Udflugter og hakkejern
Det er aldrig uden konsekvenser at vende ryggen til. Mens vi har muntret os med at tage på cykel-campingtur med nogle gode venner og på sommertur med foreningen Frøsamlerne, har ukrudtet muntret sig i haven.
Cykel/campingtur ved Möltenort
Først lå vi tre nætter på Campingplatz Möltenort, der ligger på østsiden af Kielerfjorden. Herfra kunne vi holde øje med trafikken til og fra Kiel og Kielerkanalen.
Campingpladsen blev udgangspunktet for cykelture i området, blandt andet en dag, hvor vi tog båden over på den anden side, cyklede ned til Kiel og tog båden tilbage igen derfra. Vi nød godt af områdets tradition med fiskeretter, men fik da også prøvet andre (ikke altid vellykkede) alternativer.
Frøsamler sommertur til Iller Slot
Efter et kort besøg hjemme ved vaskemaskinen, tog vi straks på foreningen Frøsamlernes sommertur. Også her havde vi tre overnatninger - denne gang på Iller Slot. Det lyder flot, men det er nu ikke et rigtigt slot, bare et stort hus.
Sommerturen bød på mange dejlige stunder, blandt andet besøg i Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot og Permahaven ved Center for Verdensmål, Løkkegård på Kær Vestermark på Als.
For at være helt ærlig, var Den Kongelige Køkkenhave en skuffelse. En del rubrikker var udlagt som grøngødning, og det er for så vidt OK. Men i mange bed var ukrudtet mere dominerende end afgrøderne, og næsten overalt manglede der skilte til at informere de besøgende om hvilke arter og sorter, der blev dyrket. Et enkelt sted var der endda et forkert skilt ved et bed fuld af Majs - skiltet fortalte, hvilke kålsorter, der blev dyrket. Ærgerligt, at der ikke afsat er penge til at holde besøgshaven på et rimeligt niveau.
Anderledes var oplevelsen i Permahaven ved Center for Verdensmål. I dyb kontrast til Den Kongelige Køkkenhaves rette linjer, var Permahaven præget af organiske former, hvor stierne delte haven op i mange mindre rum. Selvfølgelig var der også ukrudt i Permahaven, men det havde ikke fået lov at få overtaget. Vi fik en meget interessant rundvisning i haven af gartneren, og fik svar på masser af spørgsmål. Den have kan gartneren og de frivillige være stolte af!
Det gamle hakkejern gav op
Apropos ukrudt: Det er jo sådan, at så snart vi kigger den anden vej, så tager de frivillige planter chancen. Det kan heldigvis klares. Hak-hak-hak-knæk! Hovsa, så kunne det gamle hakkejern ikke mere. Efter godt 30 års tro tjeneste, hvor det ikke altid er blevet behandlet pænt, har det gamle hakkejern tjekket ud. Heldigvis findes der etablissementer, der kan forsyne havefolket med haveredskaber af enhver art, så et nyt er klar til brug. Kan det nye hakkejern holde lige så længe, går det nok. Så må vi se, om vi stadig hakker i det til den tid.
Og nu må I have mig undskyldt, jeg skal ud at hakke....