Snedriver i haven
Nu kom vinteren, og det på en måde, så det ikke er til at misforstå.
Vi har fået en god halv meter sne, og nogle steder er sneen føget sammen i driver. Blandt andet på det ene drivhus. Det er et halvdrivhus, der er bygget op mod garagens sydgavl. Drivhuset er ikke så højt som garagen, og der er føget en gevaldig drive sammen på taget af drivhuset.
Drivhuset er hjemmelavet med træskelet, og er heldigvis konstrueret til at kunne holde til det ..... håber jeg.
Fuglebrættet
Der er mange fugle i haven nu. Selvom der stadig er mange steder, der trods sneen kan hentes frø og bær, er fodringssæsonen indledt nu.
En ny fulg er føjet til listen over besøgende. Den har nu sikkert været her før, men vi har ikke før lagt mærke til den, for den er lidt diskret og sky.
Da vi så den første gang, kunne jeg ikke lige huske navnet, og vi snakkede lidt om det kraftige næb, der er velegnet til at knække kærner og lignende. Et vittigt medlem af familien foreslog, at det måtte være en nøddeknækker. Egentlig ikke så tosset et foreslag, for det var en kærnebider.
Man kan ikke kalde den for en social fugl. Før den kom, var der en flok småfugle, der pænt deltes om foderbrættet: skovspurve, musvitter og bogfinker, blandt andet. De kan sagtens fouragere samtidig. Men da kærnebideren kom, var det slut. De små fugle flygtede, og kærnebideren fik lov at spise sig mæt i fred.
Kedelig fætter.... Nå, men skidt med det. Ikke så snart havde den forladt fuglebrættet, var de andre fugle tilbage.
Læs eventuelt også:
Fuglene har det fredeligt på foderbrættet-
Der er altid plads til én til.
... og én til.
Kærnebideren får fuglebrættet for sig selv.