Taghaver og solceller
Nogle dage med efterårsforkølelse satte tanker i gang. Ikke at forkølelsen var alvorlig eller noget. Det var bare sådan et par dage med "gider ikke rigtig noget bortset fra at sove en masse".
Blandt andet blev det lejligheden til at huske tilbage på forskellige gode oplevelser, som f.eks. et besøg med Foreningen Frøsamlerne i 2010 på Gröna Tak, taghaverne i Malmö. Inspireret af det, var der ikke langt DRTV og nogle livsstilsudsendelser om taghaver og Urban Gardening.
Det blev også lejligheden til at filosofere over én af regeringens udmeldinger, nemlig at landbrugsjord med et areal svarende til størrelsen af Århus, skal forsynes med solceller som et led i Danmarks energistrategi.
Urban Gardening
Taghaver er på mange måder fantastiske. Jeg er sikker på, at hvis jeg boede i en central bydel, ville jeg finde stor glæde i at få lov til at bruge og passe en taghave. Også selvom jeg hurtigt kan regne ud, at haven med sit beskedne areal næppe ville kunne hjælpe beboerne i bygningen under haven med at komme bare i nærheden af at blive selvforsynende med grønsager.
Taghaver gør en forskel. Det er små oaser, der kan være med til at give et pusterum og sætte storbyens puls ned. Det leder også tankerne lidt hen mod en anden form for Urban Gardening, nemlig Anden Verdenskrigs "Dig for Victory", hvor snart sagt enhver mulighed for at dyrke grønsager i f.eks. London blev benyttet, inklusive offentlige parker og flade tage. For alle bække små....
Besøget for efterhånden en del år siden på Gröna Tak i Malmø var inspirerende. Det skal siges, at formålet med taghaverne dér ikke kun var at dyrke grønsager og krydderurter. Taghaven hjalp også med problemet med voksende nedbørsmængder ved at fungere som en buffer mellem tagene og vandløbene.
Der er virkelig mange af byens tage, der vil kunne udnyttes på den måde.
Danmark har brug for energi - meget energi. Én diskusion i den forbindelse er naturligvis om vi kunne ændre på energibehovet. Dén lader vi ligge i dag.
En stigende del af Danmarks energibehov bliver dækket af elektricitet. Vi er selv med på bølgen, vi har skiftet den gamle benzinbil ud med en elbil. Det betyder, at vi bruger voldsomt meget mere elektrisk energi end tidligere. Til bengæld er vores benzinforbrug faldet til nul.
Elpriserne stryger op og ned, så vi oplader bilen, når strømmen er billigst - det er de tidspunkter, hvor der er forholdsmæssigt overskud af el, hvis det blæser meget eller solen skinner overdrevet. Vi er tilmed begyndt at time vaskemaskine og den slags til kun at køre, når strømmen er billigst, selvom strømforbruget er beskedent sammenlignet med bilens.
Strømmen skal komme et sted fra. I stigende grad er det fra solcellemarker. Den ene mark efter den anden bliver "plantet til" med solceller. Det må være underligt at være landmand og sande, at pengene er lettere tjent ved at stille jorden til rådighed for solceller end ved at dyrke afgrøder på markerne.
Hvad med at bytte?
Det er altså et mærkeligt samfund, vi lever i i dag. Vi dyrker mad i byerne og dækker markerne til med solceller? Hvorfor egentlig det?
Hvorfor indtænker vi ikke solceller i arkitekturen i langt højere grad? Hvorfor er der ikke solceller på alle tagene og de solbeskinnede facader på byernes huse? Hvis vi gjorde det, kunne vi så ikke bare bruge markerne til at lave mad - ligesom i gamle dage?
Det er bare en tanke....