Bladlus i drivhuset

Der er kommet bladlus i det ene drivhus. Temmelig mange, desværre. De sidder og hygger sig på peber- og chiliplanternes store blade, Også nogle selvsåede salatplanter, der har fået lov til at blive stående, så de kan give lidt ekstra variation i salatskålen, er flittigt besøgt af bladlusene. I mindre grad er der også lidt mellus, men det er så relativt få, at det er uden betydning.

Når der en sjælden gang kommer besøg af bladlus i et af drivhusene, plejer problemet at kunne løses ved at gå på jagt efter mariehøns. De bliver samlet ind i et glas eller en æske, og så får de lov til at mæske sig i drivhuset. En enkel og effektiv løsning på problemet.

Nu er der altså lige det problem i år, at der næsten ikke er en mariehøne at finde i området, så det er desværre ikke en farbar vej i år. De få mariehøns, der var at finde, kan slet ikke overkomme opgaven. Måske er det fordi det stadig er så koldt og fugtigt.

Der findes en række andre biologiske bekæmpelsesmidler, som kan bruges, f.eks. rovspindemider og galmyg, som man kan få sendt med posten. Men det tager tid, og angrebet var akut, så jeg besluttede at handle hurtigt med insektsæbe. Insektsæbe består af vand, sæbe og sprit, og er godkendt til økologisk brug.

Et par sprøjteture med hjemmelavet insektsæbe har snuppet så godt som alle lusene. Det var hurtigt og effektivt.

Askes kastanietræ

Aske har fået en ny plante i sin lille have. Den står der og ser pænt lysegrøn ud, og hvis man ikke lige ved, hvad det er, er det svært at gætte.

En kastanie blev puttet i jorden for nogen tid siden, og nu er den minsanten spiret, Så vi kommer vel til at finde et permanent sted tid det nye træ et eller andet sted i haven.

Spinatranke

Tidligere på året var jeg træt af, at der var udsolgt af spinatrankefrø hos Runåbergs Fröer, der så vidt vides er den eneste frøhandel, der forhandler spinatranke.

Men gennem foreningen frøsamlerne lykkedes det at få kontakt med en nordmand, som var villig til at bytte frø af spinatranke, Hablitzia tamnoides med nogle andre frø.

Det var ikke mange frø, der var i pakken, og min andel var kun 5, så de blev sået med stor omhu.

Nu er det lidt svært at finde dyrkningsvejledninger for spinatranke, for det er en nærmest ukendt plante her i landet, og den er ganske sjælden andre steder. På internet kan der findes en kort beskrivelse af, at frøene enten skal sås om efteråret, eller kuldebehandles, men ingen grundige vejledninger er tilgængelige.

De tre af frøene blev sået på almindelig vis, men ingen af dem spirede. De to andre blev kuldebehandlet, stratifieret hedder det vist, men efter halvanden måned var de stadig ikke spiret.

Skuffelsen var stor, og potterne blev efterfladt i skyggen på nordsiden af huset. Alt håb var opgivet. Men så her for en uges tid siden var der en lille plante i en af potterne med kuldebehandlet frø. Så det lykkedes alligevel.

Det bliver spændende at se, hvordan den kommer til at gro, og om den bliver stor nok til at man kan spise lidt af den næste år. Der skulle også være chance for at høste frø næste år. Vi får se.

Læs eventuelt også:

Hjemmelavet insektsæbe
Spinatranke