Tyrkerdue
Det sker ofte, at vi har en tyrkerdue eller to på besøg i haven. Ikke at de gør meget væsen af sig, men det er næsten umuligt at overse dem, når de kommer.
Tyrkerduen holder gerne til i byer og villakvarterer, og den er ikke sky. Den kommer gerne helt tæt til mennesker, hvis der er udsigt til lidt korn eller en brødkrumme på byens torv.
I haven ser vi den ofte på naboens gavl, i et træ eller på jorden under foderbrættet, hvor den er med til at spise det, de andre fugle spilder på jorden.
Tyrkerduen er standfugl i Danmark. Den stammer, som navnet antyder, fra området omkring Tyrkiet, nærmere bestemt Balkanhalvøen. Fra engang i 1950′erne har den været meget almindelig i Danmark.
Tyrkerduen er med sine 32 cm. en del mindre end ringduen. Den er sandfarvet på hovedet og undersiden, mens oversiden er lidt mørkere gråbrun. De voksne fugle kendes på det karakteristiske sorte bånd på halsen.
Tyrkerduen er fortrisvis vegetar. Korn, frø og grønne blade og spirer er den almindeligste føde, men brødkrummer er også populære. Tyrkerduer færdes trygt på jorden, hvor de spankulerer rundt og pikker maden op.
Reden bygges ofte i lidt højere træer, men buske bruges også. Der lægges kun et par æg ad gangen, helt op til 6 kuld om året, men som regel lykkes det kun at fuldføre ca. halvdelen.
Videnskabeligt navn: Streptopelia turtur.
Familie: Duer, Columbidae.
Størrelse: 32 cm.
Udseende: Sandfarvet hovede og bryst, gråbrun på oversiden. Voksne fugle har et sort bånd på halsen
Føde: Korn, frø, grønne blade og brød.
Rede: I træer og buske.
Æg: 2 æg. 2-6 kuld.
Læs eventuelt også:
-
En tyrkerdue redder sig lidt rester under foderbrættet.