Det store træ
Det hele begyndte for omkring 1½ år siden. Vi havde et stort birketræ på nordsiden af huset. Det stod bare der og voksede og voksede.
Træet var sådan set pænt nok. Det er birketræer jo som regel, men der er grænser for, hvor stort et træ kan få lov at blive, når det står 3-4 meter fra hushjørnet. Og det her træ var altså bare blevet ALT for stort.
Selvom det var blevet beskåret en del, begyndte det også at tage kræfterne ud af hækken og alt andet i nærheden.
Tagrenden blev fyldt op med blade hvert efterår, og taget blev overgroet af alger. Noget måtte gøres...
En mulighed kunne naturligvis være at beskære træet grundigt, men det ville komme til at se underligt ud, syntes vi, og desuden ville det blive mere eller mindre fast arbejde at holde træet nede i en størrelse, der passer til placeringen.
Vi tog den drastiske beslutning: Træet skal fældes! Ingen diskusion om det!
Men der lå en diffus tanke og lurede i baghovedet, så vi skar det ikke helt ned til roden. For sådan en træstub må kunne bruges til et eller andet spændende. For at være sikre på at have noget at arbejde med, besluttede vi at lade omkring 3 meter træstub stå tilbage.
Morfar og morbror Keld blev tilkaldt med motorsaven, og træet fik den store tur. Børnene hjalp flittigt til med at afgrene stammer, og det før så smukke store birketræ blev hurtigt forvandlet til en smuk lille brændestabel og en bunke træflis.
Siden da har vi haft fornøjelsen af at have udsigt til en ca. tre meter høj i træstub i forhaven.
Det vil sige - til for nyligt. For nu er vi gået videre med de tanker, der fik os til at lade stammen stå i sin tid.
Læs eventuelt også:
De store planer
Huset i træet tager form
Rejsegilde
Huset i træet er færdigt
Morfar er ved at skære birketræet ned.
3 meter træstub.