsorterne, der ligger der og spirer, hedder Æggeblomme. Det er en gammel sort, der for godt 30 år siden gik ud af handelen, da Danmark gik ind i fællesmarkedet. Det er nemlig sådan, at man herefter kun måtte sælge kartofler, der var opført på det daværende EF's liste over godkendte sorter. Sådan er det stadig, bortset fra, at det nu hedder EU.

Det er dyrt at få en sort optaget på listen og holde den der. Derfor gled Æggeblomme ud sammen med en række andre gamle danske sorter. Der var nemlig ingen, der havde råd til at betale for at få den med på sortslisten. Mange ældre mennesker husker den som meget velsmagende, og vi glæder os meget til at smage den. Nu er Æggeblomme nemlig igen til at få fat i.

I køkkenvinduet vogter påskeharerne over et par små bakker med karse, som nok mest skal bruges i madpakkerne tilhørende de kreative børn, der har lavet påskeharerne.

Nu er kuvøsen i drivhuset taget i brug for i år. De første peber- og chiliplanter er flyttet derud, og snart følger flere efter sammen med tomatplanterne. I kuvøsen kan temperaturen ved hjælp af termostat og varmekabler holdes højt nok til de sarte planter - også på kolde nætter.

Foråret lod ganske vist vente på sig, men nu er det en dejlig tid, og i påsken bliver der mange ting, der skal indhentes. Inden vi ved af det, har vi glemt alt om sne og kulde.

Læs eventuelt også:

Varmekasse
Babington porreløg
Er jorden bekvem