Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Blandede emner
Blandede haveemner
Bobleplast i drivhuset
Capsicum bestemmelse
Er jorden bekvem
Forsøg med så-folie
Frøenes holdbarhed
Frøtapet
Haveordbog
Hjemmelavet insektsæbe
Lagring af grønsager
Lav en jordkule
Litteraturliste
Skriv på potter og planteskilte
Sneglebekæmpelse
Spiretemperatur
Vejrudsigten

Sådan laves en jordkule

I havelitteraturen er anvisningerne på at lave en jordkule utallige, og ofte er de temmeligt omstændige og unødigt indviklede. I omkring 15 år er denne metode blevet brugt her i gourmethaven, og det virker godt her i den lidt lerede muldjord, med den relativt lille mængde rodfrugter, vi skal gemme i kulen.

Der graves en ca. 30 cm. dyb og ca. 60 cm. bred rende. Ret bunden af, så den er plan og ikke for løs. Det er vigtigt, at kulen placeres et sted, hvor man er sikker på, at der ikke kommer til at stå vand i bunden af kulen. Et godt sted kan f.eks. være i et indrammet højbed, fordi udgangspunktet her er højere end den omkringlæggende jord.

Kartofler og rødder fyldes i kulen så der kommer lidt top på. Vi har altid en del forskellige slags kartofler og rødder, der skal gemmes i kulen, og foretrækker derfor at lave en rumopdeling mellem de forskellige afgrøder. For tiden er det knækfliser, der er til rådighed. Man kan også bruge mange andre ting, men knækfliserne har en god størrelse og facon til formålet.

Når alle rødderne er fyldt i, dækkes med et godt lag tør halm (ca. 10 cm), og der dækkes med plastic. Til sidst fyldes ca. 10 cm. jord på.

Så er kulen færdig!

Husk at afmærke, hvad der ligger hvor i kulen. Det er så træls at stå og rode efter en rødbeder en kold vinterdag, for så at få kartofler istedet.

Når man skal have noget ud af kulen, er det ret nemt lige at fjerne lidt jord, lette på plastic'en, og liste en hånd ind under halmen efter rodfrugterne.

Pas på ikke at slippe frost ind i kulen, og sørg altid for at lukke forsvarligt igen. Hvis det bliver en ekstrem kold vinter, kan man fylde ekstra jord på, eller man kan lægge en vintermåtte over.

Nogle klager meget over mus i kulen. Her har det til nu ikke været et problem efter mange vintre med kule. Måske skyldet det, at kulen altid er godt dækket med jord, og at der altid er andet, der kan spises i haven. For mus har vi i haven, ingen tvivl om det. De kommer ind på loftet hvert eneste efterår.

Med denne måde at lave kule på, har vi som regel kartofler af en god kvalitet og dejlige saftspændte gulerødder et godt stykke hen i april. Det er ikke hvert år, den går med kartoflerne, ikke fordi kulen ikke er god nok, men fordi der ikke er kartofler nok. Og det er jo en helt anden sag.

Hvad kan gemmes i kule?

Der er forskel på rodfrugter. Nogle kan ikke tåle frost, eller tåler kun let frost. De må opbevares frostfrit, og her er en kule ideel. Det gælder blandt andet kartoffel, gulerod, persillerod, rødbede og ræddike.

Andre rodfrugter er vinterhårdføre, dvs. de tåler frost. De fleste af de vinterhårdføre rodfrugter kan opbevares i kule, men de opbevares bedst vinteren over ved at lade dem stå i jorden på voksestedet. Det gælder f.eks. jordskok, knoldgaltetand, pastinak, skorzonerrod og havrerod.

Læs eventuelt også:

Lagring af grønsager

  • Jordkule
    Der er gravet ud til kule.
  • Rodfrugter i kule
    Rodfrugterne lægges i, og der dækkes med halm. Adskil evt. forskellige sorter.
  • Jordkule
    Der dækkes med plastic og jord fyldes på.
  • Jordkule om vinteren
    Rodfrugter kan hentes fra kulen midt om vinteren.