Åbent hus i Frilandshaven

Igår eftermiddags da jeg havde gået og klippet hæk et stykke tid, blev den højre arm pludselig så tung, og jeg blev så doven. Nej, nu kan det også være lige meget. Nu får have være have!

Toke var til fødselsdag hos en klassekammerat, men resten af familien var nemme at lokke med en smuttur i Frilandshaven: Hvis vi kører nu, kan vi lige nå at være derude en time, inden de lukker! Og så gjorde vi det, for der var nemlig åbent hus i frilandshaven.

Jeg har trofast set udsendelserne fra Frilandshaven hver uge, for jeg synes nu, det er sådan et hyggeligt, afslappet program, og ideen med at dyrke gamle nordiske grønsager og lave mad af dem er intet mindre end genial, synes jeg. Nu er det jo også et program, der i den grad rammer plet hos sådan en madglad, inkarneret frøsamler, der dyrker alt muligt spiseligt i haven.

Det var sjovt at se haven i virkeligheden. Den er præcis lige så hyggelig, som den ser ud i fjernsynet. Det var også sjovt at få en have- grønsags- og madsnak med studieværterne og nogle af de andre, der er med til at lave programmerne.

Der var nu også en anden grund til at jeg gerne ville derud. Jeg har nemlig doneret nogle knolde til Frilandshaven, og var selvfølgelig nysgerrig efter at se, hvordan de gror derude. Her skal det ikke afsløres, hvad det er for nogle knolde. Det må blive en overraskelse i en af efterårets udsendelser fra Frilandshaven. Men de har det godt og trives i bedste velgående, skal jeg hilse og sige.

Tørke og regn

I lang tid fik vi alt for lidt regn, nærmest ingenting i et par måneder. Men så i sidste uge, fik vi, så hatten passer. For første gang i flere måneder blev vandtanken endelig fyldt til randen.

Regnen kom lidt hårdt den anden dag, og det blæste meget. Der var en del ting, der lagde sig ned. Blandt andet lagde de fleste helianti sig ned. Det giver lidt arbejde med at støtte med pinde, snore og lignende.

Med fare for at lyde som en utilfreds landmand sendes herfra et forsigtigt ønske om, at nu må det da godt lige stilne lidt af. Det behøver altså ikke regne hver dag!

Krible krable

Én af udfordringerne i år er, at der skal avles frø af to gulerodssorter, nemlig Belgian White og Early Scarlet Horn. Det er ikke så enkelt, for gulerodsblomsterne skal insektbestøves, og hvis to sorter står for tæt, bliver frøene en krydsning af de to sorter, for insekterne flyver frem og tilbage hele tiden.

Derfor er den ene sort blevet sat i bur. Så kan insekterne fra sorten udenfor buret ikke tage pollen med ind til blomsterne i buret.

Nu er der bare det lille problem, at gulerodsblomsterne i buret også gerne skulle bestøves, men der er jo ingen insekter til at gøre det. Derfor må der sættes insekter ind i buret. En af de letteste måder at klare den på er at få fat i nogle maddiker, som bliver til fluer.

Maddiker købes i fiskeudstyrsforretninger. Det forekommer måske ikke så lækkert, men det virker! Nogle af maddikerne er røde. De er ikke røde fra naturens hånd, men de er blevet pyntet lidt for at fiskene skal synes bedre om dem. Hver sin smag. Godt, man ikke er en fisk.....

Læs eventuelt også:

Frøavl af gulerod
Gulerod Belgisk Vit
Gulerod Early Scarlet Horn