Frøavl af tomat

Tomatens historie

Tomat er sammen med et andet medlem af natskyggefamilien, kartoflen, blandt de mest dyrkede grønsager i verden. Den stammer fra det tropiske Sydamerika, Peru og Galápagos øerne. Senere blev den en almindelig afgrøde i Mexico, og i 1500 tallet blev den indført i Europa.

I Europa blev den i starten brugt som prydplante. Man mente dengang, at den, som en række natskyggeplanter, havde giftige frugter. Det var italienerne og spaniolerne, først fulgte indianernes eksempel med at spise de velsmagende og aldeles ugiftige frugter, og efterhånden gjorde tomaten i 1700 tallet tøvende sit indtog i køkkenerne verden over.

I det danske klima kan en del sorter klare sig på friland, men her er det som i de andre nordeuropæiske lande mest under glas, den bliver dyrket.

Tomat har med sikkerhed været dyrket i Danmark i 1600 tallet, idet den er nævnt i Dronning Sofies kammerregnskaber 1618-19. Tomat er opført i "Danmarks ældste havebog" [58] under det poetiske navn Poma amoris, kærlighedsæble. Det tidligere videnskabelige navn på den almindelige tomat, Lycopersicon esculentum, betyder spiselig ulvefersken.

Tomat har skiftet videnskabeligt navn

Tidligere var det god latin i Danmark at benævne tomat Lycopersicun esculentum Mill. Slægten Lycopersicon blev "opfundet" af botanikeren Philip Miller, der ønskede at adskille tomater fra resten af Solanum-slægten, blandet på grund af forskelle i støvknappen. Imidlertid er man nu vendt tilbage til den oprindelige gruppering, og siden Naturerhvervstyrelsen i starten af februar 2014 i en bekendtgørelse skrev, at tomat nu hedder Solanum esculentum L., har det været det officielle danske havn.

Dyrkning til frøavl

Tomat, der skal dyrkes til frøavl, dyrkes præcist som når der dyrkes til spisning. Dog skal der i nogle tilfælde tages forholdsregler for at sikre sig mod krydsbestøvning.

Visse tomattyper, der har meget lang udviklingstid, bør forkultiveres inde god tid, og plantes ud i drivhus, når temperaturen er tilstrækkelig høj, så man kan nå at få modne frugter, inden efteråret bliver for koldt.

Tomater, der normalt dyrkes udendørs, kan også dyrkes udendørs til frø. Hvis man vil være helt sikker på et godt resultat, f.eks. hvis det er en kold sommer, kan man overveje at dyrke disse sorter i drivhus for frøavl.

For de mange tomatsorters vedkommende, behøves er kun en enkelt tomat for at levere tilstrækkeligt med frø til de næste par år. Man kan blot udvælge de tomater på en plante, der skal tages frø af. Resten kan spises efter behag.

Planter, der anvendes til frøavl bør have en vækst, der er normal for den pågældende sort, og kun frugter, der er fejlfri og uden sygdomme, bør anvendes.

Lad tomaterne sidde på planten, til de er helt modne.

Bestøvning

Tomat er selvbestøvende og selvfertil. En tomatblomst har både støvdragere og støvfang. Støvdragerne, eller støvbladene danner et kegleformet hylster omkring støvfanget. Bestøvningen foregår normalt, inden støvbladene åbner sig. Normalt vil vind gennem åbne vinduer og døre være tilstrækkeligt, til at pollen ryster løs og drysser på støvfanget, men man kan fremme bestøvningen ved at ryste planterne let hver morgen. Når først bestøvningen er sket, vil støvfanget ikke være modtagelig for anden pollen.

Alle tomatsorter kan krydsbestøve med andre tomatsorter, men de fleste nyere tomatsorter vil sædvanligvis selvbestøve, og det er normalt ikke nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger. Dog er der nogle undtagelser herfra:

  • ribstomat, Lycopersicon pimpinellifolium
  • tomatsorter med blade, der ligner kartoffelblade
  • bøftomater med dobbeltblomster

Hos en del af disse tomater forekommer det ofte, at støvfanget er så langt, at det stikker udenfor støvbladene, inden keglen åbner sig. Derfor vil støvfanget kunne modtage pollen fra andre tomater, hvis der er insekter tilstede til at overføre pollen.

Derfor bør man med disse sorter sikre sig mod krydsbestøvning. Det kan f.eks. gøres ved at lade tomatplanterne gro i adskilte bure af insektnet. Blomsterne i sådan et bur vil selvbestøve uden problemer, så det vil ikke være nødvendigt at indføre insekter i buret.

Som regel vil det være tilstrækkeligt kun at dyrke en af disse sorter hvert år, men man kan godt dyrke den sammen med andre sorter med almindelige blomster.

Det er principielt tilstrækkeligt at have en enkelt tomatplante for at kunne videreføre en sort. Dog kan der være gode grunde til at have flere planter, f.eks. kan man bedre bevare en vis genetisk variation og sikre sig mod sygdomme og misvækst.

Hvis man dyrker en særlig værdifuld eller sjælden sort, bør man overveje at dyrke i insektnet-bur, eller kun dyrken en enkelt sort hvert år. Kun på denne måde kan man være helt sikker på at undgå krydsbestøvning, selvom sandsynligheden herfor er ganske lille.

Høst af frø

Tomatfrø ligger inden i tomaten, omgivet af en lille gelekappe, der beskytter det enkelte frø. Kappen forhindrer, at frøet kan spire, selvom det er fuldt udvokset og vådt.

Høst af små mængder frø

Hvis man kun skal høste en ganske lille mængde frø, f.eks. hvis man under en rejse finder en interessant tomat på det lokale marked, kan man blot skære tomaten over, skrabe frøene ud, og lægge dem til tørre på en tallerken eller et stykke papir.

Man kan evt. fjerne gelekappen omkring frøet ved at gnuppe frøene mod en si under koldt eller lunkent rindende vand, men det er temmelig svært at få hinden af.

Selvom gelekappen bliver på frøet, vil det kunne spire, når først den er tørret helt ind, men frøene er sværere at håndtere og tilbøjelige til at klistre sammen.

Høst af større mængder frø

Hvis man ønsker blot lidt større mængder frø, kan man lige så godt lære at gøre det på den rigtige måde. Det tager ganske vidst lidt længere tid, men det er nemt, og det giver bedre frø.

Start med at skære tomaterne over ved ækvator. Skrab frøene med saft og alt det bløde indhold ned i en lille steril beholder, f.eks. et glas, der meget passende kan være tydeligt mærket med sortens navn. Brug f.eks. skaftet af en teske til at skrabe med. Hvis man ikke interesserer sig så meget for, om alle frø kommer med, kan man blot klemme frøene ud, som når man presser saft af en citron.

De tomme tomater kan f.eks. anvendes i gryderetter.

Når indholdet af alle tomater er skrabet ud i beholderen, kan der med fordel tilsættes lidt lunkent vand. Derefter stilles beholderen ved stuetemperatur. Den må ikke stå i direkte sollys.

Der starter af sig selv en gæring, der kan udsende noget påtrængende og mindre delikate dufte. Udseendet er heller ikke det smukkeste. Der kommer efterhånden et godt lag mug på overfladen som tegn på, at frøene er ved at være klar til rensning.

Formålet med denne gæring er dobbelt. For det første nedbrydes den klistrede, seje gelekappe rundt om frøene. For det andet medfører gæringen, at der dannes stoffer, som forhindrer at bakteriesygdomme overføres til frøene. Gæringen er en efterligning af den naturlige forrådnelse, der foregår, når en overmoden tomat falder af planten og rådner på jorden.

Lad ikke frøene gære for længe. Kontroller gæringen hver dag. Det tager normalt 2-4 dage, før gelekapperne er nedbrudt, afhængig af temperatur mv. Hvis man venter for længe, vil frøene begynde at spire.

Når tiden er inde, skrabes det øverste mugne lag væk, vand tilsættes, og der røres rundt. Lad frøene synke til bunds, og hæld forsigtigt vand, pulp og urenheder bort. Tilsæt vand, rør rundt og hæld fra nogle gange.

De resterende urenheder kan nemt fjernes ved at gnuppe frøene mod en si under rindende vand.

Ryst det overskydende vand ud af sien, og vend frøene ud på f.eks. en tallerken, en bageplade eller et stykke bagepapir. Brug ikke køkkenrulle eller andet blødt papir, for her vil frøene klæbe sig fast, når de tørrer. Igen er det god skik at skrive tydeligt sortsnavn på tallerken eller papir, så man ikke risikerer at forveksle forskellige sorter.

Høst af store mængder frø

Hvis man skal bruge meget store mængder frø, kan man istedet for at skære tomaterne over og skrabe frøene ud, finddele hele tomater i blender eller food-processor. Her tilsættes vand inden blendning.

Derefter følges samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor.

Tørring og lagring

Bred frøene godt ud. Hvis det er muligt, er det bedst, hvis ingen frø rører ved hinanden. De kommer nemt til at hænge sammen, og tørrer langsommere, hvis de ligger i en klump. Sørg som minimum for, at frøene ligger i et tyndt lag.

Frøene stilles til tørre på et lunt, tørt sted. F.eks. ovenpå en reol. Der må ikke være direkte sollys. Hvis frøene er for våde og tørrer for langsomt, f.eks. hvis de ligger i en klump, kan man risikere, at de begynder at spire.

Når frøene er helt tørre, fyldes de på papirsposer eller endnu bedre i lufttætte beholdere. Tomatfrø holder normalt mindst 4-6 år, og ved god opbevaring op til 10 år. Hvis helt tørre frø fryses ned, kan en endnu længere holdbarhed opnås.

Læs mere om tomater her.

Tidligere navn
Tomat: Lycopersicon esculentum Mill.
Cherry tomat: Lycopersicon esculentum Mill. var. cerasiforme
Ribstomat: Lycopersicon pimpinellifolium Mill.

Nuværende navn
Tomat: Solanum lycopersicum L.
Cherry tomat: Solanum lycopersicum L. var. cerasiforme
Ribstomat: Solanum pimpinellifolium L.

Familie: Solanaceæ, natskyggefamilien
Svensk: tomat, norsk: tomat, engelsk: tomato, tysk: tomate, fransk: tomate, italiensk: pomodoro.

Læs eventuelt også:

Tomater

Litteratur om emnet:

[1] Back Garden Seed Saving
[2] Frøavl til husbehov
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[6] Frøavl af køkkenurter
[27] Seed Saving Guideline No. 12 - Tomatoes
[31] Seed Sowing and Saving
[38] Tomato Plant Culture
[58] Horticultura Danica, Hvorledis en zirlig oc nyttig Urte-Have i Dannemarck kand anrettis

Cherrytomat Mirabell
Cherrytomat, Mirabell.

Tomat blomst
Tomat blomst. Støvfanget på denne blomst stikker udenfor støvbladene.

Tomat blomst
Tomat blomst. Her er støvfanget indenfor støvbladene.

Tomatfrø udtages
Frø og saft skrabes ud af tomaten.

Tomatfrø sættes til gæring
Tilsæt lidt vand og lad det stå nogle dage.

Gærede tomatfrø.
Efter gæring 2-4 dage kommer et muggent lag.

Tomatfrø skylles
Skyl og hæld fra.

Tomatfrø skylles
Gentag skylning. De rene frø synker til bunden.

Tomatfrø renses
Frøene renses under koldt vand i en si.

Tomatfrø tørres
Frøene skal tørre et par uger.

'
 

© Copyright -2014, Gourmethaven. Senest revideret: 21. Februar 2014.

2 online
free counters