Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Årets gang arkiv
Hjemme-fitnesscenter
Tilladt at bytte frø
Frøpolitik, forædling og trætop
Snart lovligt at bytte frø
Miljøvenlige plastiklåg?
Børnearbejde
Foderkugler til alle
Brudstykker af en landsbys havehistorie
Frøsamlernes Jubilæum
Se det fra sneglens side
Patent på arvestykker?
Nytårschili og økologiens venner
Historien om Nikolay Vavilov
Haven i Hune
En duft af skovbund
Hvem ejer den genetiske arv?
Knækko og Milo
Alle gode gaver
Frøsamlere i Holstebro
Snedriver i haven
Figenbladet
Karens hus
Urtehave i køkkenet
Tomatskoven
Frøsamlere og frøsnappere
Først skal træet vises
Så gik det år
Frøkursus og "julesalat"
Vintersalat
Millioner til sortsbevarelse
Æbletyveri
Hakke, skovl og spade
Ukrudt eller braklægning?
Byens bedste kompost
RSS feed på gourmethaven
Sneglejagten er gået ind
Hurra, jeg er millionær!
Godt man ikke er en ko
Sne - det rejser vi da efter
Ikke en frøhandel
Countdown 2010, biodiversitet
En produktiv dværg
Længe leve Kyoto-aftalen
En underlig kartoffel
Vinteren er på vej
Blå og bolchestribede chips
Rejehop og sjældne knolde
Sofabordets glæder
Suppestenen
Rødbeder er røde, eller....?
Det skulle forbydes
Permakultur og forundring
Flere dræbersnegle
Har vi dræbersnegle?
På kanten af Samsø
Rødbedebedet
Sov med ukrudtshajen
Ferie og fluer
Frilandshaven
Grundlovsmøde
Blade så store som A4-ark
Nu også på tysk
Transpirationsteorier
Rød måne og frøsnapperne
I sne står urt og bil i skjul
Tomater og containerskibe
Gensplejsning i baghaven
Godt nytår!
Køkkenhave under juletræet
Glædelig jul
Julechili
Gulerødder på Ærø
Den første frost
Nyt og gammelt på nettet
Plukke gulerødder
Løgneren fra Umbrien
Frøsamler årsmøde 2006
Havedage i Den Gamle By
Vietnamesiske specialiteter
Skalotteløg-frø
Fluer og gamle gulerødder
Vandmangel
Fodringstid
Pariserkarotter
Rejsegilde
Pakken fra Prag
Træ, bold og cykler
Hønsefødder og gulerødder
For meget hæk
En regnvejsrdag
Aprilsnar
Nationalfarver
Plusgrader
Forsinket forår
Chili- og peberspirer
Frøsprederne
Den sidste peber
Gode bønner?
Julesne til nytår
Ragnarok
Det lange efterår
Kartoffelferie
Efterår
Zebra i drivhuset
Gemüseorkester
Våd sommer
100 meter hæk
Zigzagplante
Prøveflyvning
Alene hjemme
Økologisk græsplæne
Det summer af forår
Sent forår
Æggeblomme spires
Robot som havemand
Vinteren strenges
Vintervejr
Stormvarsel
Plantepinderegn
Glædelig jul!
1 års jubilæum
Når frosten kommer
Tre meter træstub
Radar i gourmethaven
Høst
En tosset musvit
Den største mejsekasse
Junglen i drivhuset
(driv)husdyr
Bladlus i drivhuset
Tanker om gensplejsning
Eksplosion i haven
Snevejr i juni
Rødder
Far planter gulerødder
Såtid
Årets første tomat
Foråret nærmer sig
Vinterstemning
Godt nytår!
Julestemning

Årets gang »

Foråret kommer

Nu skriver vi den 1. april, og endelig er det ved at blive forår.

Erantis og vintergæk har en tid stået flot, og kokus i forskellige farver er på vej op. Efter en tid, hvor det har føltes som om foråret aldrig ville komme, begynder det endelig at blive en smule varmere

Nationalfarver

Jeg har altid gået og lavet sjov med, at vi kan dyrke noget i vores haver, som svenskerne ikke kan: nemlig radiser i nationalfarver!

Men nu kan jeg bare pakke sammen, kan jeg. Nu er en ny gensplejset radis på vej på markedet. Den er gul og blå. Det er da simpelt hen utroligt!.

Radisen er udviklet på universitetet i Lund, og professor Loof Lirpa ved biokemisk institut oplyser til Göteborgs-Posten, at den nye radise er den første af en række nye grønsager, som vil revolutionere fødevareindustrien. Radisen skal angiveligt have en meget mild, næsten sød smag. Den kan høstes i almindelig radisestørrelse, men selv hvis den får lov til at gro til størrelsen af en grapefrugt, bliver den ikke bitter. Denne radis udmærker sig ved at have et usædvanligt højt indhold af vitamin C, men dens mest bemærkelsesværdige egenskab er, at den indeholder alkohol, hvorfor den er helt hårdfør og derfor kan høstes året rundt. Man skal angiveligt indtage en mængde på ca. 785 g. for at det svarer til en genstand.

Den nye radis vil blive markedsført af flere svenske frøfirmaer næste år under sortsnavnet Karl Gustav. Gad vide, om frøene skal købes på Systembolaget? Men helt ærligt - er der nogen, der gider købe den, for særligt indbydende ser den ikke ud.

Gulerødder forebygger kræft

Det har længe været kendt, at indtagelse af mange grønsager, herunder gulerødder, virker kræftforebyggende. Hidtil har man ikke været klar over, hvorfor guleroden har denne virkning, men teorier har gået på, at det var i gulerodens indhold af antioxidanter som blandt andet beta-karotin, forklaringen skulle findes. Nyere dansk forskning tyder imidlertid på, at virkningen skyldes indholdet af polyacetylen falcarinol.

Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Årslev og Biomedicinsk Laboratorium, Syddansk Universitet har i 2005 sammen udført et forsøg på rotter, som viser, at en daglig indtagelse af gulerødder virker forebyggende mod kræft.

Rotternes indtagelse af gulerod svarer, overført til menneskeforhold, til en daglig indtagelse af ca. 400 gram gulerod.

Der er endnu ikke udført forsøg på mennesker, men det forventes at der også her vil være en effekt. Indholdet af falcarinol bliver omkring halveret ved kogning, så det forventes, at der også vil være en gavnlig virkning ved indtagelse af kogte gulerødder.

Andre rodfrugter i skærmplantefamilien som f.eks. pastinak, rodpersille og knoldselleri indeholder også falcarinol. Også tomat fra natskyggefamilien indeholder det gavnlige stof.

Læs eventuelt også:

Aprilsnar
Gulerødder
Gulerod Purple Dragon

  • Erantis
    Erantis.
  • Gensplejset radis i svenske nationalfarver
    Gensplejset radis i svenske nationalfarver
  • Gulerod, Purple Dragon
    Gulerod, Purple Dragon.