Hvorfor avle frø selv?
Går vi tilbage i tiden var der ikke megen tvivl om, hvorfor man skulle høste frø. Det var ganske enkelt: for at have frø at så næste år, så man også kunne få en afgrøde næste år. Der var ganske vist mange frøfirmaer, som førte et bredt udvalg af sorter, men for mange var det så kostbart at købe frø, at det kunne man ikke tillade sig hvert år. Det er da også sådan, at de fleste gamle gavebøger som noget helt naturligt havde afsnit om, hvordan man avler frø af de mest almindelige grøntsager. Dengang var det at avle frø en del af det at avle grøntsager.
Nu er det meget anderledes. Der findes et væld af flotte havebøger, som omhandler både almindelige og mere eksotiske afgrøder. I mange af disse bøger er der udmærkede dyrkningsvejledninger, men stort set ingen giver anvisninger på, hvordan man avler frø. Hvis emnet endelig er behandlet, er det så summarisk, at det knapt giver mening.
Den generelle holdning er, at frø er noget, man køber. Skulle man selv finde på at avle frø, så er kvaliteten dårlig, og man må ikke forvente at få en ordentlig afgrøde ud af det. Men dette behøver ikke at være sandt. At avle frø er et håndværk, der nemt kan læres. Man skal blot lære lidt om, hvordan forskellige planter formerer sig, og man skal lære nogle basale teknikker. Så kan man avle frø, der i kvalitet er fuldt på højde med eller bedre end dem, man køber i butikkerne.
Der kan være mange grunde til at ønske selv at avle frø. Nogle gør det for at bevare gamle og sjældne sorter, der ikke længere er i handelen. Nogle gør det ud fra et ønske om at være selvforsynende. Andre gør det for at få adgang til sorter, der ellers ikke er tilgængelige her i landet. Andre igen gør det for at spare penge, for selvom de fleste frøposer er ret billige, så kan der være mange penge at spare, når man tæller det sammen. Og endelig er der mange, der avler frø blot fordi de synes, det er sjovt.
Arvesorter uddør
Med rødder i den tid, hvor det at avle frø var en naturlig del af cyklus, opstod mange sorter, der gik i arv fra generation til generation. Ofte var der tale om sorter, der var kommet til egnen fra et andet sted, og som gennem mange år langsomt blev tilpasset klima og jordbund netop her. Dette skete, fordi man hele tiden udvalgte de bedst voksende og mest sygdomsfri planter til avl. Der var også sorter, der bevidst eller ubevidst var krydset fra andre sorter. Desværre er mange af disse arvesorter gået tabt, fordi viden om, hvordan man avler frø, er smuldret bort. Det er jo meget lettere at købe et brev frø i havecentret eller supermarkedet. I dag er tendensen til "køb og smid væk" langt større end for blot en eller to generationer siden. Derfor sker det desværre ofte, at gamle arvesorter dør, når ældre haveejere ikke længere kan passe deres haver.Men måske kan vi endnu nå at redde nogle af disse gamle arvesorter. Kender du en ældre haveejer, der gennem mange år selv har avlet frø, så spørg om du kan få en portion frø, og få historien om frøene med. Det er ofte interessant at høre, hvor frøene stammer fra - oldefar Sven's porrer eller bedstemors ærter, og ofte har disse sorter kvaliteter, man ikke finder hos moderne sorter. Ved at videreføre en gammel arvesort, kan du være med til at bevare et lille stykke havekultur for eftertiden.
Mangfoldigheden er i fare
Når man ser på udbudet af frø i dag, er det påfaldende, at de fleste sorter er importerede. Derfor er de ikke som arvesorterne tilpasset klimaet i Danmark ved udvælgelse gennem mange år, og de er langt mindre tilpasset klima og jordbund i de forskellige egne af landet. Det er også bekymrende, at udvalget er så begrænset. En optælling i de store danske frøfirmaers kataloger viser, at der blot er 6 slags rødbeder og 6 slags porrer for nu at tage et eksempel. Set i sammenhæng med hvor mange forskellige sorter, der kunne fås for 100 år siden, og hvor mange sorter der findes, er det et fattigt udbud. Heldigvis findes der efterhånden en række mindre frøfirmaer som f.eks. Solsikken, Danspiring og Frøposen. Disse firmaer giver et alternativ til de store firmaers smalle udbud, men der er lang vej igen.
Det største problem er egentlig ikke frøfirmaerne, men det regelsæt de er underlagt. I EU er det kun tilladt at sælge frø af registrerede sorter. Det koster tusindvis af kroner at registrere en sort og andre tusinder at beholde en sort på listen år efter år. Så hvis f.eks. en gartner vil sælge frø fra en lokal arvesort af tomat eller gulerod, skal der sælges så mange frø, at det næppe er realistisk. Det er en af forklaringerne på, at der er så få sorter på markedet, og at mange af de kendte gamle sorter er forsvundet.
Det er tankevækkende, at der findes mere end 50.000 spiselige planter i verden, men at det kun er 15 forskellige afgrøder, der udgør 90% af verdens fødevarer.
Men hvorfor er mangfoldighed så vigtigt? Lad se os et eksempel fra midten af 1800 tallet, der viser hvor galt det kan gå.
Hungersnød i Irland
Det hele begyndte i efteråret 1845, hvor kartoffelmarkerne over hele Irland efter tur blev angrebet skimmel. I løbet af kort tid sås angreb i hele Europa, men for Irland var resultatet katastrofalt. Halvdelen af kartoffelhøsten slog fejl det år. Det følgende år gik det endnu værre, og selvom kartoffelhøsten ikke fejlede i 1847, var udbyttet lavt. Mange sultede, og i tillæg kom sygdomme som kolera og tyfus. Antallet af døde i Irland som følge af kartoffelsygdommen anslås til omkring ¾ million. Dertil kommer, at ca. 1 million udvandrede i årene 1845-1850 - hovedsageligt til USA.
Men hvorfor blev netop Irland ramt så hårdt? En del af forklaringen skal søges i de politiske forhold og problemer med relationerne til England, men en væsentlig årsag finder vi her: På den tid udgjorde kartoflen hoveddelen af kosten for knap 40% af irerne. Dyrkning af kartofler var således af stor betydning for Irland, og man udvalgte primært sorter med stort udbytte. Derfor var næsten hele Irlands kartoffelproduktion baseret på sorten the lumber. Den smagte ikke særlig godt, men var kendt for god vækst og stort udbytte.
Irland var med andre ord meget afhængig af én afgrøde: kartoflen. Ikke nok med det, man var afhængig af én sort: The Lumber. Desværre var the lumber ekstremt modtagelig for den skimmelsvamp Phytophthora infestans, der dukkede op i 1845. Hvis man havde haft flere forskellige kartoffelsorter, ville nogle af dem have været mindre sårbare, og hvis man havde haft en række forskellige afgrøder og ikke kun kartofler, så ville katastrofen have været meget begrænset.
Derfor er mangfoldighed utrolig vigtig! Det drejer ganske enkelt sig om at sprede risikoen, for der vil altid komme plantesygdomme og skadedyr. Men man må sørge for, at når det sker, så er det ingen katastrofe.
Hvad har vi så lært?
Desværre har vi nok ikke lært så meget af hungersnøden i Irland for godt 150 år siden. F.eks. mistede USA i 1970 en sjettedel af årets majshøst til en svampesygdom, fordi 85% af majsplanterne på grund af indavl indeholdt netop dét gen, der gjorde dem modtagelige. Et andet eksempel er, at 2/3 af Kinas rismarker er tilsået med én og samme sort.
I starten af 2003 lød alarmen igen "alverdens bananer vil uddø i løbet af de næste 10 år".
Næsten hele verdens produktion af bananer sker på sorten Cavendish. Det er en steril sort, som ikke producerer frø. Alle eksemplarer er fremkommet ved at formere skud, og de nedstammer alle fra én enkelt plante. Fordi der er tale om vegetativ formering, er alle planter genetisk ens. Det er forresten også forklaringen på, at de bananer, vi køber i butikkerne, alle smager ens.
Cavendish trues af forskellige sygdomme som f.eks. "Panama disease" Fusarium oxysporum, der stort set udryddede dens forgænger, sorten Gros Michel i 1950'erne. Selvom der jævnligt sprøjtes med svampedræbende gifte, har man ikke formået at holde skimmelsvampene nede. Men den mest truende sygdom for tiden er "Black Sigatoka" Mycosphaerella fijiensis, der har spredt sig til bananplantager verden over. Man har for så vidt indset, at den grundlæggende årsag til problemet ligger i, at man har gjort sig afhængig af en enkelt banansort. Det foruroligende er, at man ser gensplejsning som løsning på problemet. Man skal blot splejse de rette sygdomsresistente gener på plads, og så fortsætte som hidtil.
Men man kan ikke sprøjte og gensplejse sig ud af problemet. Det er mangfoldighed der skal til. Ved at dyrke mange forskellige afgrøder, hver med mange forskellige sorter, sikrer man sig mod sygdomme og skadedyr. For udover at de forskellige sorter smager forskelligt og har forskellig farve, form og størrelse, så har de også forskellige egenskaber, når det kommer til modstandsdygtighed overfor sygdomme og skadedyr, og de har forskellig evne til at klare tørke eller fugtigt vejr og varme eller kulde. Derfor er det vigtigt at have mange forskellige sorter, så man ikke risikerer at hele høsten fejler f.eks. på grund af én enkelt plantesygdom. Mangfoldigheden beskytter mod katastrofer. Det gælder både i den private have, på den enkelte mark, i det enkelte land og hele verden over.
Dertil kommer glæden over den ufattelige rigdom, der ligger i se og spise de meget forskellige sorter, der findes af forskellige typer grøntsager. Og muligheden for at finde den sort, man allerbedst kan lide er der: skal det være en, der smager stærkt eller mildt, sødt eller bittert.
Hjælp med at bevare gamle sorter
Er du interesseret i at komme i kontakt med andre, der går op i at avle frø af gamle eller sjældne sorter, så kontakt foreningen frøsamlerne. I foreningen kan du udveksle frø med andre, og eksperimentere med gamle eller sjældne sorter. Har du selv frø af en sjælden sort, som du gerne vil have, at andre får adgang til, kan du også kontakte frøsamlerne - på den måde kan "din" gamle sort blive videreført, når du ikke længere selv har mulighed for det. Den bedste måde at bevare frø på, er at give dem bort.
Læs eventuelt også:
Hvad er frøformering?
Høst og opbevaring af frø
Udvælgelse og isolation
Litteratur om emnet:
[1] Back Garden Seed Saving
[2] Frøavl til husbehov
[3] The Seed Savers Handbook
[4] The Seeds of Kokopelli
[5] Seed to Seed
[9] Dyrkning af Køkkenurter
[13] Køkkenhaven - den grønne arv
[10] Seed Saving Guideline No. 14 - Carrot
[31] Seed Sowing and Saving
[39] Growing Unusual Vegetables