Sneglejagten er gået ind
Vi kan lige så godt erkende det. Det er ikke til at skjule længere. Haven er frygteligt forsømt i år. Ukrudtet er ikke blevet fjernet, de fleste af bedene er ikke blevet klar til tiden, mange ting er ikke sået til tiden.
Kort sagt Mærsk Mc-Kinney Møllers vise udtryk "rettidig omhu" er fremmedord her i haven. Vi kan selvfølgelig godt prøve at skyde skylden på den fugtige, kolde periode i foråret, men det er jo sådan set ikke det, der er grunden.
Et spørgsmål om prioritering
Ét eller andet sted er det jo et spørgsmål om prioritering. Tid er én af den slags ressourcer, der kun kan bruges én gang. Og når man vælger at bruge to weekender på frøsamler kursus og cykel/campingtur, tja - så bliver der revet to weekender ud af havekalenderen. Ret enkelt, egentligt. Og jeg vil ikke bytte for en million (nå-jo, måske, men ikke for en halv). For det var to dejlige weekender. Døm selv på billedserierne fra frøsamlernes kursus og cykel/campingtur i Hobro og omegn.
Rent håndgribeligt er der ikke kommet så meget ud af weekenderne, men det var så svært hyggeligt at være med begge steder.
Og dog. Noget håndgribeligt kom der ud af det. Fra frøsamlerkurset er hjembragt nogle interessante bytteobjekter i form af frø og en lille plante, som nok skal få sine berømmelsens 15 sekunder senere på året på disse sider. Og der kom et flot bønnestativ ud af det (synes jeg da selv). Det er egentlig ikke så svært at lave, når der er en god instruktør til at fortælle hvordan man gør.
Cykel/campingturen kom der også noget konkret ud af på en måde. På lørdagens cykeltur til Mariager havde jeg den tvivlsomme fornøjelse at punktere. Det viste sig, at ventilen var gået løs, så slangen måtte skiftes.
Senere på dagen opdagede jeg til min gru, at min vielsesring var borte. Lidt filosofi gav den konklusion, at ringen måtte være gledet af, da jeg tog dækket af.
Da vi tog hjem søndag gik turen derfor forbi stedet, hvor slangen blev skiftet. Det var et sted med ca. 200 meter éns grøftekant. Det lykkedes at finde præcis det sted, hvor jeg skiftede slange, og efter at have finkæmmet 2 kvadratmeter græs, fandt jeg ringen. Hvilket utroligt held!
Og hvad kom der så ud af det? Jo, nu har ringen været en tur til guldsmeden. Den er blevet lavet et par numre mindre, så nu kan den ikke bare sådan falde af. Det har sin pris at tabe sig. Det er ikke kun bukser og skjorter, der skal være et par numre mindre....
Snegle, snegle, snegle
Nu er sneglejagten for alvor gået ind. Det er nu ikke sådan at det vrimler med dræbersnegle, men der begynder at dukke nogle op hist og her. Især hvis man roder lidt i noget jorddække eller løfter en stump bræt eller en sten, der ligger på jorden. Så sidder de der og gemmer sig. 34 stk. af de små slimede bæster har mistet livet i dag.
Det er lidt svært at vide, om der er grund til bekymring nu. Det var først i september, det for alvor gik op for os, at der var mange snegle her, og en tur med pandelampe og tidseljern blev en fast rutine hver aften i det sene efterår.
Fik vi taget toppen af problemet? Nåede vi at få slagtet de fleste af dræbersneglene, inden de fik lagt æg? Eller har vi kun lige snuset til, hvad det vil sige at have dræbersnegle? Tja, det ved vi ikke endnu, men i løbet af året finder vi ud af det.
Heldigvis har vi til nu ikke set skader af betydning på vores grønsager. Vi må håbe, at vi heller ikke kommer til det i den kommende sæson.
Læs eventuelt også:
Dræbersnegles udseende
Dræbersnegle - hvad hedder de?
Dræbersnegles levemåde
Dræbersnegles formering
Overtonesang og frøhvile
Gourmetfar har flettet et bønnestativ i pil, og slutter af med et japansk øje.
Aske og Toke nyder udsigten fra Hohøj ved Mariager.
Smuk er måske et stort ord, men denne dræbersnegl er da egentlig meget pæn.