Fodringstid
Vi har en skovspurvefamilie lige uden for køkkenvinduet. Der er under to meter til redens indgang. Når vi spiser morgenmad kan vi sidde og følge med i den livlige trafik til og fra reden. For spurvefar og spurvemor er godt igang med deres andet kuld unger.
I går aftes så vi for første gang ungerne blive fodret i indgangen til reden, og her til morgen var de for første gang helt ude på gesimsen alle tre for at blive madet.
De to voksne har travlt. De må hele tiden hente friske forsyninger til de tre sultne unger. De forlanger mad ustandseligt. Men nu har de selv været ude at flyve lidt. De bliver stadig madet, men snart kan de selv. Det er de nødt til, for de bliver snart smidt ud. Der skal være plads til næste kuld unger.
Heldigvis er der masser af insekter at finde i haven. Vi må håbe, at den kat, der lusker rundt derude af og til, er for fed, dum og doven til at gøre de kære små fortræd.
-
Først får den ene, så den anden.
-
Til sidst får den tredie også en bid.
-
Øv - er der ikke mere? ..... Så må vi vente på far.