Musvit
Vi har mange musvitter i haven. Det er nu ikke så mærkeligt, for musvitten er den almindeligste mejse i Danmark. Der er som regel også et par, der flytter ind i én af havens redekasser, og opfostrer et par kuld unger.
Musvitten nem at kende. Dels er det den største af mejserne, ca. 15 cm. lang, dels kendes den nemt på den sorte hætte, de hvide kinder og det gule bryst. Musvitten har en sort stribe på undersiden. Han og hun kan kendes fra hinanden ved, at hannens sorte stribe er bredere og mørkere.
Føden er fortrinsvis insekter og larver, når de kan findes, men musvitter spiser også gerne frø og nødder. Ligesom de andre mejser, er musvitten ganske ligeglad med, hvad der er op og ned, når den spiser.
I vintertiden har musvitterne megen glæde af mejsekugler og urtepotter med fedt - hængt op på hovedet. Musvitter elsker solsikkekerner.
Musvitten foretrækker at opholde sig i eller nær træer og buskadser, men kommer også gerne til foderbrættet. Det er en meget livlig fugl der med hurtige bevægelser vimser rundt. Musvitten kan blive ganske fortrolig med mennesker, og kommer gerne helt nær huset.
Man regner med, at de musvitter, der yngler i Danmark, er standfugle, men om vinteren kommer der ofte musvitter på træk fra nord og øst.
Musvitter bygger rede i hule træer eller andre hulrum, f.eks. redekasser. Hullet skal ikke være for stort. Det er almindeligt, at musvitter lægger 8-10 æg, og et par når ofte at få to kuld unger.
Videnskabeligt navn: Parus major.
Familie: Mejser, Paridae.
Størrelse: 15 cm.
Udseende, hun: Sort hoved, hvide kindpletter, gul underside, smal sort stribe på brystet.
Udseende, han: Som hun, men bredere og møkere stribe på bryst.
Føde: Insekter og larver. Frø, kerner og frugt.
Rede: Hulrum eller redekasser.
Æg: 8-10 æg. 1-2 kuld.
Læs eventuelt også:
-
En hun-musvit ved foderbrættet.
-
Han musvittens sorte stribe på brystet er bredere og mørkere end hunnens.