Frøavl af salat

Historie

Set med danske øjne er salat et vidt begreb. Her beskrives kun havesalat, Lactuca sativa L., selvom f.eks. cikorie, endivie og rucola ofte omtales som salat i daglig tale. Havesalat omfatter mange forskellige sorter med store forskelle i farve, facon og smag. Alene i de dansk repræsenterede frøfirmaers udbud finder man mange forskellige sorter, men der findes tusindvis af forskellige salatsorter. De fleste er desværre ikke i handelen i Danmark.

Havesalat kan opdeles i fire hovedtyper:

Hovedsalat, der blandt andet omfatter almindelig hovedsalat som f.eks. Hjerter Es, men også Iceberg typer og Batavia salat. Hovedsalaterne danner alle mere eller mindre faste hoveder.

Romersk salat, der også kendes under navnene Cos salat, hjertesalat og bindsalat. De fleste romerske salater danner et aflangt halvfast hoved med brede sprøde midterribber på bladene.

Pluksalat, der lidt nedsættende kaldes hønsesalat omfatter f.eks. Salad Bowl typerne og egeblads salat. De kan skæres ned til 2-3 cm over roden flere gange, og skyder igen med friske blade.

Endelig er der aspargessalat, der også kaldes celtuce eller kinesisk salat. Aspargessalat dyrkes i modsætning til de andre salater ikke for sine blade men for stængelen, der kan spises rå eller blancheret.

Den dyrkede salat er nævnt første gang i dansk litteratur omkring år 1300 [8], og var tidligere omtalt som lactuke. Et salatfrø er fundet i en arkæologisk udgravning i Kolding og påviser, at salat fandtes der i 1400 tallet. Salat har som mange andre planter været brugt som lægemiddel, og tillagdes virkninger som at give mødre mælk, være smertestillende og søvndyssende, og at kunne fordrive ukyskhed.

Dyrkning til frøavl

De fleste salatsorter er etårige planter, hvor planten efter nogen tid går i stok, og frøene dannes. Salat til frøavl dyrkes som salat til spisning.

Salat kan sås, straks jorden er klar, blot jordtemperaturen er over 4 °C. Men salat spirer bedst ved 14-18 °C. Derfor kan man med fordel starte med at så i bakker i vindueskarmen, drivhus eller mistbænk. Udplantning sker, når faren for frost er ovre. Vær dog opmærksom på, at salat spirer dårligt eller slet ikke, hvis temperaturen kommer over 20-22 °C.

For de fleste salatsorters vedkommende er det vigtigt at starte tidligt om foråret, hvis der skal nå at dannes modne frø, inden efteråret bliver for koldt og fugtigt.

Hvis det bliver en kold og fugtig eftersommer, kan der meget nemt komme råd eller skimmel i salatfrøene, inden de er modne. Hvis der er tilløb til det, kan man bygge et lille tag af lægter og plastik over salatplanterne. På den måde får planterne fuldt lys, men regn og nattedug rammer ikke planterne. En alternativ metode er at flytte nogle planter ind i drivhuset som afløser for agurkerne.

Der findes enkelte toårige (vinterhårdføre) salatsorter, som kan sås om efteråret. De kaldes vintersalat. Let tildækket – f.eks. med fleece, kan de spæde planter overvintre, når vinteren ikke bliver alt for hård. Når foråret kommer, begynder planterne at gro igen, og frøene dannes i løbet af sommeren.

Der kan ikke høstes normalt af de planter, der skal bruges til frøavl. Dog kan man plukke nogle få af de yderste blade på hver plante, uden at det har betydning for frøproduktionen. Under væksten foretages en udvælgelse af de bedste og sundeste planter. Man vælger de planter, der er mest karakteristisk for sorten. Tre gode tidspunkter til udvælgelse er når der er 4-6 blade (udover kimbladene), når hovedet dannes, og når salaten går i stok. Planter, der går væsentlig hurtigere i stok end andre planter, må fjernes. Salat der går hurtigt i stok er ikke attraktiv til spisning, da bladene bliver bitre når planten går i stok. Gennem denne udvælgelse sikres at sortens karakteristika bevares gennem generationer.

Det er nemt at få salat til at gå i stok og danne frø. Man skal bare vente, så går resten af sig selv. Dog kan stokken have svært ved at skyde op gennem hovedet for de salatsorter, der danner et meget fast hoved. Her kan man hjælpe til ved at snitte et kryds øverst i hovedet, når det er færdigudviklet. Pluksalat og sorter med løse hoveder behøver ingen hjælp. Salatplanter i blomst bliver nemt 1½ meter høje, og har ofte brug for støtte.

Bestøvning

Salatens blomsterpragt består af en mængde små blomsterhoveder med 15 – 20 blomster i hver. Hver enkelt blomst i blomsterhovedet danner et frø. Alle blomster i et blomsterhoved åbner sig på samme tid. Blomsterne er selvbestøvende, og er kun åbne i kort tid. Derefter lukker blomsterne igen, for aldrig mere at åbnes igen. Åbningen foregår ofte om morgenen. Den tid, som blomsterne er åbne er forskellig fra sort til sort, men der er ofte kun tale om under en halv time. Prøv en lun morgen at tage en stol med ud til salatbedet. Sæt dig ned og se, hvor hurtigt det går.

Den korte åbningstid er stærkt medvirkende til, at salat normalt er selvbestøvende, men insektbesøg kan medføre krydsbestøvning med andre sorter. Der er også en lille risiko for krydsbestøvning med den vildt forekommende tornet salat, Lactuca serriola. Krydsbestøvning forekommer dog sjældent, og det anses normalt for tilstrækkeligt at adskille planter af forskellige sorter med nogle få meter [1,3,16]. Dog anbefaler [68] en isolationsafstand på 25-50 meter.

Vil man være helt sikker på at undgå krydsbestøvning, kan salatplanterne pakkes ind i fleece umiddelbar før blomstring. Dette kan f.eks. være relevant, hvis man dyrker en særlig sjælden og værdifuld sort, eller hvis man dyrker flere sorter tæt ved hinanden.

Det anbefales at dyrke mindst 10 planter for at bevare en sort gennem generationer, så man kan frasortere svage og atypiske planter, men man kan godt nøjes med en eller to planter, da salat ikke degenererer på grund af indavl [16].

Høst og lagring af frø

En enkelt salatplante giver rigeligt med frø til at man kan forsyne sig selv og sine venner med frø et par år. Når frøene modner i de små blomsterhoveder, dannes der en faldskærm på hvert frø – som vi f.eks. kender det fra tidselblomster.

Modningen af frøene foregår gradvist over en periode på 2-3 uger. Frøene kan nemt blive rystet af i blæsevejr, ligesom fugle under tiden finder behag i at spise dem. Derfor kan man hver eller hver anden dag ryste de modne frø over i en pose eller en spand. Har man nok frø, kan man også blot høste hele planten, når ca. halvdelen af frøene er modne og hænge den til tørre et luftigt tørt sted med toppen nedad. Pas på – salatfrø er lette, og blæser nemt væk. Vær omhyggelig med afmærkning af poser eller beholdere, hvis der avles frø af mere end en sort.

Når frøstandene er helt tørre kan frøene nemt rystes af, og faldskærmene adskilles fra frøene ved at sigte frøene i en sigte med en maskestørrelse lidt større end frøene. Vil man yderligere fjerne ikke færdigudviklede frø og små plantedele, kan det gøres med en sigte, der har en maskestørrelse lidt mindre end frøene.

Salatfrø er 2-3 mm lange og hvide, brune eller næsten sorte afhængig af sort.

Frøene kan opbevares op til 7 år et mørkt, køligt og tørt sted. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt frøene er helt tørre, kan man bruge blågel til at tørre frøene med. Helt tørre frø kan gemmes i lufttætte beholdere, og de kan lagres mange år i fryser.

Salat, Havesalat
Videnskabeligt navn: Lactuca sativa L.
Familie: Asteraceae, kurveblomstfamilien
Hovedsalat: Lactuca sativa L. var. capitata.
Romersalat: Lactuca sativa L. var. longifolia.
Pluksalat: Lactuca sativa L. var. crispa.
Aspargessalat: Lactuca sativa L. var. augustana.
Svensk: sallat, trädgårdssallat
Norsk: salat, hagesalat
Engelsk: lettuce, garden lettuce
Fransk: laitue cultivée, salade
Tysk: salat, garten-lattich.

Læs eventuelt også:

Høst og opbevaring af frø
Salatskålen

Litteratur om emnet:

[1] Back Garden Seed Saving
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[8] Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark
[9] Dyrkning af Køkkenurter
[16] Seed Saving Guideline No. 5 - Lettuce
[31] Seed Sowing and Saving
[68] Avl af havefrø

Salat i blomst
Salat Lollo Rossa går snart i blomst.

Salat blomsterknopper
Salat blomsterknopper.

Salat der er gået i stok
En salatplante har hundredvis af blomsterknopper.

Salat blomster
Salat blomster. Til venstre en udsprunget blomst. Blomsten til højre er lukket, og åbnes ikke igen før frøene er modne.

Salat frø
Salat frøstande. Frøene i blomsten til venstre er nu modne. Hvert frø har en lille skærm.

 

© Copyright 2004-2007, Gourmethaven. Oprettet: 28. August 2004. Senest revideret: 8. November 2007.

8 online
free counters