Tanker om gensplejsning og GMO
Når man sidder inde sådan en regnvåd sommeraften, hvor det er for koldt og klamt til rigtigt at lave noget i haven, så kan det hænde, at tankerne flyver langt udenfor gourmethavens hække.
Der er megen debat for tiden for og imod brug af genmodificerede organismer. Forskellige interessenter som kemiske og biotekniske virksomheder ser anvendelse af f.eks. gensplejsede planter som en helt naturlig ting, og betragter det som en væsentlig miljømæssig forbedring.
En af den nye tekniks vidunderlige principper er, at bestemte gener splejses ind i planterne, som således opnår resistens overfor en bestemt plantegift. Så kan man nemt komme ud over ukrudtsproblemer. Man skal blot så de giftresistente planter og sprøjte med den tilhørende plantegift. Så dør alle andre planter. Smart - ikke?
Men er det nu så smart, når det kommer til stykket?
For hvad sker der, hvis det plantegiftresistente gen spreder sig til andre afgrøder? Og hvad nu, hvis der er en uventet og endnu ukendt bivirkning?
Et tankevækkende eksempel finder vi, hvis vi tager en tur til Canada.
Monsanto og Roundup Ready raps
Baggrunden for denne sag er, at Monsanto, som er kendt for plantegiften Roundup, fremstiller en patenteret gensplejset rapssort, Roundup Ready Canola, som kan tåle at blive sprøjtet med Roundup. Det giver landmænd mulighed for at komme alle andre planter på marken til livs.
En landmand ved navn Percy Schmeiser i Bruno, Canada har i omkring 50 år dyrket raps på sine marker. Han har i mange år selv høstet frø til videre avl, og mener på den måde at have forbedret og forædlet sin raps.
På mange marker i Canada dyrkes Roundup-resistent raps. Det skulle jo ikke være noget problem, for Monsanto siger jo selv, at det er utænkeligt, at deres gensplejsede afgrøder kan spredes til naturen og omkringliggende marker.
For Monsanto er det vigtigt at opretholde rettighederne til deres patenterede plante, hvorfor de udfører jævnligt kontrol af afgrøderne på mange marker. Derved de kan kontrollere, at de ikke går glip af afgiften på $15 pr acre for at dyrke Round Ready raps. Monsanto indhenter iøvrigt ikke tilladelse til denne prøvetagning - de gør det bare.
Det var helt logisk for Monsanto at sagsøge Percy Schmeiser, da de fandt, at en procentdel af Schmeisers raps indeholdt det patenterede gen. Søgsmålet gik på uretmæssig anvendelse af Monsantos patenterede teknologi.
Percy Schmeiser på sin side mente ikke at have anvendt Monsantos teknologi. Han havde heller ikke noget ønske om at anvende teknilogien, så hvorfor i alverden skulle han betale. Det eneste, han havde gjort var blot, år efter år, at samle frø af afgrøderne på sin egen mark.
Minsanten om ikke manden i 2002 blev dømt til at betale over 100.000 dollars til Monsanto. Retten fandt, at han havde overtrådt patentrettighederne.
Schmeiser appelerede dommen, men 21. maj 2004 afgjorde højesteret, at Schmeiser havde overtrådt patentrettighederne, uden at man på nogen måde fandt det bevist, at han havde købt eller på anden måde anskaffet genmodificeret udsæd til sin mark. Dommen tager med andre ord ikke stilling til, hvordan det patenterede gen er kommet i Percy Schmeisers raps, men blot til det faktum, at det er der. Ganske vidst nåede man frem til, at Schmeiser ikke skulle betale noget til Monsanto, for han havde ikke haft økonomisk udbytte af sin forbrydelse.
Man kan sige, at dommen er en moralsk sejr til Percy Schmeiser - han skal ikke betale for noget, som han ikke ønskede, og som han ikke har haft gavn af. Men dommen er samtidig en juridisk sejr til Monsanto, som opretholder rettigheden til det patenterede gen. Og Percy Schmeiser står tilbage med en heftig advokatregning efter flere års retssag mod en pengestærk virksomhed.
Der er to interessante aspekter i dommen. For det første ses nytteværdien af at anvende Monsantos gensplejsede planter som nul. For det andet, så er der ikke taget stilling til, om det er strafbart at forurene andres marker med genmodificerede frø eller pollen. Det bliver interessant, hvis nogen tør sagsøge Monsanto og ejerne af "GMO-markerne" for forurening af de genetiske ressourcer.
Raps, Brassica napus L. bestøves af insekter, og krydsbestøver som andre korsblomstrede planter villigt med andre planter i samme slægt (raps og kålroe). Den kan også krydsbestøve med Brassica rapa (agerkål, kinakål, majroe, spinatsennep, mizuna og pak choi).
Ved frøavl er den anbefalede isolationsafstand til Brassica, hvormed den kan krydse, mellem en halv og en hel kilometer (lidt afhængig af kilde). Med andre ord, så giver dommen i denne sag, at hvis der indenfor en kilometers afstand dyrkes gensplejset raps, så er det en forbrydelse at samle frø fra sine egne rapsplanter.
Det er i sandhed en underlig verden, vi lever i.
Hvis du vil vide mere om den konkrete sag, Monsanto vs. Percy Schmeiser, så se på www.percyschmeiser.com. Se mere om GMO og gensplejsning generelt på www.gmofri.dk samt hos Fødevareministeriet.
Opdatering
Siden denne artikel blev skrevet, har Percy Schmeiser sagsøgt Monsanto for at have forurenet hans raps med gener fra Roundup Ready raps.
Schmeiser og Monsanto har indgået et udenretligt forlig, hvor Monsanto indvilgede i at betale for omkostningerne med at rense Schmeisers marker for Rounrup Ready Raps.
Selvom der ikke foreligger en retslig afgørelse i sagen, må man tolke Monsantos indrømmelse som en stor sejr til den lille landmand mod det store selskab.
Sagen er principiel på den måde, at Monsanto ved at indgå forlig i denne sag erkender, at gener fra gensplejsede afgrøder kan sprede sig til nærliggende marker, og de har påtaget sig ansvaret for at udbedre skaden.
Læs eventuelt også:
Gensplejsning i baghaven
Hvem ejer den genetiske arv?
Patent på arvestykker?
Rapsmark i blomst.
Prøv at gå hen til en rapsmark. Der er en intens summen fra tusindvis af insekter.
Bi på arbejde.