Udvælgelse af gulerødder til frøavl

Når man vil vedligeholde en gulerodssort, er det nødvendigt at udføre et seriøst stykke arbejde med udvælgelse af de rødder, der skal avles videre på. Gør man ikke det, vil sorten langsomt degenerere.

Flere avlere har iagttaget, at nogle gamle åbentbestøvede sorter (dvs. ikke F:1 hybrider) gennem en årrække langsomt forfalder og bliver mere og mere uensartede. Dette skyldes muligvis, at nogle frøfirmaer ikke ser den store interesse i at videreføre de åbentbestøvede sorter, men istedet bruger ressourcerne på at udvikle nye F:1 hybrider, hvor frøene typisk opnår en højere salgspris.

Da der helst skal bruges mindst 50 rødder til frøavl, er det nødvendigt at have ganske mange at vælge imellem. For rimeligt stabile sorter, kan man godt nøjes med et par hundrede rødder, men for mere ustabile sorter med stor variation, er det bedst at have flere at vælge imellem.

Formål med dyrkningen

Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, hvad man ønsker at opnå ved udvælgelse og videre avl. Ønsker man f.eks. at bevare en gammel sort, vil man forbedre en eksisterende sort, eller ønsker man at udvikle en ny sort?

Hvis formålet er at bevare en gammel sort, må man så loyalt som muligt udvælge efter de karakteristika, sorten nu engang har, også selvom man selv sætter større pris på andre egenskaber.

Hvis formålet med videreavlen derimod er at udvikle en ny sort, er man anderledes frit stillet. Da kan man blot udvælge efter lige netop de egenskaber, man selv sætter størst pris på.

Når der er tale om kendte, gamle sorter, han der i mange tilfælde hentes værdifuld viden i gamle bøger og frøkataloger, der ofte har en rimeligt detaljeret beskrivelse af sorternes karakteristika. Vær dog på vagt overfor frøkatalogernes nogle gange lidt svulstige beskrivelser af en bestemt sorts egenskaber. Det er en god ide at hente sine informationer fra flere forskellige kilder, og allerbedst er det, hvis man kan finde en ældre haveejer eller gartner, der selv har dyrket sorten på et tidspunkt.

Én ting, der kan være svært at få overleveret fra bøger og frøkataloger eller fra andre mennesker, er smagen. Smag og behag er som bekendt forskellig, og det er umådelig svært at beskrive smag objektivt. Det går anderledes nemt med at beskrive farve, form og størrelse.

Udvælgelseskriterier

Der er en række kriterier for udvælgelse af rødder. Gå efter at frasortere rødder, som har:

• sygdom eller skader
• revner
• afvigende facon
• afvigende smag
• afvigende farve
• grønne nakker
• forgreninger
• "skæg" dvs. mange fine rødder
• bredt bladhæfte
• bladhæftet i fordybning
• manglende afslutning

Syge rødder skal fjernes, fordi man ikke ønsker at videreføre sygdomme til næste generation, og fordi de ikke er så livskraftige.

Revnede rødder skyldes som regel, at gulerødderne efter en tør periode pludselig får rigeligt med vand. Revnede rødder har større risiko for at blive angrebet af sygdomme. Hvis der er tale om revner, der er opstået tidligt i vækstforløbet, og som senere er helet, kan de accepteres, hvis der ikke er tilstrækkeligt fejlfrie rødder.

Røddernes facon er en vigtig egenskab. Nogle rødder er koniske, andre er cylindriske. Nogle er lange og tynde, andre er korte og buttede. Nogle har spids afslutning på roden, andre er afrundede forneden osv. Det er nødvendigt at bortsortere rødder med forkert facon.

Smagen er nok det sværeste at vurdere. Inden rødderne skal plantes til frøavl man man smage på den nederste del af roden. Faktisk behøver man ikke meget mere en den øverste centimeter eller to for at avle brugbare frø, men det giver som regel stærkere planter, og der er mindre risiko for at planterne med frøstand vælter, hvis roden er lang.

Forkert farve på rødder kan skyldes spontane avfigelser eller indkrydsning med andre sorter. Afvigelser i farven kan i nogle tilfælde skyldes sygdom, men der kan også være tale om spontane afvigelser eller indkrydsning med andre sorter. Vild gulerod er hvid, og den hvide er en dominerende arveegenskab. Derfor vil den hvide farve fremkomme i første generation.

Grøn nakke er en uønsket egenskab hos gulerødder. Det optræder ofte hos gulerødder, der vokser med en stor del af roden over jorden. Ofte smager den grønne del af roden lidt skarpt og bittert.

Der er dog undtagelser, hvor man ikke vil ønske at sortere rødder med grøn nakke fra. Det gælder f.eks. for sorten Blance á Collet Vert, hvor sortsbeskrivelser udtrykkeligt nævner, at denne sort er grøn på den øverste trediedel af roden. I den situation vil det rigtige være at frasortere rødder, der ikke har grøn nakke.

Forgrenede rødder bør ikke vælges til frøavl, ligesom skæve eller uregelmæssige rødder bør frasorteres. Nogle gange kan det skyldes at der f.eks. har været en sten, der har forstyrret væksten, eller at roden har fået en skade, men for en sikkerheds skyld bør disse rødder fravælges.

Skæg kaldes de små fine rødder, der nogle gange kommer på siden af rødderne. Det ønskes ikke. Istedet tilstræbes pæne, glatte rødder.

Bredt bladhæfte ses på nogle rødder. Disse rødder har en bred kerne og ringe spisekvalitet. Disse rødder er også mere tilbøjelige til at gå i stok første år.

Bladhæftet i fordybning er når toppen sidder dybt i et rundt hul i gulerodens skuldre. Det tilstræbes at vælge rødder der er pænt afrundede foroven, og har bladhæftet siddende ovenpå roden istedet for i et hul.

Manglende afslutning kaldes det, hvis en rod ender i en spidt, selvom sortens karakteristika er, at roden skal være afrundet eller afsluttet forneden. Man kan også sige, at roden er færdig. Unge rødder er altid spidse forneden, uanset sortens karakteristika. Vær opmærksom på, at nogle sorter skal være spidse.

Man bør ikke vaske rødderne, da det forringer holdbarheden.

Pas på ikke at beskadige toppen og især bladhæftet under sorteringen. Når sorteringen er tilendebragt, skal toppen klippes af de udvalgte rødder. Der klippes ca. 3 cm. over bladfæstet.

Når gulerødderne er udvalgt skal de opbevares bedst muligt vinteren over, til de skal plantes om foråret. Det kan f.eks. være i jordkule eller i en kasse fugtig sand i en frostfri, kold kælder.

Læs eventuelt også:

Frøavl af gulerod
Gulerødder
Lav en jordkule
Gulerødder på Ærø