Gourmethaven økologisk køkkenhave
burger menu
slidein menu
Huset i træet
Det store træ
De store planer
Huset i træet tager form
Rejsegilde
Huset i træet er færdigt
Børnearbejde

De store planer

3 meter træstub i forhaven og hvad så? Nu har vi efterhånden kigget længe nok på den. Nu skal der ske noget.

Hej, børn. Kom lige herhen. Hvad synes vi skal bruge den træstub til?

Der var ikke meget tvivl. Den skulle bruges til at bygge en hule eller et hus i! Så var der ikke andet at gøre end at bede børnene om hjælp:

Kan I ikke lige tegne, hvordan det måske kunne se ud?

Det var jo ikke ligefrem fantasi, der manglede. Og hold da helt fast, hvor der blev tegnet. 3 tykke bøger med tegninger blev det til. Tegninger af, hvordan huset i træet kunne se ud. Utrolig produktivitet!

Efterhånden som tiden gik - vi taler om et par timer her - blev kreativiteten større og større. Huset blev større og større, der kom forslag med flere etager, tårne og meget andet.

Et af Frejas mere fantasifulde forslag til hus i træ
Et af Frejas mere fantasifulde forslag til hus i træ.

Det er jo en svær process. På den ene side skal gode ideer ikke dræbes, før de bliver født, på den anden side set er det jo også nødvendigt med et vist mål af realisme.

Vi gik gennem de mange tegninger, og snakkede lidt om, hvad der kunne være smart, og hvad der måske alligevel ikke var en ret god ide. Vi snakkede også meget om, hvikle ting, der var noget, de rigtig gerne vil have, og hvad der bare kan være meget sjovt, hvis altså det kan lade sig gøre.

Og efterhånden begyndte der at danne sig en nogenlunde fælles opfattelse af, hvordan det sådan cirka skulle ende. Så nu var vi efterhånden ved at være klar til at begynde at bygge.

For det giver sig selv. I det øjeblik der er bedt om forslag, er det besluttet, at huset skal bygges. Så er der ingen vej tilbage!

Læs eventuelt også:

Det store træ
Huset i træet tager form
Rejsegilde
Huset i træet er færdigt

  • En af Tokes første ideer til hus i træet
    En af Tokes første ideer til hus i træet.
  • Aske havde også gode foreslag
    Aske havde også gode foreslag.
  • Træ-hus med tårnværelse
    Hvorfor ikke lige lave et tårnværelse også?
  • Frejas forslag til interiør
    Frejas forslag til interiør.