Violet u.s.n.
Denne violette gulerod stammer fra en pose frø købt i Spanien. Der er ikke anført sortsnavn på posen. Guleroden minder umiddelbart om Purple Dragon, men er forskellig derfra, idet Purple Dragon kun er violet i skindet og det alleryderste lag og har orange kerne, mens denne er mørkt farvet et pænt stykke ind og har gul kerne.
Guleroden smager bedst kogt, og bevarer farven efter kogning. Den smitter noget af.
Der var en del af rødderne, der gik i stok i 2005 for denne sort. Dette forekom stort set ikke for de andre sorter dyrket det år.
Sortsnavn: | Violet u.s.n. |
---|---|
Art: | Gulerod Daucus carota L. subsp. sativus |
Familie: | Skærmplantefamilien Apiaceae |
Farve: | Violet |
Yderste del af rodens farve: | Violet |
Kernens farve: | Gul |
Facon: | Konisk |
Spiretemperatur: | Bedst: 10-30 °C, min: 4 °C, max: 35 °C |
Spiretid: | 6-8 døgn |
Forventet frøholdbarhed: | 3-4 år |
Bemærkning: | Mange stokløbere. |
Frø-kilde: | Batlle |