Sov med hajer

Et af sommerferiens herlige indslag var et besøg i Kattegatcentret i Grenå. Vi kom ved halv-5 tiden, nogenlunde på samme tidspunkt som de fleste besøgende var ved at forlade Kattegatcentret. Vi skulle nemlig ikke bare ind og se på stedet på almindelig vis. Vi skulle sove sammen med hajerne!

Det var et interessant arrangement, hvor vi var nogle børnefamilier, ialt 20-25 gæster, der havde hele centret og guiden Jonas for os selv lige fra ved 6-tiden og til næste morgen ved 6-tiden. Nå-ja, helt for os selv havde vi det nu ikke, for nogle rør havde løsnet sig ved ét af de store akvarier. Derfor var nogle teknikere på overarbejde for at lave det, så et ferskvandsreservoir ikke skulle blive forurenet med saltvand.

Vi fik en grundig rundvisning på Kattegatcentret, hvor vi hørte om de mange forskellige slags fisk i bassinerne, og så noget af det, der sker bag kulisserne.

En af opgaverne undervejs var at partere blæksprutter til haj- og rokkeføde. Det var en opgave, som børnene gik til med blandet iver. Freja var ikke det mindste vild med at røre ved den slags, men Aske og Toke syntes det var alle tiders. Sådan skal det vel være....

Det absolutte højdepunkt må siges at være selve overnatningen. Far her, Freja og Toke gik til ro i glastunnelen under hajbassinet, mens mor og Aske syntes der var for varmt og valgte at sove ved siden af oceanariet. Heller ikke andre var fristet af tunellen, så vi tre havde hele tunnelen for os selv, og vo skal da også hilse og sige, at der var varmt nok derinde.

Det var en fantastisk oplevelse at ligge der og kigge op på hajerne, der svømmede rundt hele natten, Fra tid til anden tog de meterstore rokker en lille tur, selvom de det meste af tiden lå fladt på bunden. Og det var herligt at vågne i det spæde morgenlys og se lyset glimte i vandets krusninger, inden Jonas kaldte os til morgenmad over højttalerne.

Lugekone søges

Mens vi lå der, sådan på grænsen mellem vågen og sovende, fik hajerne mig til at tænke på en dag her fornyligt, da der gik en mand og skubbede med en radrenser på en mindre grønsagsmark. Det var en af den type som ukrudtshajen laver - en rullerenser, hedder det vist. Den har et stort hjul med et skuffejernslignende instrument monteret bagpå, og så to håndtag til at skubbe med. En temmelig smart tingest, hvis altså man har lange rækker med stor afstand. Derhjemme i højbedene kan man ikke komme igang med at køre, før den er ude over kanten igen.

Der hvor ringhakken ikke kan komme til, er der kun én ting, der rigtigt dur, nemlig at luge. Vi lå bare der og kiggede på hajer, og imens groede ukrudtet lystigt.

Nå, men med en spand og et par hurtige hænder kan den smule ukrudt hurtigt blive flyttet hen i kompostbeholderen. Se bare på billederne på de sent såede tidlige ærter. Det var ved at ligne et vildnis, da vi kom hjem. Men det tog ikke så lang tid at få bedet til at se ordentligt ud igen.

Peter Pepper

Nu er en ny høst af peberfrugter og chilier på vej i drivhuset. Mange nye sorter skal prøves, fordi de ser spændende ud, og mange gamle skal dyrkes igen, fordi de var så gode.

Så der er trængsel bag glasset i år.

En af de mere kuriøse peberfrugter, ja man kan vel nærmest betragte den som en dekorativ peberfrugt, er Peter Pepper. Den ser ikke ud som amindelig peberfrugt, men som ... øh ... noget andet. Peter Pepper har vist ikke noget dansk navn, og det er nok meget godt, men årsagen til dens engelske navn synes at fremgå af frugternes udseende.

Vi har ikke smagt den, men det siges, at den er middel stærk.

Det bliver interessant at se, hvordan den kommer til at se ud, når frugterne modner og skifter farve.

Læs eventuelt også:

Chili og peberfrugt
Chilipeber Peter Pepper, Orange