Frøavl af rodpersille

Rodpersille, Petroselinum crispum var. tuberosum, har været kendt i Danmark i mange år. Harpestreng har nævnt den omkring år 1300 som lægeurt, men det er langt senere, at den er kommet til at spille nogen rolle i køkkenhaven, selvom også Henrick Smid [66] nævner den i 1546.

Der kendes ingen vild udgave af rodpersille, og oprindelsen er usikker. Omkring 320 år før vor tidsregning beskrev grækeren Theophratus rodpersille.

Pudsigt nok ses rodpersille oftest omtalt som persillerod, men ifølge "Anbefalede Plantenavne"[41] er det korrekte navn rodpersille.

Rodpersille tilhører skærmplantefamilien, Apiaceae (tidligere Umbelliferae), og er nært beslægtet med persille, Petroselinum crispum, der nok kendes bedst i daglig tale som kruspersille.

Dyrkning til frøavl

Rodpersille er en toårig rodfrugt, og kan dyrkes til frø på to forskellige måder. Enten med rødder, der overvintrer på voksestedet, eller med rødder, der tages op og overvintrer i kule.

Hvis man vælger at tage rødderne op og opbevare dem vinteren over i kule, dyrkes rødderne første år på samme måde som til spisning. Når rødderne tages op, kan de ved samme lejlighed sorteres, så de dårligste rødder spises, og de bedste udvælges til frøavl.

Rødderne fra kulen plantes i det tidlige forår, og de skal vandes godt for at være sikker på, at jorden er tæt omkring rødderne.

Hvis man vælger at lade rødderne overvintre på voksestedet, kan såningen udskydes til juni måned, f.eks. efter de allertidligste afgrøder. Rødderne er udmærket hårdføre, og klarer vinterkunden fint. Ved denne metode kan man ikke foretage en udvælgelse ud fra røddernes størrelse og facon, men man bør fjerne rødder med anderledes top.

Rødder, der går i stok første år skal altid fjernes.

Bestøvning og isolation

Rodpersille kan krydsbestøve med andre rodpersille sorter og med persille. Anbefalet isolationsafstand er 5-600 meter.

Rodpersille har tvekønnede blomster, men som det er almindeligt i skærmplantefamilien, er den afhængig af insekter til bestøvning, fordi pollen frigives for sent til at bestøve støvfanget i samme blomst. Der er ingen sikre oplysninger om, hvor mange rødder, man bør have i blomst for at bevare sortens egenskaber, men det vil være nærliggende at antage, at minimum 16 rødder som for gulerod og pastinak, der også tilhører skærmplantefamilien, vil være tilfredsstillende.

Hvis man selv eller andre i nærheden avler frø af en anden rodpersillesort eller persille, må man dyrke i bure af insektnet. Husk da at håndbestøve eller indsætte insekter i buret til bestøvning. Husk også, at persille, der står fra året før, vil gå i blomst, og dermed forurene rodpersillen, hvis insekterne besøger begge.

Høst og lagring af frø

Frøene er modne, når skærmene begynder at blive gyldne og visne. Man kan eventuelt klippe skærmene af, efterhånden som de modnes.

Frøene er ret små, og sidder godt fast på skærmene, så der er en del arbelde med at tærske frøene.

Frøene opbevares tørt og køligt i papirsposer eller lufttætte beholdere.

Frøene bevarer god spireevne 2-3 år, hvorefter man må dyrke til frøavl igen.

Læs eventuelt også:

Høst og opbevaring af frø
Udvælgelse og isolation

Litteratur om emnet:

[1] Back Garden Seed Saving
[5] Seed to Seed
[6] Frøavl af køkkenurter
[41] Anbefalede plantenavne
[68] Avl af havefrø