Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Årets gang
Frøsamler weekend
Kartoffelbønner
Ulovligt at bytte frø?
Armchair gardening
Kunstig intelligens
Indehaver af indehave
Taghaver og solceller
Efterårstanker
Stadig patent på arvestykker!
Fuglenes fest er aflyst
Sommerferie
Frøsamler sommertur 2024
Drop industri-landbruget
Så hatten passer
Vildt naturlig nostalgi
Frøsamler årsmøde 2024
Skudår og jordbunker
20 års jubilæum

Årets gang arkiv »

Leksikon over gamle danske grønsagssorter

Frøsamler weekend

Frøsamlernes forårskursus og generalforsamling blev holdt på Dalum Landbrugsskole i Odense. 90 glade frøsamlere fra hele landet og en enkelt fra Sverige var mødt op til frøsamlerweekenden, der som sædvanlig var det en herlig oplevelse.

Weekenden havde et program, der henvendte sig både til nye og garvede frøsamlere. Blandt andet var der oplæg fra Yen Frydensberg Egebak om dyrkning af grønsager året rundt.

Mens nye frøsamlere var på begynderkursus, kunne de mere erfarne gå i dybden med krydsninger og botanisk taksonomi. Vi fik også indblik i, hvad der egentlig foregår, når vi tørrer frø for opbevaring, og hvordan de bliver vakt til live igen.

Dalum Landbrugsskole
Det var fortrinligt havevejr, men hvad hjælper det, når man er til møde.

Leksikon over gamle danske grønsagssorter

En meget væsentlig begivenhed for Foreningen Frøsamlerne var, da Svend Erik Nielsen sidste år afsluttede arbejdet med "Leksikon over gamle danske grønsagssorter - kulturhistorie, beskrivelser, frøavl og føde". Leksikonet, der er det eneste af sin slags, gennemgår på 1171 sider fordelt på 2 bind gamle danske handelssorter af de vigtigste frøformerede en- og toårige grøntsagsarter frem til og med 1950.

Leksikonet har historiske beskrivelser af over 350 gamle grøntsagssorter, som har haft afgørende betydning for den danske grøntsagsdyrkning. Det fortæller også om den forædling, frøavl, frøhandel, dyrkning og madlavning, som gennem historien har knyttet sig til sorterne. Leksikonet redegør for, hvilke sorter der har været de allervigtigste i den danske grøntsagsdyrkning.

Svend Erik fortalte om leksikonets tilblivelse - en historie, der bestemt ikke er kedelig. Leksikonet kan købes i Foreningen Frøsamlernes webshop.

Frøorgie med munkeskæg

Hvordan man end vender og drejer det, er lørdag aftens frøorgie et højdepunkt. Her har folk taget sine overskudsfrø med, så der er rig lejlighed til at udvide horisonten. Selvom det ikke var meningen, at der skulle hjembringes noget af betydning, var det svært at holde hænderne i lommen. Udover nogle gamle kendinge, blev det til blandt andet sortløg, kruset katost, sukkerrod og munkeskæg. Den sidste går blandt andet også under navnene Salsoda soda, italiensk sodaurt og Agretto.

Det skal blive spændende at se, hvordan jorden her i haven tager imod de nye sager.

Eksterne links

Frøsamlerne