Kan man tage patent på arvestykker?

For melon-dyrkere verden over er det (som for andre andre avlere) vigtigt at have sunde, sygdomsfrie planter, som giver et godt og stabilt udbytte. Når der kommer sygdom i planterne, betyder det ofte nedgang i udbytte eller nogle gange endda slet intet udbytte - med tilsvarende nedgang i eller fravær af indtægter. Derfor er avlerne meget interesserede i at bekæmpe sygdomme eller endnu bedre at undgå sygdomme i afgrøderne.

I 1982 blev en ny sygdom for første gang opdaget på melonplanter. Det drejer sig om en virussygdom CYSDV (Cucurbit yellow stunting disorder virus). Virussygdommen er en Clostervirus af slægten Crinivirus tilhørende familien Closteroviridae. Sygdommen overføres af melfluer, og bevirker, at planternes blade får gule pletter, og evt. visner helt.

Traditionelt bekæmpes sygdommen kemisk. CYSDV kan f.eks. bekæmpes ved at sprøjte mod mellus, da det er mellusene, der overfører sygdommen. En sådan bekæmpelse har mange ulemper, blandt andet miljømæssige og økonomiske. Desuden er bekæmpelsen ikke videre effektiv.

Derfor var det en uhyre interessant opdagelse, at der i Indien findes nogle melonplanter, der er modstandsdygtige overfor CYSDV. En opdagelse, der kan anvendes til frembringelse af CYSDV-resistente sorter, enten ved gensplejsning eller ved konventionel planteforædling (krydsning).

Det er her firmaet Monsanto kommer ind i billedet. De har kort fortalt identificeret nogle af de stykker DNA, der er karakteristiske for de resistente planter. Disse DNA-markører kan der forholdsvis nemt testes på, og hvis en plante indeholder markørerne er den resistent.

Derefter har Monsanto indgivet patentansøgning på opdagelsen. Udtagelse af et sådant patent vil automatisk gøre det ulovligt for andre at anvende denne viden om resistens, f.eks. ved at krydsbestøve de resistente indiske planter med andre melon-andre sorter, for så kommer afkommet jo til at indeholde resistens-markørerne.

Med andre ord vil Monsanto patentere gener i et indisk arvestykke, og udelukket andre fra at bruge dette arvestykke.

Kan man det?

Ja, det kan tilsyneladende godt lade sig gøre. Patentet hedder "European Patent EP1962578" og er allerede blevet godkendt. Tankevækkende! Det ser faktisk ud til, at det er lykkedes for Monsanto at tage patent på egenskaber i en plante, som virksomheden ikke selv har opfundet, og samtidig fratage andre fra at bruge disse egenskaber.

Slipper Monsanto afsted med det?

Måske, det vil tiden vise. Organisationerne No Patents on Seeds og Navdanya har sammen indgivet indsigelse mod det europæiske patent. Organisationerne mener, at planter og frø ikke er opfundet af mennesker, og at det derfor ikke skal være muligt at tage patent på dem. Patentet er biopirateri, da det er baseret på egenskaber taget fra oprindelige melonsorter fra Indien.

Jeg kan kun give organisationerne ret. Det skal ikke være muligt at tage patent på vores fælles genetiske arv. Det er en alvorlig trussel mod biodiversiteten.

Det bliver interessant at følge sagen....

Læs eventuelt også:

Tanker om gensplejsning
Hvem ejer den genetiske arv?

Eksterne links
No Patents on Seeds
Navdanya

DNA markører, European Patent EP1962578
DNA markører, European Patent EP1962578.

 

© Copyright 2012, Gourmethaven. Oprettet: 10. Februar 2012.

12 online
free counters