Hvad er fr�formering?

Om blomsterne og bierne

N�r man �nsker at avle fr� selv, er det n�dvendigt at vide noget om, hvordan planter formerer sig, s�ledes at man kan bevare en sorts egenskaber gennem generationer.

Man skelner mellem 2 typer formering for planter. Den ene er vegetativ reproduktion, dvs. stiklingeformering eller kloning, som f.eks. n�r man planter et sideskud fra en tomatplante eller l�gger knolde af kartofler. Den anden er seksuel reproduktion, dvs. fr�formering, som f.eks. n�r man tager fr� fra en tomat og senere s�r dem. Denne folder omhandler kun seksuel reproduktion, og giver information om, hvordan forskellige typer planter best�ves p� forskellig m�de. Denne information er nyttig baggrundsviden, n�r man skal forst�, hvordan der avles fr� af forskellige arter af gr�nsager.

Blomsternes anatomi

Der er nogen forskel p�, hvordan forskellige planters blomster er udformet fysisk, men det er principielt de samme dele, der indg�r.

I den hanlige del af blomsten finder vi st�vdragerne. En st�vdrager best�r af en eller flere st�vtr�de, som hver har en st�vknap p� spidsen. Den hunlige del af blomsten kaldes ogs� for st�vvejen, og best�r af st�vfang, griffel og frugtknude. Frugtknuden best�r en eller flere fr�anl�g. Popul�rt kan man opfatte pollen som blomstens s�dceller, og fr�anl�ggene som blomstens �gceller.

N�r en blomst best�ves, foreg�r det helt enkelt ved at pollen transporteres fra den hanlige del af en blomst til den hunlige del af samme eller en anden blomst. Pollen overf�res fra st�vknappen til st�vfanget f.eks. af tyngdekraft, vind eller ved insekters hj�lp. Senere skal vi se n�rmere p�, hvordan det foreg�r for forskellige planters vedkommende. N�r pollen modtages i st�vfanget, dannes et pollenr�r, som vandrer gennem griflen til frugtknuden, hvor fr�anl�ggene befrugtes. Frugtknuden udvikles senere til frugt eller b�lg, og de befrugtede fr�anl�g udvikles til fr�.

Tvek�nnede blomster

Tvek�nnede blomster er blomster, der i samme blomst har b�de hanlige og hunlige dele. Planter med tvek�nnede blomster omtales undertiden som hermafroditter. At en plante har tvek�nnede blomster betyder ikke n�dvendigvis, at den kan befrugte sig selv. Nogle tvek�nnede kan, andre kan ikke. Et eksempel p� planter med tvek�nnede blomster er tomat, Solanum lycopersicum, gulerod, Daucus carota og havesalat, Lactuca sativa.

Enbo, sambo og tvebo, s�rbo

Nogle planter har blomster, der ikke er tvek�nnede. Det vil sige, at nogle blomster er hanblomster, og nogle er hunblomster. N�r en plante har blomster af begge k�n p� samme plante, kaldes den for en enbo. Eksempler p� enboer er majs, Zea mays og agurker, Cucumis sativus. Enbo omtales undertiden ogs� som sambo.

N�r nogle planter kun har hunblomster, og andre kun har hanblomster kaldes planterne for tveboer. Et eksempel p� en tvebo er asparges, Asparagus officinalis. Tvebo kaldes ogs� for s�rbo.

Selvbest�vning og fremmedbest�vning

Selvbest�vning er n�r en blomst best�ves med pollen fra den samme blomst. Dette forekommer for mange planter med tvek�nnede blomster, f.eks. ses det ofte hos mange sorter af tomat, havesalat og b�nne, Phaseolus vulgaris. N�r en plante selvbest�ves, kaldes det for indavl. I mange tilf�lde sker best�vningen, mens blomsten endnu er lukket, men krysdbest�vning kan alligevel sagtens forekomme, hvis blomsterne bes�ges af insekter, der kan transportere pollen fra blomst til blomst.

N�r blomster best�ves af pollen fra andre blomster er der tale om fremmedbest�vning. Det sker for b�de enboer og tveboer. Det forekommer ogs� ofte hos tvek�nnede blomster, b�de de som ikke kan selvbest�ve, men ogs� for de, som godt kan selvbest�ve. N�r planter fremmedbest�ves, kaldes det for udavl.

Selvfertil og selvsteril

En plante, som kan selvbest�ve er selvfertil, hvis selvbest�vningen kan ske med succes, s� der dannes spiringsdygtige fr� Med en selvfertil sort beh�ves normalt ikke s�rlig mange planter for at bevare en sort, og i princippet kan man videref�re en sort ud fra blot et enkelt fr� (hvis ellers man er heldig), men det anbefales at altid have flere planter. Eksempler p� selvfertile planter er mange sorter af tomat, b�nne og havesalat.

Anderledes forholder det sig med selvsterile sorter. Nogle sorter kan simpelt hen ikke befrugte sig selv. Andre kan godt befrugte sig selv, men hvis det sker, vil sorten degenerere i l�bet af en eller f� generationer. For disse typer planter er det n�dvendigt at blomsterne fremmedbest�ves for at kunne videref�re sorten. For at vedligeholde en selvsteril sort kr�ves generelt et st�rre antal planter. Det kan v�re forskelligt fra art til art, f.eks. kr�ves mindst 16 planter for gulerod. Et andet eksempel p� en selvsteril planter er k�l, Brassica oleracea.

Insektbest�vning og vindbest�vning

Insektbest�vning er det, der sker, n�r et insekt transporterer pollen fra st�vknap til st�vfang. Nogle planter kan kun best�ves ved hj�lp af insekter, som f.eks. gulerod og agurk. Andre kan b�de selvbest�ve og blive insektbest�vet som f.eks. havesalat og peberfrugt, Capsicum annuum.

N�r pollen transporteres med vinden fra st�vknap til st�vfang, kaldes det vindbest�vning. Pollen fra vindbest�vede planter kan ofte transporteres flere kilometer med vinden, fordi pollenpartiklerne er s� lette. Eksempler p� vindbest�vede planter er majs og r�dbeder, Beta vulgaris.

Fr��gte sorter og F:1 hybrider

N�r en sort af planter ved naturlig best�vning producerer fr�, der giver planter med samme karakteristika som for�ldrene, kaldes en sort for fr��gte. Rigtig mange gamle sorter og mange nyere er fr��gte, og er dermed gode for hjemmefr�avleren at v�lge til at avle p�. Man skal huske, at selvom en plante er fr��gte, s� er det stadig n�dvendigt at sikre sig, at der ikke forekommer krydsbest�vning med andre sorter. En sort kan v�re fr��gte, hvad enten der er tale om selvbest�vning, insektbest�vning eller vindbest�vning, og hvad enten der er tale om enbo, tvebo eller tvek�nnede blomster.

N�r en sort best�ves med pollen fra en anden sort, fremkommer en krydsning. En F:1 hybrid er en f�rste generations krydsning. En F:1 hybrid er forskellige fra begge sine for�ldre, idet den b�rer gener b�de fra sin far og sin mor. Hvis man dyrker fr� fra F:1 hybriden, vil man som regel f� meget varierende afkom. Udfaldet afh�nger meget af hvor mange gener, der er forskellige hos faderplanten og moderplanten. Nogle planter vil ligne moderplanten, nogle vil ligne faderplanten, og m�ske vil nogle blive som F:1 hybriden, og endelig kan der blive mange variationer af forskellige egenskaber hos moder- og faderplanten. Resultatet er som regel temmelig uforudsigeligt, og medmindre man er indstillet p� at eksperimentere, m� avl p� fr� af en F:1 hybrid frar�des.

Mange sorter af almindelige gr�ntsager udbydes i dag som F:1 hybrider. Producenten krydser som regel to rendyrkede og ret forskellige sorter med hinanden. Det, der tilstr�bes, kan f.eks. v�re at opn� en sort, der giver st�rre udbytte, st�rre eller mere ensartede frugter, resistens overfor sygdom og skadedyr eller modenhed af afgr�den p� samme tid. Processen med at fremstille F:1 fr� er ofte arbejdsintensiv, hvorfor en pose F:1 fr� er dyrere og indeholder f�rre fr� end en pose fr��gte fr�.

Udbudet af F:1 sorter er steget i takt med at antallet af fr��gte sorter er faldet. Om man kan lide F:1 fr� eller ej er en personlig sag, men ofte kan det v�re sv�rt at overbevise sig selv om, at forskellen i pris virkelig modsvares af tilsvarende forskelle i kvalitet i forhold til de kendte fr��gte sorter. Og ofte er nogle af de egenskaber, der tilstr�bes, ikke attraktive for den private haveinteresserede.