I sne står urt og bil i skjul
Først på måneden var vi på skiferie. En rigtig god ferie med tilpas meget sne og en temperatur, der de fleste dage var lige under frysepunktet. Perfekt vejr, friskbagte vafler, varm chokolade, og hvad der nu ellers hører til.
Ungerne bliver dygtigere og dygtigere. Igen i år havde vi gode erfaringer med at hyre en privat skilærer. Bortset fra at vi har leget lidt med at køre baglæns på ski, har hovedvægten på undervisningen i år været lagt på at lære at tage de lidt stejlere bakker i kontrolleret tempo.
Hidtil har især drengene brugt den taktik, der går ud på at rette skispidserne mod bakkens bund og lave gummiben. Og så er det ellers bare fuld fart frem. Men den teknik har visse begrænsninger.
Nu har de lært at køre langsomt. Det betyder, at vi nu kan tage røde bakker med fuld kontrol. Toke har store drømme om de sorte, men det kommer nu nok til at vare et par år, inden vi når så vidt. Og gad vide, om ikke det bliver uden ledsagelse af mor og far?
En stabel frøkataloger havde sneget sig med i bagagen på skiferie. Det var en pudsig fornemmelse at sidde der med høj sne udenfor vinduet og tage stilling til de sidste bestillinger, mens Silver (tøjhunden) nysgerrigt kiggede med. Hvad ved den om frø?
Turen til Idre Fjäll var med lidt forhindringer. Pludselig undervejs forsvandt bagruden med et puf. Den blev uden varsel til ca. 20.000 ærtestore glasstykker. Halvdelen lagde sig i bagagerummet, den anden halvdel forsvandt bagud. Det lykkedes at fortsætte turen efter at hullet var klistret til med kraftig tape og plastic. Vi fik ny bagrude i Sverige, og bortset fra ulempen med at skulle hente bilen på nærmeste værksted 160 km. væk, gik det meget smidigt.
Da vi kom hjem, var der ikke skyggen af vinter. Vi havde vel nærmest indstillet os på, at vi havde set det sne, vi skulle se i Sverige, og sådan var det da også til i onsdags. Men så blev det alligevel vinter i gourmethaven i år.
Et par dage, hvor børnene var hjemme fra skole, og sneen stod højt i haven måtte vi have. Egentlig meget hyggeligt. Og hvor er det et privilegium at have mulighed for at arbejde hjemmefra.
Nu er vejrsituationen mere normal igen. Meget af sneen er allerede smeltet, og hvis den nuværende varme fortsætter, vil resten være væk inden næste weekend.
Vejen ned til det isolerede drivhus er ryddet, og alt er vel dernede. Det varer ikke længe, før de få planter i drivhuset får selskab af små nyspirede planter.
De første chili- pg peberfrø blev sået idag. De starter livet inde i stuen i en Pindstrup Minikap såbakke med varmelegeme. Det varer ikke mange dage, før varmekassen skal stilles op ude i drivhuset, for når frøene er spiret godt, skal småplanterne derud og stå.
Mens vi venter på, at småplanterne skal spire, står hr. Frost ude på terassen og ser mere og mere slukøret ud. Freja har indset, at han snart må ende livet i en pyt. Men, som hun siger, hun har planer om at gemme næsen og lave en ny hr. Frost næste vinter.
Læs eventuelt også:
Silver kigger med i frøkatalogerne.
Glad bil.
Freja og hr. Frost.
Vejen til drivhuset er farbar igen.