Fr�avl af tomat

Tomatens historie

Tomat er sammen med et andet medlem af natskyggefamilien, kartoflen, blandt de mest dyrkede gr�nsager i verden. Den stammer fra det tropiske Sydamerika, Peru og Gal�pagos �erne. Senere blev den en almindelig afgr�de i Mexico, og i 1500 tallet blev den indf�rt i Europa.

I Europa blev den i starten brugt som prydplante. Man mente dengang, at den, som en r�kke natskyggeplanter, havde giftige frugter. Det var italienerne og spaniolerne, f�rst fulgte indianernes eksempel med at spise de velsmagende og aldeles ugiftige frugter, og efterh�nden gjorde tomaten i 1700 tallet t�vende sit indtog i k�kkenerne verden over.

I det danske klima kan en del sorter klare sig p� friland, men her er det som i de andre nordeurop�iske lande mest under glas, den bliver dyrket.

Tomat har med sikkerhed v�ret dyrket i Danmark i 1600 tallet, idet den er n�vnt i Dronning Sofies kammerregnskaber 1618-19. Tomat er opf�rt i "Danmarks �ldste havebog" [58] under det poetiske navn Poma amoris, k�rligheds�ble. Det tidligere videnskabelige navn p� den almindelige tomat, Lycopersicon esculentum, betyder spiselig ulvefersken.

Tomat har skiftet videnskabeligt navn

Tidligere var det god latin i Danmark at ben�vne tomat Lycopersicun esculentum Mill. Sl�gten Lycopersicon blev "opfundet" af botanikeren Philip Miller, der �nskede at adskille tomater fra resten af Solanum-sl�gten, blandet p� grund af forskelle i st�vknappen. Imidlertid er man nu vendt tilbage til den oprindelige gruppering, og siden Naturerhvervstyrelsen i starten af februar 2014 i en bekendtg�relse skrev, at tomat nu hedder Solanum esculentum L., har det v�ret det officielle danske navn.

Dyrkning til fr�avl

Tomat, der skal dyrkes til fr�avl, dyrkes pr�cist som n�r der dyrkes til spisning. Dog skal der i nogle tilf�lde tages forholdsregler for at sikre sig mod krydsbest�vning.

Visse tomattyper, der har meget lang udviklingstid, b�r forkultiveres inde god tid, og plantes ud i drivhus, n�r temperaturen er tilstr�kkelig h�j, s� man kan n� at f� modne frugter, inden efter�ret bliver for koldt.

Tomater, der normalt dyrkes udend�rs, kan ogs� dyrkes udend�rs til fr�. Hvis man vil v�re helt sikker p� et godt resultat, f.eks. hvis det er en kold sommer, kan man overveje at dyrke disse sorter i drivhus for fr�avl.

For de mange tomatsorters vedkommende, beh�ves er kun en enkelt tomat for at levere tilstr�kkeligt med fr� til de n�ste par �r. Man kan blot udv�lge de tomater p� en plante, der skal tages fr� af. Resten kan spises efter behag.

Planter, der anvendes til fr�avl b�r have en v�kst, der er normal for den p�g�ldende sort, og kun frugter, der er fejlfri og uden sygdomme, b�r anvendes.

Lad tomaterne sidde p� planten, til de er helt modne.

Best�vning

Tomat er selvbest�vende og selvfertil. En tomatblomst har b�de st�vdragere og st�vfang. St�vdragerne, eller st�vbladene danner et kegleformet hylster omkring st�vfanget. Best�vningen foreg�r normalt, inden st�vbladene �bner sig. Normalt vil vind gennem �bne vinduer og d�re v�re tilstr�kkeligt, til at pollen ryster l�s og drysser p� st�vfanget, men man kan fremme best�vningen ved at ryste planterne let hver morgen. N�r f�rst best�vningen er sket, vil st�vfanget ikke v�re modtagelig for anden pollen.

Alle tomatsorter kan krydsbest�ve med andre tomatsorter, men de fleste nyere tomatsorter vil s�dvanligvis selvbest�ve, og det er normalt ikke n�dvendigt at tr�ffe s�rlige foranstaltninger. Dog er der nogle undtagelser herfra:

ribstomat, Lycopersicon pimpinellifolium
tomatsorter med blade, der ligner kartoffelblade
b�ftomater med dobbeltblomster

Hos en del af disse tomater forekommer det ofte, at st�vfanget er s� langt, at det stikker udenfor st�vbladene, inden keglen �bner sig. Derfor vil st�vfanget kunne modtage pollen fra andre tomater, hvis der er insekter tilstede til at overf�re pollen.

Derfor b�r man med disse sorter sikre sig mod krydsbest�vning. Det kan f.eks. g�res ved at lade tomatplanterne gro i adskilte bure af insektnet. Blomsterne i s�dan et bur vil selvbest�ve uden problemer, s� det vil ikke v�re n�dvendigt at indf�re insekter i buret.

Som regel vil det v�re tilstr�kkeligt kun at dyrke en af disse sorter hvert �r, men man kan godt dyrke den sammen med andre sorter med almindelige blomster.

Det er principielt tilstr�kkeligt at have en enkelt tomatplante for at kunne videref�re en sort. Dog kan der v�re gode grunde til at have flere planter, f.eks. kan man bedre bevare en vis genetisk variation og sikre sig mod sygdomme og misv�kst.

Hvis man dyrker en s�rlig v�rdifuld eller sj�lden sort, b�r man overveje at dyrke i insektnet-bur, eller kun dyrken en enkelt sort hvert �r. Kun p� denne m�de kan man v�re helt sikker p� at undg� krydsbest�vning, selvom sandsynligheden herfor er ganske lille.

H�st af fr�

Tomatfr� ligger inden i tomaten, omgivet af en lille gelekappe, der beskytter det enkelte fr�. Kappen forhindrer, at fr�et kan spire, selvom det er fuldt udvokset og v�dt.

H�st af sm� m�ngder fr�

Hvis man kun skal h�ste en ganske lille m�ngde fr�, f.eks. hvis man under en rejse finder en interessant tomat p� det lokale marked, kan man blot sk�re tomaten over, skrabe fr�ene ud, og l�gge dem til t�rre p� en tallerken eller et stykke papir.

Man kan evt. fjerne gelekappen omkring fr�et ved at gnuppe fr�ene mod en si under koldt eller lunkent rindende vand, men det er temmelig sv�rt at f� hinden af.

Selvom gelekappen bliver p� fr�et, vil det kunne spire, n�r f�rst den er t�rret helt ind, men fr�ene er sv�rere at h�ndtere og tilb�jelige til at klistre sammen.

H�st af st�rre m�ngder fr�

Hvis man �nsker blot lidt st�rre m�ngder fr�, kan man lige s� godt l�re at g�re det p� den rigtige m�de. Det tager ganske vidst lidt l�ngere tid, men det er nemt, og det giver bedre fr�.

Start med at sk�re tomaterne over ved �kvator. Skrab fr�ene med saft og alt det bl�de indhold ned i en lille steril beholder, f.eks. et glas, der meget passende kan v�re tydeligt m�rket med sortens navn. Brug f.eks. skaftet af en teske til at skrabe med. Hvis man ikke interesserer sig s� meget for, om alle fr� kommer med, kan man blot klemme fr�ene ud, som n�r man presser saft af en citron.

De tomme tomater kan f.eks. anvendes i gryderetter.

N�r indholdet af alle tomater er skrabet ud i beholderen, kan der med fordel tils�ttes lidt lunkent vand. Derefter stilles beholderen ved stuetemperatur. Den m� ikke st� i direkte sollys.

Der starter af sig selv en g�ring, der kan udsende noget p�tr�ngende og mindre delikate dufte. Udseendet er heller ikke det smukkeste. Der kommer efterh�nden et godt lag mug p� overfladen som tegn p�, at fr�ene er ved at v�re klar til rensning.

Form�let med denne g�ring er dobbelt. For det f�rste nedbrydes den klistrede, seje gelekappe rundt om fr�ene. For det andet medf�rer g�ringen, at der dannes stoffer, som forhindrer at bakteriesygdomme overf�res til fr�ene. G�ringen er en efterligning af den naturlige forr�dnelse, der foreg�r, n�r en overmoden tomat falder af planten og r�dner p� jorden.

Lad ikke fr�ene g�re for l�nge. Kontroller g�ringen hver dag. Det tager normalt 2-4 dage, f�r gelekapperne er nedbrudt, afh�ngig af temperatur mv. Hvis man venter for l�nge, vil fr�ene begynde at spire.

N�r tiden er inde, skrabes det �verste mugne lag v�k, vand tils�ttes, og der r�res rundt. Lad fr�ene synke til bunds, og h�ld forsigtigt vand, pulp og urenheder bort. Tils�t vand, r�r rundt og h�ld fra nogle gange.

De resterende urenheder kan nemt fjernes ved at gnuppe fr�ene mod en si under rindende vand.

Ryst det overskydende vand ud af sien, og vend fr�ene ud p� f.eks. en tallerken, en bageplade eller et stykke bagepapir. Brug ikke k�kkenrulle eller andet bl�dt papir, for her vil fr�ene kl�be sig fast, n�r de t�rrer. Igen er det god skik at skrive tydeligt sortsnavn p� tallerken eller papir, s� man ikke risikerer at forveksle forskellige sorter.

H�st af store m�ngder fr�

Hvis man skal bruge meget store m�ngder fr�, kan man istedet for at sk�re tomaterne over og skrabe fr�ene ud, finddele hele tomater i blender eller food-processor. Her tils�ttes vand inden blendning.

Derefter f�lges samme fremgangsm�de som beskrevet ovenfor.

T�rring og lagring

Bred fr�ene godt ud. Hvis det er muligt, er det bedst, hvis ingen fr� r�rer ved hinanden. De kommer nemt til at h�nge sammen, og t�rrer langsommere, hvis de ligger i en klump. S�rg som minimum for, at fr�ene ligger i et tyndt lag.

Fr�ene stilles til t�rre p� et lunt, t�rt sted. F.eks. ovenp� en reol. Der m� ikke v�re direkte sollys. Hvis fr�ene er for v�de og t�rrer for langsomt, f.eks. hvis de ligger i en klump, kan man risikere, at de begynder at spire.

N�r fr�ene er helt t�rre, fyldes de p� papirsposer eller endnu bedre i luftt�tte beholdere. Tomatfr� holder normalt mindst 4-6 �r, og ved god opbevaring op til 10 �r. Hvis helt t�rre fr� fryses ned, kan en endnu l�ngere holdbarhed opn�s.

L�s mere om tomater her.

Tidligere navn
Tomat: Lycopersicon esculentum Mill.
Cherry tomat: Lycopersicon esculentum Mill. var. cerasiforme
Ribstomat: Lycopersicon pimpinellifolium Mill.

Nuv�rende navn
Tomat: Solanum lycopersicum L.
Cherry tomat: Solanum lycopersicum L. var. cerasiforme
Ribstomat: Solanum pimpinellifolium L.

Familie: Solanace�, natskyggefamilien
Svensk: tomat, norsk: tomat, engelsk: tomato, tysk: tomate, fransk: tomate, italiensk: pomodoro.