Dagens grønt 13. august
Guldborg æble
I barndommens have var der mindst 25 forskellige æblesorter. De bedste æbler var uden diskussion Guldborg. Det var det tidligste æble og det lækreste.
Her har vi ikke så mange æbletræer, men valget var ikke svært. Det ene skulle være Guldborg. Det smager helt fantastisk, når det stadig er lidt syrligt. Og spis bare løs, for det bliver hurtigt kedeligt - det er ikke et gemmeæble.
Spis det, som det er, lige fra træet, eller brug det som del af en gang abemad (frugtsalat).