Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Dagens grønt
Grønt hver dag













Stor nælde
Dagens grønt 13. april

Stor nælde

Stor nælde, Urtica dioica er måske ikke den urt, man først kommer i tanke om, når der skal samles mad, men den kan faktisk noget. Husk lige at bruge handsker, når du plukker. Det er bedst at plukke, mens planterne er små, der er bladene mest lækre. Vi har brugt stor nælde til en gedigen gang pesto:

Brændenældepesto
  • 100g stor nælde (ikke for meget stængel)
  • 1½ dl. olie
  • 30 g. ristede pinjekerner
  • 30 g. Grana Padano
  • 2-3 fed hvidløg
  • citronsaft
  • salt

Man skulle ikke tro det, men det er faktisk muligt at spise brændenælde rå, men først skal de små brændehår ødelægges. Det kan f.eks. gøres ved at nulre bladene grundigt - husk stadig handskerne. Eller man kan give bladene en grundig tur med blenderen, den skal man jo alligevel have frem for at lave pesto.

Det kan være en fordel at blanchere brændenælderne: Overhæld bladene med kogende vand, lad trække i 3 minutter og kom nælderne i en skål koldt vand. Udover at ødelægge brændehårene, giver blancheringen en mere afrundet smag. Men er du mere til "raw food", kan pestoen laves af rå nælder, det giver en lidt mere kantet, næsten agurkeagtig smag.

Stor nælde
Brændenældepesto holder sig fint en uges tid i køleskabet.