Peberrod

Peberrod, Armoracia rusticana tilhører Brassicaceae, der tidligere kaldtes Cruciferae, eller korsblomst-familien, ligesom f.eks. kål, sennep og radiser.

Peberrod har længe været dyrket i Danmark, og er første gang omtalt i dansk litteratur omkring år 1300. Peberrod er gennem tiderne både blevet anvendt som krydderi og lægeplante. F.eks. nævner Henrick Smid i 1546, at peberrod, eller Mirredicke, som det hed dengang, afkogt med honning og eddike, kan uddrive sten og fremme menstruation, mens Henrik Harpestreng allerede omkring år 1300 nævner, at peberrod kan bruges mod skørbug, og som en af ingredienserne i et middel, der skal fremme evnen til at kaste op, hvis man skulle have brug for det.

Dyrkning

Selvom peberrod danner de fineste blomster, kan de ikke producere levedygtige frø, så formering kan i Danmark alene ske ved kloning af rødderne. Det går til gengæld nemt, og der går gerne en del år, fra man har bestemt sig for at gøre et peberrodsstykke til peberrodsfrit område, til den sidste rod er udryddet. Selv den mindste rodstump gror lystigt.

Peberrod er en flerårig plante, som er fuldt hårdfør i det danske klima. Mange ældre havebøger beskriver dyrkning af peberrod. Når man studerer disse dyrkningsbeskrivelser nærmere, forekommer det at være en større videnskab at dyrke peberrod. Det hænger nok sammen med, at hvis roden skal dyrkes rationelt til salg på torv eller til fabrik, så ønsker man at opnå pæne glatte, lige og tykke rødder og størst muligt udbytte.

Man skal afskære 25-30 cm. lange siderødder, og plante dem skråt med den tykke ende et par cm. under jordoverfladen, og den tynde ende skal være ca. 5 cm. dybere. Mange havebøger beskriver endog, hvordan man undervejs skal tage rødderne op for at nakke dem, det vil sige studse dem for siderødder, og derefter plante dem igen. Alt i alt en overordentlig arbejdsintensiv process. Og indrømmet: det giver nogle dejlige store, flotte og ensartede rødder, når man gør som anbefalet. Men det er så besværligt.

I gamle bøger om avl af grønsager kan man endog finde det uvurderlige graveredskab, peberrodsspaden, afbildet. Det er en sjov meget bred spade med et ikke særlig højt blad, der har skråt skær. Med denne spade får bunden i det gravede hul netop den hældning, som peberroden skal lægges med. Set med hobbyhaveejerens øjne, er det gaven til manden, der har alt, men skulle man lægge tusindvis af rødder, ville det vel alligevel give mening. Idag foregår lægning af rødder i den kommercielle dyrkning maskinelt.

I gourmethaven har vi dog valgt en mere lavpraktisk løsning. Vi er nået til den erkendelse, at at vores beskedne årlige forbrug af revet peberrod til ca. 75 flade med oksebryst, sagtens kan dækkes med de mere knudrede og uensartede rødder, der kommer spontant i det hjørne, vi har afsat til permanent peberrodsproduktion.

Eneste arbejde er at luge engang imellem og smide lidt kompost på om foråret. Ellers får peberrodshjørnet lov til at passe sig selv, og vi graver det op, som vi skal bruge, og hakker lidt af hist og her, så peberrødderne ikke får lov til at brede sig for meget.

Vi havde tidligere et andet stykke afsat til peberrod. Nu er der lavet gang på det sted, men på trods af at vi gravede så mange som muligt af rødderne op, og jævnligt går en tur med hakken, kommer der stadig lidt peberrod frem hist og her, selvom det er flere år siden.

Peberrod tilhører som nævnt korsblomsfamilien. Hvis man lader den indgå i sædskiftet, skal man huske at tage højde for dette, da den kan få en række af de samme sygdomme som f.eks. kål og ræddiker. Til trods for at vi valgt at dyrke peberroden som permanent afgrøde på et sted, istedet for at laden den indgå i sædskiftet, har vi har endnu ikke oplevet sygdomme i peberroden. Det giver ganske vidst mindre udbytte at benytte denne ekstensive dyrkningsmetode. Til gengæld slipper vi for at have peberrod som ukrudt i hele haven.

Når peberrod blomstrer med sine smukke hvide blomster, breder der sig den herligste duft i dét hjørne af haven. Duften af peberrod er tydelig, men den afrundes af blomsternes sødlige duft.

Anvendelse

Det er selve roden, der anvendes i husholdningen. Den har en temmelig stærk eller nærmest skarp smag, og man kan mærke, at friskrevet peberrod river i næsen. Peberrod kan anvendes rå som revet peberrod eller i peberrodssalat ovenpå pålæg, men den kan også bruges varm til smagsætning, f.eks. i peberrodssovs. Peberrod i skiver indgår i mange varianter af sylteopskrifter, f.eks. syltet rødbede eller agurk.

Litteratur om emnet:

[8] Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark
[9] Dyrkning af Køkkenurter
[64] Grøn viden, Havebrug nr. 160 - Dyrkning af peberrod
[66] En skøn lystig ny Urtegaardt
[67] Køkkenhaven

Peberrod
Peberrod tager hurtigt et område i besidelse.

Peberrod i blomst
Peberrod har smukke blomster.

Peberrod i blomst
Peberrod i blomst udsender en dejlig duft.

Peberrod
Peberrodens rod.

'
 

© Copyright , Gourmethaven.

10 online
free counters