Frøavl af ært
Historie
Ært, Pisum sativum L. har en lang historie. Den stammer sandsynligvis enten fra Tyrkiet eller det vestlige Asien. Fund i Schweiz kan dateres omkring 9000 år tilbage. Ærten har været dyrket i Danmark fra bornzealderen, men først i 1600 tallet kan man i kilderne begynde at skelne mellem forskellige typer af ært.
Mest dyrket i Danmark er haveærten, Pisum Sativum til spisning, og markærten, Pisum sativum L. convar. speciosum (Dierb.) Alef. der mest dyrkes til foder.
Læs evt. mere om markærten Carlin og haveærten American Wonder.
Dyrkning til frøavl
Der er ingen særlige forholdsregler, når ært dyrkes til frøavl. Dyrkning foretages på samme måde, som ved almindelig dyrkning til spisning.
Det er bedst at udvælge nogle bestemte planter til frøavl istedet for at gå og småspise af alle planter.
Hvis der er planter, der har atypisk vækst, skal de fjernes. Det kan f.eks. være planter, der har forkrøblet vækst, afvigende højde eller få ærter i bælgene.
Frø bør kun høstes fra sygdomsfri planter, og man bør vælge de bedst ydende planter, hvis der er forskel.
Bestøvning
Ært, Pisum sativum er selvbestøvende. Bestøvning foregår normalt, inden blomsten åbnes.
Normalt vil krydsbestøvning ikke forekomme, selv ikke med andre ærtesorter, der står lige ved siden af. For at være sikker kan man holde en afstand på 10-15 meter til andre ærtesorter. Til professionel frødyrkning anbefales en isolationsafstand på 100 meter. Isolation ved brug af insektnet vil også være en mulighed for at være helt sikker.
Ært krydser ikke med bønner eller andre medlemmer af Fabaceae familien.
Da ært er selvbestøvende og selvfertil, er det i princippet tilstrækkeligt med én enkelt plante til frøavl, men det bedste er at have minimum 10 for at være rimeligt sikker på at bevare sortens egenskaber.
Høst og lagring af frø
Ærter skal være helt modne for at danne spiringsdygtige frø. Det bedste resultat får man, ærtebælgene får lov til at visne på planten, inden der høstes.
Hvis ærterne modner i en fugtig periode, kan det være nødvendigt at høste for at undgå, at ærterne rådner. Da trækkes ærteplanterne op med rod, og hænges til tørre med rødderne opad.
Først når planter og bælge er helt tørre, skal ærterne tages ud af bælgene. Man kan høre, at det rasler, når man ryster planterne.
For små mængder frø kan man bælge med hænderne. Større mængder tærskes, f.eks. i en sæk, der bankes med et bræt eller slås mod en mur. Ærter tåler generelt en ret hårdhændet behandling, når de er helt tørre. Bagefter kan ærterne renses ved at bruge sold med forskellig maskestørrelse.
De tørrede ærter opbevares et tørt, køligt sted i papirsposer eller i lufttætte beholdere. Hvis man har problemer med forskellige skadedyr som f.eks. ærtefrøbillen, Bruchus pisorium, kan man fryse ærtefrøene for at ødelægge æggene. Det vigtigt, at frøene er meget tørre, inden de fryses. Dette kan f.eks. sikres ved at anvende blågel.
Ærter bevarer spireevnen i 3-5 år ved normal opbevaring. Opbevaring i fryser øger holdbarheden med flere år.
Videnskabeligt navn: Pisum sativum
Familie: Fabaceae
Pisum sativum: Almindelig ært, haveært
Pisum sativum L. convar. axiphium Alef.: sukkerært
Pisum sativum L. convar. medullare Alef.: marvært
Pisum sativum L. convar. sativum: skalært
Pisum sativum L. convar. speciosum (Dierb.) Alef.: markært
Svensk: ärt, norsk: ært, engelsk: pea, tysk: Erbse, fransk: pois, italiensk: pisello.
Læs eventuelt også:
Litteratur om emnet:
[1] Back Garden Seed Saving
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[9] Dyrkning af Køkkenurter
[21] Seed Saving Guideline No. 6 - Peas
[31] Seed Sowing and Saving
-
Haveært American Wonder i blomst.
-
Markært Carlin i blomst.
-
Tørring af ært.
-
Ært klar til frøhøst.