Frøavl af spinat

Spinat, Spinacia oleracea L., nævnes af blandt andet Henrick Smid [66] i 1500 tallet, men har næppe været særligt udbredt i Danmark på det tidspunkt.

Spinat, der ikke kendes i nogen vild form, stammer fra Persien. Spinat er nævnt i kinesiske skrifter i det syvende århundrede, og har været kendt i Europa siden midten af 1300 tallet.

Spinat tilhører amarant-familien, Amaranthaceae. Tidligere har den ligesom blandt andet sukkerroe, bladbede og rødbede været kategoriseret i salturtfamilien, Chenopodiaceae familien, men efter gen-analyser er salturtfamiliens medlemmer blevet flyttet til amarant-familien.

Dyrkning til frøavl

Spinat til frøavl dyrkes på samme måde som til spisning. Det er daglængden, der styrer frøsætningen for spinat. Når forårsjævndøgn er passeret, går de fleste spinatsorter villigt i stok, og producerer store mængder frø. Nogle sorter kræver, at dagen tiltager med endnu 2-3 timer, da de ikke så nemt går i stok. Denne egenskab kan være attraktiv, hvis man gerne vil dyrke spinat til spisning om sommeren. Før forårsjævndøgn kan spinat i nogle tilfælde alligevel sætte frø, hvis planterne stresses af skiftevis koldt og varmt vejr.

Bestøvning og isolation

Spinat beskrives sædvanligvis som et eksempel på en tvebo, da nogle planter kun har hanblomster, og andre kun har hunblomster. Imidlertid kan spinat også være tvekønnet eller hermafrodit, idet nogle planter har begge køn repræsenteret i blomsterne. Der findes en del referencer på dette i litteraturen, men det er endnu ikke iagttaget i gourmethaven.

Spinat krydsbestøver ikke med andre medlemmer af Amaranthaceae familien, men med andre spinatsorter. Alligevel kan det være svært at sikre sortsrenhed hos spinat.

Spinat vindbestøves, og er primært fremmedbestøvet. Pollen fra spinatblomster er utroligt små og lette partikler, der kan transporteres langt med vinden.

Normalt vil en isolationsafstand på 1 km. være tilstrækkeligt.

Hvis det ikke er muligt at isolere med tilstrækkelig stor afstand, må spinatplanterne isoleres ved at pakke dem ind f.eks. med papirsposer eller andet materiale, der ikke tillader de små pollenpartikler at passere. Anvend aldrig plastic, da planterne så kan rådne eller få for meget varme. Der bør være mindst to han-planter og 4 hunplanter i hver afskærmning.

Høst og lagring af frø

Normalt kan man lade frøene tørre på planterne, og høste ved at tage fat om stænglen nedenfor frøene og lade den lukkede hånd glide op ad stænglen. Når man når toppen af planten, har man en pæn håndfuld frø. Hvis det er for hårdt for fingrene, kan man bære handsker under arbejdet.

Hvis det er et fugtigt efterår, eller man er bange for at miste for mange frø på grund af vind eller fugles interesse, kan man høste planterne med rod, når frøene er fuldt udviklede, men ikke tørre. Planterne hænges et tørt, luftigt sted uden direkte sol, og frøene gnides af på et senere tidspunkt.

Man bør have mindst 20 planter til frøavl, gerne flere. Én enkelt plante giver spinatfrø til flere meter række. Spinatfrø holder spireevnen omkring 3-5 år

Læs eventuelt også:

Udvælgelse og isolation
Høst og opbevaring af frø

Litteratur om emnet:

[1] Back Garden Seed Saving
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[6] Frøavl af køkkenurter
[31] Seed Sowing and Saving
[66] En skøn lystig ny Urtegaardt