Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Årets gang arkiv
Hjemme-fitnesscenter
Tilladt at bytte frø
Frøpolitik, forædling og trætop
Snart lovligt at bytte frø
Miljøvenlige plastiklåg?
Børnearbejde
Foderkugler til alle
Brudstykker af en landsbys havehistorie
Frøsamlernes Jubilæum
Se det fra sneglens side
Patent på arvestykker?
Nytårschili og økologiens venner
Historien om Nikolay Vavilov
Haven i Hune
En duft af skovbund
Hvem ejer den genetiske arv?
Knækko og Milo
Alle gode gaver
Frøsamlere i Holstebro
Snedriver i haven
Figenbladet
Karens hus
Urtehave i køkkenet
Tomatskoven
Frøsamlere og frøsnappere
Først skal træet vises
Så gik det år
Frøkursus og "julesalat"
Vintersalat
Millioner til sortsbevarelse
Æbletyveri
Hakke, skovl og spade
Ukrudt eller braklægning?
Byens bedste kompost
RSS feed på gourmethaven
Sneglejagten er gået ind
Hurra, jeg er millionær!
Godt man ikke er en ko
Sne - det rejser vi da efter
Ikke en frøhandel
Countdown 2010, biodiversitet
En produktiv dværg
Længe leve Kyoto-aftalen
En underlig kartoffel
Vinteren er på vej
Blå og bolchestribede chips
Rejehop og sjældne knolde
Sofabordets glæder
Suppestenen
Rødbeder er røde, eller....?
Det skulle forbydes
Permakultur og forundring
Flere dræbersnegle
Har vi dræbersnegle?
På kanten af Samsø
Rødbedebedet
Sov med ukrudtshajen
Ferie og fluer
Frilandshaven
Grundlovsmøde
Blade så store som A4-ark
Nu også på tysk
Transpirationsteorier
Rød måne og frøsnapperne
I sne står urt og bil i skjul
Tomater og containerskibe
Gensplejsning i baghaven
Godt nytår!
Køkkenhave under juletræet
Glædelig jul
Julechili
Gulerødder på Ærø
Den første frost
Nyt og gammelt på nettet
Plukke gulerødder
Løgneren fra Umbrien
Frøsamler årsmøde 2006
Havedage i Den Gamle By
Vietnamesiske specialiteter
Skalotteløg-frø
Fluer og gamle gulerødder
Vandmangel
Fodringstid
Pariserkarotter
Rejsegilde
Pakken fra Prag
Træ, bold og cykler
Hønsefødder og gulerødder
For meget hæk
En regnvejsrdag
Aprilsnar
Nationalfarver
Plusgrader
Forsinket forår
Chili- og peberspirer
Frøsprederne
Den sidste peber
Gode bønner?
Julesne til nytår
Ragnarok
Det lange efterår
Kartoffelferie
Efterår
Zebra i drivhuset
Gemüseorkester
Våd sommer
100 meter hæk
Zigzagplante
Prøveflyvning
Alene hjemme
Økologisk græsplæne
Det summer af forår
Sent forår
Æggeblomme spires
Robot som havemand
Vinteren strenges
Vintervejr
Stormvarsel
Plantepinderegn
Glædelig jul!
1 års jubilæum
Når frosten kommer
Tre meter træstub
Radar i gourmethaven
Høst
En tosset musvit
Den største mejsekasse
Junglen i drivhuset
(driv)husdyr
Bladlus i drivhuset
Tanker om gensplejsning
Eksplosion i haven
Snevejr i juni
Rødder
Far planter gulerødder
Såtid
Årets første tomat
Foråret nærmer sig
Vinterstemning
Godt nytår!
Julestemning

Årets gang »

Kan man tage patent på arvestykker?

For melon-dyrkere verden over er det (som for andre andre avlere) vigtigt at have sunde, sygdomsfrie planter, som giver et godt og stabilt udbytte. Når der kommer sygdom i planterne, betyder det ofte nedgang i udbytte eller nogle gange endda slet intet udbytte - med tilsvarende nedgang i eller fravær af indtægter. Derfor er avlerne meget interesserede i at bekæmpe sygdomme eller endnu bedre at undgå sygdomme i afgrøderne.

I 1982 blev en ny sygdom for første gang opdaget på melonplanter. Det drejer sig om en virussygdom CYSDV (Cucurbit yellow stunting disorder virus). Virussygdommen er en Clostervirus af slægten Crinivirus tilhørende familien Closteroviridae. Sygdommen overføres af melfluer, og bevirker, at planternes blade får gule pletter, og evt. visner helt.

Traditionelt bekæmpes sygdommen kemisk. CYSDV kan f.eks. bekæmpes ved at sprøjte mod mellus, da det er mellusene, der overfører sygdommen. En sådan bekæmpelse har mange ulemper, blandt andet miljømæssige og økonomiske. Desuden er bekæmpelsen ikke videre effektiv.

Derfor var det en uhyre interessant opdagelse, at der i Indien findes nogle melonplanter, der er modstandsdygtige overfor CYSDV. En opdagelse, der kan anvendes til frembringelse af CYSDV-resistente sorter, enten ved gensplejsning eller ved konventionel planteforædling (krydsning).

Det er her firmaet Monsanto kommer ind i billedet. De har kort fortalt identificeret nogle af de stykker DNA, der er karakteristiske for de resistente planter. Disse DNA-markører kan der forholdsvis nemt testes på, og hvis en plante indeholder markørerne er den resistent.

Derefter har Monsanto indgivet patentansøgning på opdagelsen. Udtagelse af et sådant patent vil automatisk gøre det ulovligt for andre at anvende denne viden om resistens, f.eks. ved at krydsbestøve de resistente indiske planter med andre melon-andre sorter, for så kommer afkommet jo til at indeholde resistens-markørerne.

Med andre ord vil Monsanto patentere gener i et indisk arvestykke, og udelukke andre fra at bruge dette arvestykke.

Kan man det?

Ja, det kan tilsyneladende godt lade sig gøre. Patentet hedder "European Patent EP1962578" og er allerede blevet godkendt. Tankevækkende! Det ser faktisk ud til, at det er lykkedes for Monsanto at tage patent på egenskaber i en plante, som virksomheden ikke selv har opfundet, og samtidig fratage andre fra at bruge disse egenskaber.

Slipper Monsanto afsted med det?

Måske, det vil tiden vise. Organisationerne No Patents on Seeds og Navdanya har sammen indgivet indsigelse mod det europæiske patent. Organisationerne mener, at planter og frø ikke er opfundet af mennesker, og at det derfor ikke skal være muligt at tage patent på dem. Patentet er biopirateri, da det er baseret på egenskaber taget fra oprindelige melonsorter fra Indien.

Jeg kan kun give organisationerne ret. Det skal ikke være muligt at tage patent på vores fælles genetiske arv. Det er en alvorlig trussel mod biodiversiteten.

Det bliver interessant at følge sagen....

Læs eventuelt også:

Tanker om gensplejsning
Hvem ejer den genetiske arv?
Stadig patent på arvestykker!

Eksterne links

No Patents on Seeds
Navdanya

  • DNA markører, European Patent EP1962578
    DNA markører, European Patent EP1962578.