Rejehop og sjældne knolde

Det er et stykke tid siden det var efterårsferie, men jeg kom til at tænke på det, for nu går havesæsonen på hæld med næsten samme fart, som vi havde på i rejehop, vildsvin, og hvad de nu hedder, alle de skræmmende forlystelser, som ungerne tvang os til at prøve i Bonbonland. (Nå-ja, tvang og tvang.... nogle af os gjorde det nu forresten frivilligt og med stor fornøjelse).

Det gik lynhurtigt. Inden vi fik set os om, havde frosten været der, og en del af de sarte sager vokser ikke mere, for løvet er blevet svedet af frosten. Det betyder, at vi nu med god samvittighed kan få udløst spændingen og kigge efter, hvad der gemmer sig under jorden.

Én af de spændende knolde er anu, eller mashua, som den også kaldes. Som så mange andre knolde, blandt andet kartoffel og oka, kommer den fra Andesbjergene. Rygter siger, at den skulle virke som antiafrodisium. Det er nok ret tvivlsomt, om det passer, men den smager da meget godt.

Selv helianti, Helianthus strumosus og jordskok Helianthus tuberosus, som begge tåler lidt frost er nu bukket under for frosten, men et hurtigt check viser, at der er fyldt godt op i jordens spisekammer under jordoverfladen. Ikke for det, for hvad skulle vi gøre ved det. Det er ikke nemt at beskytte 2½-3 meter høje planter mod frost.

Men der er nogle få ting, der har fået særlig omsorg. F.eks. Oka Oxalis tuberosa, der med omhu er blevet dækket til hver gang, der har været nattefrost. Resultatet er også fint. De flotte kløverlignende blade er endnu ganske levende, og det er vigtigt. For Oka er meget daglængdefølsom, og danner først for alvor stængelknolde sent på efteråret, når daglængden aftager. Derfor kan én uge ekstra godt betyde en hel del.

Nu får vi se, hvor længe, vi kan holde den gående, for om få dage meldes der om noget hårdere nattefrost, og så er det ikke sikkert, at to lag bobleplast er nok.

Læs eventuelt også:

Anu, Mashua
Helianti
Oka
Jordskok