Forsinket forår
Vupti. Der røg lige et par uger ud af kalenderen. Først et par banale infektioner, rundesyge, influenza og den slags. Derefter en tur på sygehuset med galdesten og/eller infektion i galdevejene. Den slags gør ondt. Og så er der ikke kræfter til småting som at så de frø til udplantningsplanter, der ellers skulle have været sået for længst.
Men det er historie nu, og peberfrugterne, chilierne og tomaterne er sået. Det bliver ganske vist lidt senere, vi kan høste i år, men mon ikke vi når at få noget ud af det alligevel.
Nu står såbakkerne ihvertfald der på bordet, mens vi venter på at spirerne kan komme op, så de kan komme ud i varmekassen i drivhuset. Og indtil da, bliver de omhyggeligt bevogtet af Oohnorak, Matao, Pirlik, Matoran, Nokame, Nuju, Kazi, Dalu, Toa Vakama og hvad de nu hedder alle sammen.
INGEN tør røre fars såbakker!
