Figenbladet
I marts var der kursus for frøsamlere i Malmø. Ud over at lære om forskellige interessante discipliner om frøsamling, fik vi lejlighed til at besøge Slotsträdgården i Malmø, Nordisk Genbank i Alnarp og de grønne taghavder i Malmø. Når frøsamlere mødes, er det intet mindre end imponerende at observere den svimlende hast, hvormed frø og plantemateriale af forskellig art skifter hænder, lommer, poser, tasker, kasser eller bagagerum.
Prøv bare at se her, hvor der er linet op med kasser, poser, dåser og bøtter. Et sandt eldorado for de havegale:
Hvis du har lyst til at se flere billeder, er her en billedserie fra frøsamlerkurset i Malmø.
Ved sådan en lejlighed bliver der udvekslet materialer af enhver slags, og ind imellem kan vejen fra én have til en anden være lang og indviklet.
Tag nu f.eks. Alice, der gerne ville have været med til kurset, men desværre ikke kunne. Hun havde nogle frø af blandt andet staudeporre, noget så- og priklegrej samt nogle andre småting, der skulle videre til forskellige frøsamlere. Ingen problemer - Alice smuttede bare forbi med en pose (nå-ja, det var vist nærmere en sæk), og jeg tog den med til mødet og fordelte.
En anden sag er, at Alice vældig gerne vil have et figentræ i sin have. Det ønske kan sagtens opfyldes, for Søren har et træ, der kan tages stiklinger fra. Der er bare lige den detalje, at Søren bor på Amager og Alice i Århus. Heller ingen problemer der. Søren skulle jo med på kurset, og jeg kunne da bare tage nogle grene med tilbage til Alice.
Så stod jeg der med nogle grene. Men jeg havde ikke tid til at kigge forbi Alice, og hun kunne ikke lige komme forbi her. Hvad så? Bekymret mail til Alice: "Hvordan går man lige med de der figen? Det har jeg aldrig prøvet før".
Det er ikke så svært: Bare klip grenene i passende stykker - 3-5 knopper. Og stik dem i en potte med så-muld. Husk - den rigtige ende nedad! Jorden skal være fugtig. Stilles i drivhus med en hvid plasticpose over.
Det var jo nemt. Potten stod derude i drivhuset. Jeg checkede den en gang eller to hver uge. En gang imellem skulle potten have en lille sjat vand, og så kom posen på igen. De første par uger var posen tæt pakket omkring, senere mere løst, for jeg ville ikke risikere mug.
Der gik to uger. Der skete ikke spor. Der gik en måned. Stadig ikke så meget son antydning af en knop! Ny mail til Alice, denne gang betydelig bekymret: "Burde der ikke begynde at ske noget nu?". Vi blev enige om, at med den kulde, vi havde haft i foråret, var der ingen grund til bekymring endnu.
Så var der gået 1½ måned. Stadig intet at se. Jeg nævnte på et tidspunkt min bekymring, da jeg snakkede med Søren, og han fortalte, at de grene, jeg havde fået med, muligvis kunne være frostskadede. Efterhånden indstillede jeg mig på at det måske ville lykkes i år, men skidt - så gør vi da bare forsøget igen næste år.
Hov - skrev jeg "vi"? Det var jo ikke mig, der skulle have stiklinger. Jeg skulle jo bare tage nogle grene med til Alice.
Da jeg checkede potten en dag efter 2 måneder, var der sket noget: Et lille blad var kommet op af jorden. Var det ukrudt? Nej, det var et figenblad! I hvert fald lignede det et figenblad, og det sad fast på én af kvistene lige under jordoverfladen. Ved at kigge rigtig godt efter kunne det se ud som om et par knopper var ved at springe. Så gik det alligevel!
Siden er der kommet et par figelblade mere. Nu er der blade på 4 stiklinger og knop på én.
Så Alice: nu han du bare komme og hente nogle dine stiklinger. Men jeg skal altså ha' én af dem for besværet! Jeg har nemlig også fået lyst til figner!
Eksterne links
Frøsamlerne på besøg hos Nordisk Genbank i Alnarp.
En hvid pose over potten med stiklinger beskytter jorden mod udtørring og forhindrer, at det bliver for varmt for stiklingerne.
Efterhånden kommer der flere blade,.