Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Årets gang arkiv
Hjemme-fitnesscenter
Tilladt at bytte frø
Frøpolitik, forædling og trætop
Snart lovligt at bytte frø
Miljøvenlige plastiklåg?
Børnearbejde
Foderkugler til alle
Brudstykker af en landsbys havehistorie
Frøsamlernes Jubilæum
Se det fra sneglens side
Patent på arvestykker?
Nytårschili og økologiens venner
Historien om Nikolay Vavilov
Haven i Hune
En duft af skovbund
Hvem ejer den genetiske arv?
Knækko og Milo
Alle gode gaver
Frøsamlere i Holstebro
Snedriver i haven
Figenbladet
Karens hus
Urtehave i køkkenet
Tomatskoven
Frøsamlere og frøsnappere
Først skal træet vises
Så gik det år
Frøkursus og "julesalat"
Vintersalat
Millioner til sortsbevarelse
Æbletyveri
Hakke, skovl og spade
Ukrudt eller braklægning?
Byens bedste kompost
RSS feed på gourmethaven
Sneglejagten er gået ind
Hurra, jeg er millionær!
Godt man ikke er en ko
Sne - det rejser vi da efter
Ikke en frøhandel
Countdown 2010, biodiversitet
En produktiv dværg
Længe leve Kyoto-aftalen
En underlig kartoffel
Vinteren er på vej
Blå og bolchestribede chips
Rejehop og sjældne knolde
Sofabordets glæder
Suppestenen
Rødbeder er røde, eller....?
Det skulle forbydes
Permakultur og forundring
Flere dræbersnegle
Har vi dræbersnegle?
På kanten af Samsø
Rødbedebedet
Sov med ukrudtshajen
Ferie og fluer
Frilandshaven
Grundlovsmøde
Blade så store som A4-ark
Nu også på tysk
Transpirationsteorier
Rød måne og frøsnapperne
I sne står urt og bil i skjul
Tomater og containerskibe
Gensplejsning i baghaven
Godt nytår!
Køkkenhave under juletræet
Glædelig jul
Julechili
Gulerødder på Ærø
Den første frost
Nyt og gammelt på nettet
Plukke gulerødder
Løgneren fra Umbrien
Frøsamler årsmøde 2006
Havedage i Den Gamle By
Vietnamesiske specialiteter
Skalotteløg-frø
Fluer og gamle gulerødder
Vandmangel
Fodringstid
Pariserkarotter
Rejsegilde
Pakken fra Prag
Træ, bold og cykler
Hønsefødder og gulerødder
For meget hæk
En regnvejsrdag
Aprilsnar
Nationalfarver
Plusgrader
Forsinket forår
Chili- og peberspirer
Frøsprederne
Den sidste peber
Gode bønner?
Julesne til nytår
Ragnarok
Det lange efterår
Kartoffelferie
Efterår
Zebra i drivhuset
Gemüseorkester
Våd sommer
100 meter hæk
Zigzagplante
Prøveflyvning
Alene hjemme
Økologisk græsplæne
Det summer af forår
Sent forår
Æggeblomme spires
Robot som havemand
Vinteren strenges
Vintervejr
Stormvarsel
Plantepinderegn
Glædelig jul!
1 års jubilæum
Når frosten kommer
Tre meter træstub
Radar i gourmethaven
Høst
En tosset musvit
Den største mejsekasse
Junglen i drivhuset
(driv)husdyr
Bladlus i drivhuset
Tanker om gensplejsning
Eksplosion i haven
Snevejr i juni
Rødder
Far planter gulerødder
Såtid
Årets første tomat
Foråret nærmer sig
Vinterstemning
Godt nytår!
Julestemning

Årets gang »

Havedage i Den Gamle By

Jordbær i frk. Wahlstrøms have
Der plantes jordbær ud i frk. Wahlstrøms have.

Det blev en weekend med kulturhistoriske planter og haver i centrum.

I den gamle by var der havedage, hvor der var torvemarked med planter og forskelligt tilbehør til haven. Og der var rundvisninger de historiske haver og foredrag om gamle grønsager til stor fornøjelse for gourmetfar.

Foreningen frøsamlerne havde også en stand på torvet. Lørdag var gourmetfar med på standen, og søndag var hele familien på tur i Den Gamle By.

Hvorfor er gamle planter interessante?

I almindelighed er det med bevaring af gamle ting forholdsvis enkelt. Det er noget med at finde de gamle ting, og opbevare dem på en måde, så de ikke bliver ødelagt af fugt, skadedyr eller andet. Særligt skrøbelige ting skal måske konserveres, men som regel kan tingene gemmes væk i årevis, uden at de ændres væsentligt. Der er nemlig tale om døde ting.

Anderledes forholder det sig med planter, hvad enten man taler om nytteplanter eller prydplanter. Planter kan ikke bare lægges på magasin i nogle år, for så at tage dem frem og se på dem. Hvis de skal bevares, er det nødvendigt at dyrke dem. Der skal tages stiklinger, høstes frø, sås og lignende igen og igen. Det er arbejde hele tiden, for planter er levende.

Mange ser kynisk på spørgsmålet om bevaring af planter. Hvorfor skal vi dog blive ved med at dyrke en eller anden gammel kornsort, når der er kommet nye, der giver større udbytte, hvad skal vi med gamle gulerodssorter, når der er kommet moderne F:1 hybrider, der er meget mere ensartede og bedre egnet til maskinel høst, og hvorfor skal vi bevare de gamle æblesorter, når der er kommet nye, der bedre kan holde til pakning og transport.... Fortsæt selv...

Vi skal bevare de gamle planter, fordi de er en del af vores historie. En plante er i lige så høj grad som et stykke værktøj, et møbel eller en modehat fra 1920, en vigtig del af vores kulturhistorie. Brugen af planter har været og er stadig lige så vigtigt som alt andet, vi omgiver os med. Derfor skal planterne selvfølgelig også bevares for at dokumentere den historie, som vores samfund idag bygger på.

Den gamle by gør et stort stykke arbejde for at bevare vores historie. Både i form af bygninger, inventar, værktøj og beklædning, men også i form af haveanlæg og planter. I Den Gamle By´s historiske haver får man formidlet på fin måde, hvordan haver og planter var en del af hverdagen før i tiden.

Det passer fint sammen med frøsamlernes arbejde. Faktisk har nogle af frøsamlernes medlemmer med fornøjelse leveret frø til de historiske haver i Den Gamle By og andre museumshaver forskellige steder i landet.

Som nævnt var havde vi børnene med i Den Gamle By om søndagen. De tænker selvfølgelig ikke på vigtigheden af at bevare vores havekulturelle arv eller historien iøvrigt, men de synes, at Den Gamle By er et smaddersjovt sted at være. Vi havde en hyggelig dag, og vi kan glæde os over, at ungerne begynder at have spirende interesse for at vide lidt om, hvordan det var "i gamle dage".

Overfrankering?

Fornyligt bestilte jeg en bog fra England. Ja-ja, det var en havebog. Den kom den anden dag. Det var en ret stor bog - nærmest som en telefonbog. Den var pakket i en foret A4 kuvert. Jeg skal da lige love for, at der var frimærker på kuverten. Store farvestrålende frimærker - ikke mindre end 20 stk. af slagsen. Flot - ikke? Der er ganske vist ikke tale om overfrankering, men med så mange frimærker kunne stemplingen ikke ske maskinelt. Hr. Stempelkvist har været igang!

Læs eventuelt også:

Hvorfor avle frø selv?
Frøhjørnet
Litteraturliste

  • Frøsamlernes stand i Den Gamle By
    Frøsamlernes stand.
  • Gæssene på græs i Den Gamle By
    Gæssene på græs i Den Gamle By.
  • Rundvisning i haverne i den gamle by
    Rundvisning i de historiske haver.
  • Ungerne på færgetur i Den Gamle By.
    Ungerne på færgetur.
  • Velfrankeret bogpakke fra England
    Udsnit af velfrankeret bogpakke fra England.