Gourmethaven topbillede
burger menu
slidein menu
Sneglebekæmpelse
Butsnudet frø
Dræb de små snegle
Dræbersnegle - hvad hedder de?
Dræbersnegles formering
Dræbersnegles levemåde
Dræbersnegles udseende
EDTA-fri Ferramol
Pandelampe og tidseljern
Pindsvin
Plettet gråsnegl
Rød skovsnegl
Skrubtudse
Sneglefri Ferramol
Sneglekrave af kobber
Sort skovsnegl

Dræbersnegles levemåde

Dræbersnegl, Arion vulgaris
Dræbersnegle spiser gerne døde slægtninge.

Dræbersnegle er nøgensnegle, dvs. en snegle uden hus. De kan spise næsten alt: levende og døde plantedele, dyrelort, døde snegle og andre døde dyr. Måske har det alsidige spisekort, kombineret med at dræbersnegle ofte findes i stort antal, været med til at give dem det dramatiske navn dræbersnegle. Dens videnskabelige navn er Arion vulgaris.

Når sneglene findeler og fortærer organisk materiale indgår de i naturens kredsløb med nedbrydning af organisk materiale, så det kan optages af planterne.

Som andre nøgensnegle foretrækker dræbersnegle fugtige og skyggefulde steder. Bladbunker, lavtvoksende planter og overfladekompost er rigtig gode gemmesteder for sneglene.

Om dagen skjuler dræbersneglene sig oftest, men om aftenen, når duggen er faldet kommer de frem for at søge føde.

Dræbersneglene tiltrækkes af stærkt lugtende føde. Det gælder både kraftigt duftende planter og døde dyr, herunder artsfæller i forrådnelse.

Hvis man bekæmper sneglene ved at hakke dem over og lade dem ligge til næste nat, lugter det hæsligt, men man er sikker på hvor man skal lede efter familiemedlemmerne næste aften.

Indtil for nyligt mente man, at dræbersneglene oprindeligt kom fra den iberiske, halvø, men dette er nu blevet tilbagevist ved hjælp af genetiske analyser. Her i Danmark har dræbersnegle ikke mange naturlige fjender, som sætter den højt på menukortet, for de er dækkede af klæbrigt, ildelugtende slim. Dog ser det ud til, at pindsvin, tudser og frøer tager mindre snegle, og muligvis kan også plettet gråsnegl hjælpe med til at holde en balance.

Noget kan tyde på, at nøglen til en effektiv bekæmpelse ligger i at begrænse attraktive skjulesteder og kræse for de naturlige fjender.

Læs eventuelt også:

Dræbersnegles udseende
Dræbersnegles formering
Dræbersnegle - hvad hedder de?
Butsnudet frø
Sneglefri Ferramol

  • Dræbersnegl, Arion vulgaris
    Det er ikke just et lækkert syn, når dræbersnegle spiser artsfæller.